Projects Abroad volunteers go diving as part of our Conservation Project in Thailand for teens

Ungdomsprojekt med havbevaring i Thailand

Arbejd frivilligt sammen med vores personale, mens du lærer at dykke, observerer koraller og planter mangrovetræer

Dyk ned i det krystalklare, blå vand med svømmefødder, iltflaske og våddragt og oplev en enestående verden under havets overflade. Det kan blive til virkelighed, hvis du tager med os på et ungdomsprojekt med havbevaring i Thailand.

Du arbejder sammen med dedikerede, professionelle miljøforkæmpere og en gruppe frivillige på din egen alder. Du får et verdensanerkendt PADI dykkercertifikat, som er inkluderet i prisen, og du er med til at plante mangrovetræer og til at sprede oplysning og bevidsthed om miljømæssige problemer, som påvirker Thailand.

Med denne enestående mulighed, får du chancen for at lære om og blive en del af vigtigt bevaringsarbejde. Du udvider din horisont, samtidig med at du styrker dit CV med international erfaring.

Det bedste ved det hele er, at du udforsker Thailands kultur og køkken, mens du får venskaber for livet med andre teenagere fra hele verden.

Når du tilmelder dig, betaler du kun 2950 kr., som bliver fratrukket projektprisen.

Vil du gerne deltage på mere end ét projekt? Ring til os på 01903 708300 for at se om vi kan tilbyde dig en god pris.

Projektoversigt

Trip Format:

Ungdomsprojekter - Bekymringsfrie, planlagte ture for 15-18-årige, der hjælper dig med at træde ud af din komfortzone

Project Name:

Thailand > Dykning & havbeskyttelse

Startdatoer:

Fastsatte datoer i skoleferier

Minimum varighed:

To uger

Lokation:

Ao Nang (Læs mere)

Indkvartering:

Delebolig Læs mere

Krav :

This project is only for 15-18 year olds

Hvad er inkluderet i prisen?
  • Indkvartering

  • Kost (tre måltider om dagen)

  • Rejse- og sygeforsikring

  • Transport til og fra lufthavnen

  • Fuld introduktion og orientering af en erfaren medarbejder ved ankomst

  • Transport til og fra din arbejdsplads

  • Støtte døgnet rundt på destinationen fra vores team af lokale fuldtidsmedarbejdere

  • Nødhjælp fra vores internationale beredskabsteam

  • Projektudstyr og materialer, inklusiv adgang til vores database med tusindvis af ressourcer

  • Oplæring og workshops fra vores erfarne lokale personale

  • Jævnlige sociale begivenheder og aktiviteter i lokalsamfundet sammen med andre frivillige og praktikanter

  • Adgang til vores lokale kontor med internetadgang

  • Diplom for gennemførelse af projekt

  • Adgang til vores services og rabbater for tidligere frivillige

  • Støtte og rådgivning i forhold til visum

  • Fundraising støtte, inklusiv din egen personlige fundraising side

  • Forberedelse før afgang af din egen specialiserede frivilligrådgiver

  • Personlig MyProjectsAbroad website med al relevant information om dit projekt, indkvartering og destination

  • Et gratis interaktivt kursus om kulturen på din destination

  • Medlemskab i vores grupper på sociale medier, hvor I kan dele oplysninger og holde kontakten

  • Arrangerede weekendture med sightseeing

  • Dedikerede fuldtidsmedarbejdere hos dig døgnet rundt

  • PADI dykkerkursus

  • Leje af dykkerudstyr

Hvad er ikke inkluderet?
  • Flybilletter

  • Visumomkostninger (når relevant)

Er et ungdomsprojekt med havbevaring i Thailand det rigtige for mig?

Ungdomsprojektet med havbevaring er perfekt for dig, hvis du gerne vil lave noget nyt og anderledes i din sommerferie. Projektet giver også mening for dig, hvis du er interesseret i at arbejde med naturbevaring. Projektet er specielt designede til teeangere, og vi har lavet et skema for turen. Derudover har vi ekstra personale på vores ungdomsprojekter, som står klar med støtte og vejledning.

Du bruger din tur som frivillig sammen med passionerede bevaringsmedarbejdere, som aktivt beskytter og hjælper det lokale miljø til dagligt. Det bedste er, at du får adgang til deres viden og erfaring, og du kan bruge det til at lære mere om bevaringsinitiativer i Sydøstasien.

Du behøver ikke at have erfaring for at deltage på ungdomsprojektet. Så længe du er villig til at hjælpe, lære og udforske, så er du mere end velkommen. I løbet af en uge har du fået dit PADI Open Water dykkercertifikat, så du kan dykke og hjælpe med undervandsarbejde. Vores dykkerinstruktører er ved din side gennem træningen og på hvert eneste dyk.

Teens help with mangrove reforestation during volunteer conservation work in Thailand

Hvad bliver min rolle på ungdomsprojektet med havbevaring i Thailand?

Når du ankommer til Thailand, starter dit eventyr som frivillig med havbevaring og dykning. Efter introduktionen til projektet, finder vores team dykkerudstyr til dig, forklarer dig om vores arbejde i området, og får dig i gang med havbevaringsarbejdet. Nogle af de ting, du kan være med til, er at:

  • Lære at dykke og derefter deltage i forskningsdyk sammen med professionelle dykkere
  • Strandoprydninger langs Ao Nangs kyst
  • Plante og flytte mangrovetræer som en del af genplantningsprojekter
  • Give foredrag om naturbevaring i lokalsamfundet 

Dit arbejde fokuserer på følgende områder:

Lære at dykke og derefter deltage i forskningsdyk sammen med professionelle dykkere

Du starter dit ophold på projektet med at lære at dykke. Du får et PADI Open Water dykkercertifikat inkluderet i prisen og oplæring af vores kvalificerede instruktører. Du lærer undervandstegnsprog, vejrtrækningsmetoder, hvordan du får vand ud af din maske, og vigtigheden ved at udligne trykket i kroppen. Når du kan disse ting, begynder dit bevaringsarbejde.

Koralrev har det mest forskelligartede dyreliv i havet, og på dette projekt arbejder du sammen med personalet på at indsamle data om revets tilstand og sundhed.

Når du svømmer langsomt forbi koraller og stimer af fisk, noterer du, hvad du ser, og uploader dine resultater til vores database. Den information, som du indsamler, bliver delt med nationalparker og hjælper med at opnå langsigtede mål for områdets bevaring.

Strandoprydninger langs Ao Nangs kyst

Der ligger tusindvis af cigaretskodder på Ao Nangs strande, bare for at give et eksempel. De små stykker affald dræber det lokale plante- og dyreliv. Du kan også finde mange andre slags skrald og plastik på Thailands strande.

Du og de andre frivillige går langs strandene og indsamler det affald, I finder. Data fra oprydningerne bliver delt med de lokale myndigheder for at vise dem, hvorfor vi har brug for ordentlig og jævnlig affaldshåndtering i området.

Plante og flytte mangrovetræer som en del af genplantningsinitiativer

Få beskidte hænder fra de mudrede kyster for at støtte en god sag. Du arbejder på langsigtede bevaringsprojekter i området ved at hjælpe med at plante og flytte mangrovetræer.

Mangroveskove er blandt de mest produktive og forskelligartede vådområder på jorden. Disse skove ved kysterne er dog nogle af de mest truede levesteder. Hvert mangrovetræ, du planter i mudderet eller flytter til at bedre område, hjælper mangroveskovene med at overleve.

Give foredrag og præsentationer om bevaring i lokalsamfundet

Afhold præsentationer eller lav et kreativt dukketeater for at vise lokale skolebørn samt voksne, hvorfor det er vigtigt at beskytte miljøet og lave affaldshåndtering. Din gruppe kan også blive bedt om at designe plakater og skilte for at opfordre til genbrug og genanvendelse.

Hvem er vores samarbejdspartnere på projektet i Thailand?

Vi arbejder sammen med et antal af organisationer i Thailand, hvoraf en af vores største samarbejdspartnere er Project AWARE, som er en gruppe, der forsøger at beskytte verdenshavene.

Vi samarbejder også med kvalificerede dykkerinstruktører i Thailand. De fører tilsyn med dit arbejde og arrangerer dit tredages PADI Open Water dykkerkursus.

Hvor i Thailand skal jeg bo og arbejde?

Ao Nang

Du bor i Ao Nang i nærheden af Krabi, som ligger en times flyvetur syd for Bangkok. De hvide kalkstensklipper i Ao Nang er kendte og nemme at få øje på.    

Dit udlandsprojekt tilbringes sammen med en gruppe unge frivillige i Ao Nang og i Andamanhavet, når I dykker. Du besøger også Phuket Marine Biological Centre for Turtle Rehabilitation, og deltager i opsøgende arbejde i lokalsamfundet.  

Weekenderne er propfyldte med kulturelle og adrenalinfyldte oplevelser. Du besøger det hellige Buddhist Tiger Cave Temple, som er kendt for dets 1.237 trappetrin, som fører op til en gylden Buddha statue på bjergsiden. Hvis du gerne vil slappe af, har vi sat en dag af til at udforske Ao Nang og de smukke, hvide sandstrande.

AFHENTNING I LUFTHAVN, FLY OG VISUM

Når du ankommer til lufthavnen, står der en Projects Abroad medarbejder klar til at tage imod dig. Du kan finde mere information om ankomst til lufthavnen, orientering og visum på vores side om ankomst til Thailand

Hvad er projektets mål, og hvilken indflydelse har det?

Vi startede vores havbevaringsprojekt i Thailand i 2005 som reaktion på det truede dyreliv i havet. Vi besluttede os for at lave et ungdomsprojekt også for at bidrage yderligere til arbejdet. Du kan gøre en forskel i bevaringsarbejdet ved Krabis kyst ved at bruge din energi og arbejde sammen med andre på projektet.

Du tilføjer afgørende data til vores databaser ved at tage med på forskningsdyk, og disse data deler vi med lokale NGO’er, nationalparken og de lokale myndigheder.

Som frivillig på ungdomsprojektet med naturbevaring, arbejder du også på at beskytte mangroveskovene som en del af den indsats, der bliver gjort for at beskytte området. Vi har planteskoler for mangrovetræer, hvor du planter og passer unge mangrovetræer og jævnligt genplanter områder, hvor mangrovetræerne er blevet fjernet eller slået ihjel.

Gennem jævnligt opsøgende arbejde i lokalsamfundet sammen med lokalbefolkningen, hjælper du os med at sikre, at folk er opmærksomme på vigtigheden ved de miljømæssige emner, som påvirker både dem og miljøet.

I 2017 alene, plantede vores unge frivillige i Thailand 3060 mangrovetræer. Denne indsats hjælper det lokale dyreliv i havet, men også de mennesker, der direkte eller indirekte får gavn af det sunde økosystem i mangroveskovene.

A high school student volunteer picks up litter on the beach to promote marine conservation in Thailand

Management Plans

Vi beskriver vores målsætninger for vores projekter i dokumenter, som vi kalder Management Plans. Vi bruger dem til at planlægge vores arbejde på en grundig og officiel måde. De hjælper os også med at gøre vores projekter bedre. Det betyder også, at du kan blive en del af noget, som faktisk har en stor indflydelse der, hvor der er brug for det.

Læs mere om vores Management Plans

Measuring Our Impact

Hvert år gør tusindvis af frivillige på vores ungdomsprojekter aktivt en forskel rundt omkring i verden. I løbet af deres tid i udlandet, bidrager de til opnåelsen af langsigtede mål og har en langvarig indflydelse på de lokalsamfund, de arbejder i.


Vi udarbejder en årlig Impact Report for vores ungdomsprojekter, som dokumenterer nogle af disse præstationer og resultater.


Find ud af mere om disse projekters indflydelse, og læs den seneste rapport. 

KOST OG LOGI

Du bliver indkvarteret sammen med andre Projects Abroad frivillige og praktikanter i løbet af dit ophold i Ao Nang. På den måde kan du lære de andre frivillige at kende, dele jeres oplevelser og udforske jeres omgivelser sammen i jeres fritid. Du kan også bede om at blive indkvarteret hos en lokal værtsfamilie.

På vores ungdomsprojekter forsøger vi altid at få det til at passe, så du deler værelse med mindst én anden frivillig på samme alder og af samme køn som dig. Dit værelse kommer til at være trygt, komfortabelt og rent.

Din projektpris inkluderer tre måltider om dagen. 

Få mere viden om vores boligforhold

SIKKERHED OG PERSONALESUPPORT

Din sikkerhed er vores højeste prioritet. Vi har mange procedurer og systemer, som sikrer, at du får den støtte, du skal bruge for at nyde din rejse med ro i sindet. Vores Projects Abroad personale er til rådighed døgnet rundt for at hjælpe, og de står klar til at sikre, at du falder godt til i din nye bolig og på dit projekt. Hvis du støder ind i problemer, vil de være klar til at hjælpe dig til hver en tid.

 

Find ud af mere om sikkerhed og assistance.

Stil et spørgsmål

Felter markeret med * er obligatoriske!