A Projects Abroad volunteer collects data on a Diving and Marine Conservation volunteering project.

Frivilligt arbejde med havbevaring i Thailand

Bo og arbejd i Thailand, og bliv en del af vores indsats for at beskytte miljøet og dyrelivet i havet.

Rejs til Thailand og dyk ned i det smukke vand i Andamanhavet, mens du bidrager til det vigtige bevaringsarbejde, vi hjælper med i Thailand. Projektet er en god måde at tilføje erfaring til dit CV, og det viser din interesse i det globale miljø.


Som frivillig på vores havbevaringsprojekt i Thailand arbejder du sammen med professionelle og passionerede miljøforkæmpere. Du bruger din første uge på projektet på at tage et PADI dykkercertifikat, eller at tage et udvidet dykkerkursus, hvis du allerede har et certifikat. Når du har dit certifikat, kan du hjælpe med opgaver som dataindsamlinger under vandet og dyrkning af koraller. Du arbejder også med naturbevaring på land, som genplantning af mangrovetræer.


Du bor og arbejder i Ao Nang sammen med andre frivillige i behagelige bungalows i vores camp. Du kan bruge din fritid på at udforske Ao Nangs smukke sandstrande, smage lækker thailandsk mad eller tage på bådture til nærliggende øer.

Når du tilmelder dig, betaler du kun 2950 kr., som bliver fratrukket projektprisen.

Vil du gerne deltage på mere end ét projekt? Ring til os på 01903 708300 for at se om vi kan tilbyde dig en god pris.

Projektoversigt

Trip Format:

Fleksible rejser - Et fleksibelt projekt, som giver dig den støtte og selvstændighed, du skal have som frivillig.

Project Name:

Thailand > Dykning & havbeskyttelse

Startdatoer:

Helt fleksible datoer

Minimum varighed:

En uge

Lokation:

Ao Nang (Læs mere)

Indkvartering:

Delebolig på naturbevaringsprojekter Læs mere

Krav :

Alle over 16 år kan deltage

Hvad er inkluderet i prisen?
  • Indkvartering

  • Kost (tre måltider om dagen)

  • Rejse- og sygeforsikring

  • Transport til og fra lufthavnen

  • Fuld introduktion og orientering af en erfaren medarbejder ved ankomst

  • Transport til og fra din arbejdsplads

  • Støtte døgnet rundt på destinationen fra vores team af lokale fuldtidsmedarbejdere

  • Nødhjælp fra vores internationale beredskabsteam

  • Projektudstyr og materialer, inklusiv adgang til vores database med tusindvis af ressourcer

  • En koordinator/mentor på din arbejdsplads

  • Oplæring og workshops fra vores erfarne lokale personale

  • Jævnlige sociale begivenheder og aktiviteter i lokalsamfundet sammen med andre frivillige og praktikanter

  • Adgang til vores lokale kontor med internetadgang

  • Diplom for gennemførelse af projekt

  • Adgang til vores services og rabbater for tidligere frivillige

  • Støtte og rådgivning i forhold til visum

  • Fundraising støtte, inklusiv din egen personlige fundraising side

  • Forberedelse før afgang af din egen specialiserede frivilligrådgiver

  • Personlig MyProjectsAbroad website med al relevant information om dit projekt, indkvartering og destination

  • Et gratis interaktivt kursus om kulturen på din destination

  • Medlemskab i vores grupper på sociale medier, hvor I kan dele oplysninger og holde kontakten

  • Støtte til udfyldelse af registreringsdokumenter eller praktikdokumenter, hvis det er nødvendigt

  • PADI dykkerkursus

  • Leje af dykkerudstyr

Hvad er ikke inkluderet?
  • Flybilletter

  • Visumomkostninger (når relevant)

Two volunteers are seen measuring a sea turtle and collecting data whilst on a diving and marine conservation work experience project in Thailand.

Er frivilligt arbejde med havbevaring i Thailand det rigtige for mig?

Hvis du kan lide at arbejde udendørs og gerne vil hjælpe miljøet og dyrelivet i havet, så er dette projekt perfekt til dig.


Hvis du overvejer at arbejde inden for naturbevaring, så kan bevaringsprojektet booste dit CV og vise dit engagement, når du bliver aktivt involveret i indsatsen for at beskytte vores planet. Projektet hjælper dig også med at skille dig ud fra mængden i ansøgninger og til jobsamtaler, og det er med til at udvikle dine personlige kompetencer.


Alt, hvad du gør som frivillig i Thailand, er designet til at bevare livet i havet og hjælpe med dyrelivets trivsel. For eksempel planter vi mangrovetræer for at beskytte kystlinjen og udligne kulstofudledningen, og vi uddanner lokalsamfundet omkring deres indflydelse på miljøet.


Du behøver ikke at have erfaring på området for at deltage på projektet. Vi lærer dig alt, hvad du skal vide, og vores lokale team står klar til at hjælpe og vejlede dig. Derudover er alle vores dyk arrangeret og styret af dygtige, kvalificerede dive masters.


Du kan tilmelde dig projektet året rundt, så du kan selv bestemme, hvornår du vil afsted. Dit ophold skal være på mindst én uge, og vi anbefaler dig at blive længere, så du kan opleve mere og gøre en større forskel.

Hvad bliver min rolle på havbevaringsprojektet i Thailand?

Som frivillig på projektet, støtter du de lokale miljøforkæmperes arbejde mens du aktivt beskytter dyrelivet i havet. Du deltager også i kampagner om naturbevaring og miljø. Nogle af de opgaver, du kan forvente at få, er at:


  • Lære at dykke og deltage i dataindsamlingsdyk sammen med professionelle dykkere
  • Strandoprydning langs Ao Nangs kystlinje
  • Plante og transplantere mangrovetræer som en del af genplantningsindsatser
  • Skabe opmærksomhed om emnet i lokalsamfundet

Dit arbejde bliver opdelt i fire kategorier:


Lære at dykke og deltage i dataindsamlingsdyk sammen med professionelle dykkere


Du lærer at dykke i løbet af din første uge som frivillig på havbevaringsprojektet i Thailand. Du får tilpasset maske, svømmefødder og en våddragt, og du lærer følgende sammen med kvalificerede dykkere:


  • Undervandstegnsprog
  • Hvordan man trækker vejret med en iltflaske
  • Hvad man gør, hvis man mister sin regulator (mundstykke)


Dykkertræningen finder sted i vores pool i campen. Når ugen er omme, får du dit PADI Open Water dykkercertifikat. Det betyder, at du officielt kan deltage i havbevaring under vandet sammen med teamet. På lang sigt vil dit frivillige arbejde bidrage til beskyttelsen af koralrev i Thailand.


Strandoprydning langs Ao Nangs kystlinje


Affald, især plastik, er skadeligt for dyrelivet i havet og for naturen generelt. Sammen med frivillige fra hele verden, går du langs strandene i Ao Nang og samler skrald. Især cigaretskodder ødelægger strandene i Ao Nang, hvor du finder tusindvis af skodder.


Efter strandoprydningen tager du noter og deler dine data med lokale medarbejdere. Informationerne kan senere bruges til at uddanne lokalbefolkningen og til langsigtede bevaringsplaner i området.


Plante og transplantere mangrovetræer som en del af genplantningsindsatser


Mindst en gang om ugen deltager du i genplantningen af mangrovetræer. Bliv smurt ind i mudder i en god sags tjeneste, som har betydelig langsigtet virkning. Mangroveskovene hjælper med at beskytte Thailands kystlinje og modvirker kulstofudledning. De fungerer også som levested for en række planter og dyr.


Du hjælper med at grave mangrovetræer op med dine egne hænder, og at plante dem igen i områder, hvor de spreder deres rødder. Du planter også unge træer, som vokser sig større i de nye omgivelser.


Skabe opmærksomhed om emnet i lokalsamfundet


Tag din undervisningshat på og brug din kreativitet, når du forbereder lektioner og præsentationer om vigtigheden af at beskytte havene. Du tager rundt på forskellige skoler og præsenterer initiativer for at vise behovet for opmærksommme, miljøvenlige lokalsamfund. Du kan lave et dukketeater om vigtigheden ved genbrug og genanvendelse, eller synge en nem sang om dyrene i havet.


Du arbejder også i lokalsamfundet, hvis der er brug for det. Arbejdet kunne indeholde strandoprydninger eller præsentationer af dit havbevaringsarbejde.

Hvem er vores samarbejdspartnere?

Vi bruger PADI dykkerkurserne til at træne vores frivillige. Du træner og læser om dykning i de første par dage på projektet.


Efter en uge i Thailand, er du klar til at dykke og hjælpe teamet med deres vigtige research under vandet. Tiden med dykkertræning er en vigtig del af dit bevaringsarbejde.


Vi bestræber os på at bevare og genoprette miljøet i havet og ved kysterne. Vi har en række aktiviteter i samarbejde med flere forskellige lokale og internationale samarbejdspartnere, inklusiv:


  • Project AWARE
  • Ocean Conservancy
  • Mangrove Action Project
  • The Phi Phi National Park
  • The Department of National Parks
  • Kasetsart University


Vores samarbejde med lokale og internationale partnere viser vores engagement for bevaringen af dyrelivet i havet i og omkring Thailand.

Hvor i Thailand skal jeg bo og arbejde?

Ao Nang

Som frivillig får du base i Klong Heang i Krabi provinsen, som ligger tæt ved Ao Nang stranden og en kort køretur fra byen Krabi. Den tætteste strand er omkring 15-20 minutters gang fra vores camp.


Du bor i bungalows sammen med maks tre andre frivillige af gangen. Husene har elektricitet, aircondition og varmt brusebad. De delte bungalows er opdelt efter køn.


Som frivillig på projektet dykker du i Andamanhavet og deltager i aktiviteter langs med Ao Nang strand og kystlinje. Kampagner om havdyr og miljø bliver arrangeret i lokale skoler i området.


Når du ikke arbejder, kan du slappe af ved poolen i campen eller tage ind til Krabi by for at handle ind, tage på restaurant eller udforske området.

Two volunteers are seen diving and collecting samples whilst on their marine conservation work in Thailand with Projects Abroad.

Hvordan ser en typisk dag på havbevaringsprojektet i Thailand ud?

En typisk dag på projektet i Thailand er fra klokken 7-16. Din dag er fyldt med aktiviteter som gavner lokalsamfundet og det lokale miljø. Du spiser morgenmad med de andre frivillige og medarbejdere i vores camp. Bagefter tager du afsted med transport arrangeret af Projects Abroad.


Du følger et ugentligt skema på projektet i Thailand, hvor du deltager i genplantning af mangrovetræer eller strandoprydninger en gang om ugen. Dykkerture og dataindsamling finder sted tre gange om ugen.


Vi sætter også tid af til workshops nogle eftermiddage eller giver dig tid til at læse op til dataindsamlinger under vand eller til dykkerkurser. Teamet forventer også, at du hjælper med opsøgende arbejde og uddannelse i naturbevaring i skolerne.


Som frivillig inden for havbevaring i Thailand, kan du også besøge de lokale akvarier for at lære om historien om dykning eller hjælpe med at rense skildpaddernes akvarier i centre for havdyr. Skemaet kan ændre sig alt efter årstiden, vejret eller tidevandet.


Du får frokost og aftensmad i campen, og hvis du er ude på en bådtur, får du frokost på båden.


I din fritid kan du nyde livet og udforske området. Ao Nang og det omkringliggende område har mange aktiviteter, som du kan deltage i. Du kan klatre, selje i kayak eller slappe af ved poolen i campen.

Projects Abroad volunteer is pictured with a group of local children conducting a beach clean up operation as part of his marine conservation work in Thailand.

Hvad er projektets mål, og hvilken indflydelse har det?

Målet med projektet er at hjælpe det truede dyreliv i havet i Krabi regionen. Hvert år bruger frivillige deres energi på at hjælpe, og arbejder hårdt på den vigtige indsats for at bevare naturen i byen, langs kysten og under vandet.


Vi startede vores havbevaringsprojekt i Thailand i 2005 som reaktion på de truede dyr og koraller i Andamanhavet. Vi bestræber os på at bevare og genskabe økosystemer under vandet og ved kysterne gennem en række aktiviteter. Vi arbejder sammen med lokale og internationale samarbejdspartnere for at opnå disse mål.  


Du arbejder sammen med vores engagerede bevaringsteam og frivillige fra hele verden. De data, vi indsamler på vores dyk bliver delt med lokale myndigheder i håb om, at informationerne kan bruges til at skabe positiv forandring.


Jævnlige strandoprydninger og opsøgende arbejde i lokalsamfundet er også en del af det frivillige arbejde. Målet er løbende at uddanne de lokale i vigtigheden ved at beskytte deres naturlige ressourcer. Du deltager også i genplantning af mangroveskove, som bidrager til langsigtede bevaringsmål i området.


Du kan hjælpe med at støtte og beskytte havene ved at blive frivillig inden for bevaringsarbejde i Thailand. Deltag på projektet og hjælp os med at nå vores mål!

Management Plans

Vi beskriver vores målsætninger for vores projekter i dokumenter, som vi kalder Management Plans. Vi bruger dem til at planlægge vores arbejde på en grundig og officiel måde. De hjælper os også med at gøre vores projekter bedre. Det betyder også, at du kan blive en del af noget, som faktisk har en stor indflydelse der, hvor der er brug for det.

Læs mere om vores Management Plans

Måling af vores indflydelse

Vores projekter arbejder mod klare, langsigtede mål med specifikke, årlige målsætninger. Hver eneste frivillig og praktikant, som vi sender ud på disse projekter, hjælper os med at komme nærmere vores mål.

Vi udarbejder en Global Impact Report, som dokumenterer vores præstationer og resultater.

Find ud af mere om den indflydelse, som vores globale fællesskab af frivillige, praktikanter og personale har, og læs den seneste rapport. 

KOST OG LOGI

Du bliver indkvarteret sammen med andre Projects Abroad frivillige og praktikanter i løbet af dit ophold i Ao Nang. På den måde kan du lære de andre frivillige at kende, dele jeres oplevelser og udforske jeres omgivelser sammen i jeres fritid.

Boligen kommer til at være tryg, komfortabel og ren. Din projektpris inkluderer tre måltider om dagen.  

Få mere viden om vores boligforhold

AKTIVITETER OG FRITID

Oplev de smukke landskaber og de rige kulturer i Sydøstasien. Thailand er et uforglemmeligt land med masser af fristende aktiviteter, som du kan lave i din fritid.

Et af de største highlights ved at arbejde frivilligt i Thailand er de fantastiske strande. Det er en perfekt destination at vælge, hvis du er interesseret i dyrelivet i havet med enestående muligheder for snorkling og dykning. For andre er der altid muligheden for at slappe af på stranden i den varme sol.

Templet, Tiger Cave Temple, er et must-see, når du er i Thailand. Det er en oplevelse, du ikke må gå glip af med den rige historie og udsmykkede statuer. Forbered dig på en stejl trappe med 1.237 trin. Men når du først er på toppen, er udsigten det hele værd.

Det er den perfekte måde at bruge en lørdag eller en søndag på, at udforske nationalparken, Khao Phanom Bencha, med dens mystiske grotter og funklende vandfald.

Vi har mange forskellige projekter i Thailand, så der er sikkert andre frivillige, som nyder den unikke oplevelse samtidig med dig. Du kan vælge at rejse rundt alene i din fritid, eller tage afsted sammen med andre frivillige.

SIKKERHED OG PERSONALESUPPORT

Din sikkerhed er vores højeste prioritet. Vi har mange procedurer og systemer, som sikrer, at du får den støtte, du skal bruge for at nyde din rejse med ro i sindet. Vores Projects Abroad personale er til rådighed døgnet rundt for at hjælpe, og de står klar til at sikre, at du falder godt til i din nye bolig og på dit projekt. Hvis du støder ind i problemer, vil de være klar til at hjælpe dig til hver en tid.

 

Find ud af mere om sikkerhed og assistance.

Stil et spørgsmål

Felter markeret med * er obligatoriske!