A child brushes her teeth outside a school during a hygiene workshop run by Projects Abroad Dentistry interns in Nepal.

Erfaringsophold med odontologi i Nepal

Få erhvervserfaring ved at arbejde sammen med erfarne tandlæger i Nepal og ved at deltage i opsøgende tandlægearbejde i lokaldsamfundet

Projektoversigt

Tag på erfaringsophold inden for odontologi i Nepal og kickstart din karriere inden for tandpleje. Du lærer ved at skygge erfarne tandlæger på en tandlægeafdeling på et hospital. Du får indsigt i, hvordan tandlæger arbejder i et udviklingsland, og du får muligheden for at stille dem spørgsmål og lære en masse om feltet. Oplevelsen gavner dit CV og kan gavne din fremtidige karriere.


Vi arrangerer også opsøgende arbejde, hvor du kan få praktisk erfaring med tandpleje. Du lærer børn at passe på deres tænder og tandkød, og du oplyser om, hvor vigtigt det er at børste tænder dagligt.


Alle vores arbejdspladser for erfaringsophold med odontologi i Nepal ligger i Chitwan, hvor du bor hos en lokal værtsfamilie. Chitwan er kendt som Nepals medicinske hovedstad, og du får uden tvivl en uforglemmelig oplevelse her.

Startdatoer: 

Når som helst

Læs mere

Minimum varighed: 

To uger

Alder: 

16 eller derover


Er et erfaringsophold med odontologi i Nepal det rigtige for mig?

Vores erfaringsophold med odontologi i Nepal er perfekt til dig, hvis du overvejer en karriere inden for tandpleje. Du får en større indsigt i fremgangsmåderne inden for odontologi i et udviklingsland, og du får mulighed for at udvide din viden om det praktiske aspekt af tandlægegerningen. Denne slags erfaring ser godt ud på dit CV og giver dig spændende oplevelser at fortælle om i ansøgninger og til jobsamtaler.

 

Du behøver ikke at have erfaring på området for at deltage på projektet. Vores professionelle team står klar til at vejlede dig og besvare dine spørgsmål. Opholdet giver dig også den perfekte mulighed for at finde ud af, om en karriere inden for odontologi er det rigtige for dig, og hvordan dit liv som tandlæge kan komme til at se ud.

 

Du kan tilmelde dig projektet året rundt, så du kan selv bestemme, hvornår du vil afsted. Du kan deltage lige så længe, du vil, og mindst i
to uger.

Projects Abroad Dentistry interns help conduct health screenings during their Dentistry internship in Nepal.

Hvad bliver min rolle på projektet med odontologi i Nepal?

Du arbejder på en tandlægeafdeling på et privathospital. Der er masser at lære og mange måder at få erfaring på, når du er på dit erfaringsophold i Nepal. Her er nogle af de vigtigste opgaver:


  • Skygge og observere lokale tandlæger og deltage i deres daglige rutiner
  • Sprede budskabet om vigtigheden ved mundhygiejne i det opsøgende arbejde
  • Deltage i et projekt, hvor I sammenligner tandlægernes arbejdsmetoder i Nepal med dem i Danmark som et case study

Dit arbejde bliver inddelt i de følgende områder:


Skygge og observere lokale tandlæger og deltage i deres daglige rutiner


Det primære fokus for dit erfaringsophold er at observere tandlægerne, når de arbejder på tandlægeafdelingen på privathospitalet. Du kommer til at se behandlinger og mindre indgreb som rekonstruktion af tænder, rodbehandlinger eller udtrækning af tænder. Du får muligheden for at udvikle din viden og se med egne øjne, hvordan det er at være en tandlæge på et travlt hospital.


Sprede budskabet om vigtigheden ved mundhygiejne via opsøgende arbejde


Når det er muligt, hjælper du Projects Abroad med medicinsk opsøgende arbejde. Du taler med børn om vigtigheden af mundhygiejne og viser dem, hvordan man børster tænder gennem sange, lege og sjove aktiviteter.  


Deltage i et projekt, hvor I sammenligner tandlægernes arbejdsmetoder i Nepal med dem i Danmark som et case study


Du bliver bedt om at deltage i et case study, mens du er på dit erfaringsophold. Du observerer, hvordan patienterne bliver diagnosticeret og behandlet i Nepal til forskel fra i Danmark, og du undersøger, hvordan disse tilstande ville blive behandlet i forskellige lande rundt omkring i verden. Den sidste del af opgaven er at lave en uformel fremlæggelse for de andre, der er på erfaringsophold, om dine resultater.


Hvor i Nepal skal jeg bo og arbejde?

Chitwan

Dit erfaringsophold med odontologi finder sted i Chitwan, som er en by kendt for at være den medicinske hovedstad i Nepal med en række af de bedste lægelige institutioner i landet. Her arbejder du på en tandlægeafdeling på et privathospital, som bestræber sig på at tilbyde sundhedspleje i god kvalitet til rimelige priser til lokalsamfundet.


Du bruger det meste af tiden på hospitalet, men når du har fri, kan du gøre lige, hvad du vil. Du kan udforske det kulturelle og turistede aspekt af landet i weekenderne, hvor du kan tage på en shoppingtur efter souvenirs, bruge en weekend på en tur til byen Pokhara, eller arrangere en vandretur i Himalaya bjergkæden.

Afhentning i lufthavn, fly og visum

Når du ankommer til lufthavnen, står der en Projects Abroad medarbejder klar til at tage imod dig. Du kan finde mere information om ankomst til lufthavnen, orientering og visum på vores side om ankomst til Nepal


Hvordan ser en typisk dag på projektet med odontologi i Nepal ud?

En typisk arbejdsdag i Nepal er fra mandag til fredag med en 5-6 timers vagt enten om formiddagen eller om eftermiddagen. Dit skema afhænger af, hvornår behandlingerne og det opsøgende arbejde ligger.


Du spiser morgenmad med din værtsfamilie hver dag, og du spiser frokost i kantinen på hospitalet. Du kan bruge måltiderne til at snakke med din værtsfamilie, andre på erfaringsopholdet eller dine medarbejdere på hospitalet.


Når du har en vagt, skygger du tandlægerne, mens de behandler og snakker med deres patienter. Vi opfordrer dig til at tage noter, stille spørgsmål, og at lære så meget, du kan fra de indgreb og behandlinger, du ser.


Du deltager også jævnligt i Projects Abroads opsøgende tandlægearbejde. Her fokuserer vi på at tilbyde tiltrængt tandpleje og sundhedspleje til dårligt stillede eller udsatte mennesker i lokalområderne.


Når du ikke arbejder, kan du bruge din fritid på at udforske Nepal sammen med andre frivillige og praktikanter fra hele verden. Grib chancen for at lære mere om Nepals rige kultur og naturlige vidundere. Hvis du gerne vil have adrenalinen i gang, kan du tage på vandretur, river rafting eller på safari i junglen.

Female Dentistry interns teach a group of children how to brush their teeth properly as part of their Dentistry work experience in Nepal.

Hvad er projektets mål, og hvilken indflydelse har det?

Målet med projektet er at give dig muligheden for at udvide din erhvervserfaring med odontologi. Vi arbejder også på at hjælpe dårligt stillede befolkningsgrupper til at få bedre adgang til grundlæggende tandpleje.


Næsten 25% af Nepals befolkning lever under fattigdomsgrænsen. Med så stor fattigdom kan adgang til sundhedspleje for udsatte grupper være en udfordring. Vi arbejder sammen med et privathospital, som stræber efter at tilbyde billig sundhedspleje til lokalområdet. Derudover arrangerer vi opsøgende arbejde i underprivilegerede lokalsamfund, hvor vi fokuserer på at skabe opmærksomhed omkring vigtigheden af god mundhygiejne.


Projects Abroads opsøgende arbejde tilbyder gratis sundhedspleje og tandpleje til lokalbefolkningen.


For at sikre, at vi fortsat arbejder hen mod langsigtede, bæredygtige resultater, har vi sat en række mål i vores Medical Management Plan. Målene er at:


  • Opfordre til forståelse af medicinske arbejdsmetoder og fremme en udveksling af medicinsk viden
  • Forbedre hygiejnestandarder
  • Fremme oplysning om ikke-smitsomme sygdomme
  • Forbedre adgangen til grundlæggende sundhedspleje for dårligt stillede befolkningsgrupper


Tag på et erfaringsophold med odontologi i Nepal, og kickstart din karriere inden for tandpleje.

Group of children in a school with toothbrushes given to them during a dental awareness program run by Projects Abroad Dentistry interns in Nepal.

Management plans

Vi beskriver vores målsætninger for vores projekter i dokumenter, som vi kalder Management Plans. Vi bruger dem til at planlægge vores arbejde på en grundig og officiel måde. De hjælper os også med at gøre vores projekter bedre. Det betyder også, at du kan blive en del af noget, som faktisk har en stor indflydelse der, hvor der er brug for det.

Læs mere om vores Management Plans


Måling af vores indflydelse

Vores projekter arbejder mod klare, langsigtede mål med specifikke, årlige målsætninger. Hver eneste frivillig og praktikant, som vi sender ud på disse projekter, hjælper os med at komme nærmere vores mål.

Vi udarbejder en Global Impact Report, som dokumenterer vores præstationer og resultater.

Find ud af mere om den indflydelse, som vores globale fællesskab af frivillige, praktikanter og personale har, og læs den seneste rapport. 


Kost og logi

Du bor hos en værtsfamilie i Nepal. De byder dig velkommen i deres hjem og er ivrige efter at dele deres kultur med dig, samt at lade dig lære dem om din egen kultur. Vi tror på, at det er den bedste måde at fordybe dig i kulturen i Nepal og at få en virkelig unik oplevelse.

Vi forsøger altid at lade dig bo sammen med mindst én anden Projects Abroad frivillig eller praktikant hos den samme værtsfamilie.

Dit værelse kommer til at være beskedent men komfortabelt, rent og trygt.

Din projektpris inkluderer tre måltider om dagen.  

Få mere viden om vores boligforhold


Aktiviteter og fritid

Når man tænker på Nepal, er det første, man kommer i tanke om, de majestætiske Himalayabjerge. Men det er bare ét eksempel på landets utroligt smukke natur, og kombineret med rig kultur, så er Nepal et unikt land at arbejde frivilligt og udforske i.


Der er et væld af muligheder for, hvordan du kan gå på opdagelse i de betagende og utroligt varierede landskaber i Nepal. Du kan køre off-road gennem Chitwan National Park, cykle gennem Kathmandu dalen eller vandre gennem bakkerne i Annapurna.


Om aftenen og i weekenden er det værd at bruge noget tid på seværdighederne i Kathmandu. Det inkluderer Durbar Square, hvor du kan stå i midten af et historisk palads. Det tårnhøje Boudhanath Stupa er også et must-see.


Nepal er en af vores mest populære destinationer, så der kommer til at være mange andre frivillige i landet sammen med dig på din rejse. Det giver dig friheden til at bruge din fritid alene eller i en gruppe sammen med andre frivillige. 


Sikkerhed og personalesupport

Din sikkerhed er vores højeste prioritet. Vi har mange procedurer og systemer, som sikrer, at du får den støtte, du skal bruge for at nyde din rejse med ro i sindet. Vores Projects Abroad personale er til rådighed døgnet rundt for at hjælpe, og de står klar til at sikre, at du falder godt til i din nye bolig og på dit projekt. Hvis du støder ind i problemer, vil de være klar til at hjælpe dig til hver en tid.

 

Find ud af mere om sikkerhed og assistance.

Når du tilmelder dig, betaler du kun 2950 kr., som bliver fratrukket projektprisen.

Vil du gerne deltage på mere end ét projekt? Ring til os på +45 35 15 21 20 for at se om vi kan tilbyde dig en god pris.

Vælg en varighed og startdato for at fortsætte

Stil et spørgsmål

Vores akkrediteringer