A group of volunteers excited about travelling abroad after booking a trip overseas with us.

Tilmeld dig

Er du klar til at tilmelde dig dit projekt med frivilligt arbejde, erfaringsophold eller praktik i udlandet? Du kan gå direkte til tilmeldingsblanketten her.

Hvis du gerne vil vide mere om, hvordan vores tilmeldingsprocedure fungerer, så læs herunder:

Tilmeld dig online

Udfyld tilmeldingsblanketten så grundigt som muligt. Selv om det er brugbart for os at have dit pasnummer og referenceoplysninger, så er de ikke afgørende for at starte din ansøgningsproces.

Ring til os på +44 (0)1903 708300 eller send os en mail, hvis der er noget, du vil spørge om. Vores almindelige pakke inkluderer kost, logi, forsikring og støtte fra vores personale både hjemme og på din destination.

Du bliver opkrævet et depositum på 2.950 kr., som bliver trukket fra din totale projektpris. vi godkender modtagelsen af din tilmelding og din betaling af depositum med det samme.

Gå til tilmeldingsblanketten.

Hvad sker der så?

Vi skriver til dig inden for fem hverdage for formelt at byde dig velkommen til vores organisation. Her sender vi dig også dit MyProjectsAbroad login brugernavn, kodeord og instruktioner på mail. MyProjectsAbroad er vores online system, som lader dig logge på din egen, personlige hjemmeside, hvor vi holder dig opdateret med arrangeringen af dit projekt. Vi sender dig jævnligt mails for at fortælle dig, når der er noget nyt på din side. Du kan bruge siden til at tilgå følgende oplysninger:

  • Generel information om din destination, sammen med information om Projects Abroads personale, kontorer osv.
  • Information om din forsikring.
  • Et link til undervisningsmaterialer og ressourcer til arbejdet med børn (hvis du har tilmeldt dig et projekt med børnepasning eller undervisning).
  • En faktura på din projektpris, som skal betales tre måneder inden afrejse (eller med det samme, hvis der er mindre end tre måneder til din startdato).
  • Vores formelle betingelser og vilkår.
  • Tips og gode råd for rejsende.
  • Ideer til fundraising og en mulighed for at lave din egen fundraising side.
  • Pakkeliste.

(Hvis du ikke har en mailadresse eller nem adgang til internettet, eller hvis du bare foretrækker at få udprintede dokumenter tilsendt, så bare rolig. Vi kan fortsat sende informationer med posten ved forespørgsel.)

Visuminformation og rejseinformation, hvis de er relevante for dig, bliver også uploadet til din side eller sendt til dig, normalt mellem én og fire måneder før din afrejse. Tidsrammen afhænger af luftfartsselskaber, ambassader osv. Omkring en måned før din afrejse uploader vi al information om din placering på dit valgte projekt.

Længden på dit projekt beregnes fra når du tager hjemmefra, til du er hjemme igen. Hvis du for eksempel tilmelder dig i 4 uger, skal du sikre dig, at din internationale rejsetid er inkluderet i de 4 uger for at være sikker på, at du er dækket af vores forsikring under hele rejsen.

Hvis du bliver på projektet i længere tid end det, du har betalt for, skal du betale US$50 (US$100  for naturbevaring i Thailand, naturbevaring i Fiji, og naturbevaring i Belize) om dagen for at dække kost, logi, forsikring og støtte.

Alternativt kan du tilkøbe ekstra forsikring for at dække dagene, hvor de rejser til og fra destinationen, så du er sikker på at have dine to, fire, eller seks uger på projektet, for eksempel.

Tilmeld dig nu!

Ændringer og aflysninger

Hvis du af personlige, akademiske eller andre omstændigheder pludselig ikke kan rejse på den planlagte dato, kan vi normalt ændre din projektperiode enten uden omkostning eller for en mindre pris. Ring til os for at finde ud af en løsning. Ændringer eller aflysninger skal oplyses skriftligt. Desværre kan vi ikke undgå at kræve betaling for ændringer og aflysninger. Prisen for ændringer løber fra 650 kr. til 1300 kr. plus det beløb, som kræves af Projects Abroad fra tredjeparter.

Prisen for aflysninger afhænger af, hvor god tid i forvejen i forhold til din originale afrejsedato du aflyser skriftligt:

  • 3 måneders varsel eller længere - 950 kr.
  • 2-3 måneders varsel - en tredjedel af den totale pris
  • 1-2 måneders varsel - to tredjedele af den totale pris
  • Mindre end 1 måned - den totale pris

En “måned” i alle forhold til Projects Abroad er defineret som en kalendermåned. Vær opmærksom på, at de ovenstående priser for aflysning gælder, uanset om tilmeldingen er foretaget mere end tre måneder før den formodede afrejsedato eller mindre end tre måneder før den formodede afrejsedato. Depositum, som er betalt mindre end tre måneder før afrejse, kan ikke refunderes.

Læg venligst også mærke til, at afbestillingsforsikring kan gælde under særlige omstændigheder, hvis du har betalt din fulde projektpris. Husk, at vi ikke er ansvarlige for alt.

Hvis du vælger at deltage på et af vores projekter, kan vi ikke tage hensyn til alle mulige situationer og omstændigheder. Du vælger at rejse langt væk til steder, som kan være både eksotiske og uforudsigelige. Livsstile og tilstande er anderledes end, hvad du er vant til - ikke nødvendigvis værre, men anderledes. Vær forberedt på at håndtere det uventede, med lokale traditioner og mangler: med de luner der kan være med vejr, rejse og mennesker generelt.  Sund fornuft og godt humør hjælper dig igennem det meste.

Vi opfordrer dig til at læse vores betingelser og vilkår, inden du tilmelder dig.