Female medical intern in Peru getting laboratory experience while on her medical placement.

Erfaringsophold med medicin i Peru

Observer og lær ved at arbejde sammen med lokale læger på sundhedsklinikker i Peru og få international erhvervserfaring inden for medicin

Projektoversigt

Tag din hvide kittel på og tag på erfaringsophold inden for medicin i Peru. Du lærer ved at arbejde sammen med professionelle læger og sygeplejersker på et hospital, sundhedscenter eller rehabiliteringscenter for børn. Opholdet er en fantastisk måde at få erhvervserfaring til dit CV på, samtidig med at du får indsigt i sundhedssystemet i et udviklingsland.


Erfaringsopholdet i Peru er en læringsoplevelse, som går ud over lærebøger og forelæsninger. Lægerne forklarer dig om diagnoser og fortæller om de metoder, de bruger til at behandle deres patienter, når du observerer dem på deres arbejdsplads.


Du får også praktisk erhvervserfaring ved at udføre sundhedstjek og give lærerig foredrag i lokalsamfundene på vores outreaches. Smitsomme sygdomme som lungebetændelse og tuberkulose er udbredte i Peru, og livsstilssygdomme som diabetes og forhøjet blodtryk er også stigende i landet. Vores mål er at sprede viden og oplysning om disse sygdomme samt fortælle om, hvordan man kan forebygge dem.


Du arbejder i Cusco, som er en by med en fascinerende historie, der strækker sig helt tilbage til Inkariget. Du bor hos en lokal værtsfamilie i byen, hvor du oplever det autentiske hverdagsliv og kulturen i bjergene i Peru.

Startdatoer: 

Når som helst

Læs mere

Minimum varighed: 

To uger

Alder: 

18 eller derover
You need to speak intermediate Spanish.


Er et erfaringsophold med medicin i Peru det rigtige for mig?

Hvis du overvejer at tage en uddannelse inden for medicin, eller hvis du allerede er medicinstuderende og gerne vil have praktisk erhvervserfaring fra den virkelige verden, så er erfaringsopholdet i Peru det helt rigtige for dig.

Et udenlandsk erfaringsophold inden for medicin lader dit CV skille sig ud fra mængden i dine fremtidige ansøgninger. Om du forbereder dig på at skulle læse på universitetet eller gerne vil forberede dig på din fremtidige jobsøgning som færdiguddannet, så giver dette erfaringsophold dig en enestående oplevelse og kant til dit CV.

Du behøver ikke at have erfaring på området for at deltage på projektet, da din rolle hovedsageligt vil bestå af at observere det professionelle sundhedspersonale i Peru, og lære af dem.

Vær opmærksom på, at du skal kunne tale spansk på samtaleniveau for at deltage på projektet, da ikke alle læger og vejledere taler flydende engelsk.

A female Projects Abroad intern explians an eye test to a local child whilst on her medical internship in Peru.

Hvad bliver min rolle på erfaringsopholdet i Peru?

Vi har en række arbejdspladser inden for medicin i Peru, som du kan arbejde på. Du kan arbejde på hospitaler, sundhedscentre, rehabiliteringscentre for børn eller private sundhedsklinikker. Dine specifikke arbejdsopgaver kommer an på, hvor du arbejder henne, men her er nogle af de aktiviteter, du kan deltage i:


  • Observere læger under stuegang, konsultationer, behandling osv.
  • Rotere mellem afdelinger som almen medicin, gynækologi og farmaci
  • Tilbyde grundlæggende sundhedspleje og oplysning til underprivilegerede lokalsamfund på opsøgende arbejde
  • Behandle børn med særlige behov under tilsyn og vejledning af professionelle

Dit arbejde bliver inddelt i tre hovedområder:  


Observation

Du skygger læger, sygeplejersker og andet lægefagligt personale, når de udfører deres daglige aktiviteter på hospitalet eller klinikken. Lyt og lær, når lægerne diagnosticerer patienter, og observer patienternes behandling. Du kommer også til at se sygeplejersker rense sår, lave syninger og give injektioner.  


Rotere mellem afdelinger på hospitalet

Vi giver dig muligheden for at overvære indgreb på et antal afdelinger. Få mere faglig viden ved at tilbringe tid på afdelinger som almen medicin, gynækologi, obstetrik og farmaci. Hvis du arbejder på rehabiliteringscentret for børn, får du også erfaring inden for pædiatri.  


Opsøgende arbejde

Vores opsøgende arbejde finder sted uden for din normale arbejdsplads. Du besøger underprivilegerede lokalsamfund sammen med en vejleder for at tilbyde grundlæggende sundhedspleje og oplysning for dem, som ellers ikke har adgang til disse services. Du spreder viden om sygdomme og forebyggelse, så befolkningen i de lokalsamfund, du besøger, kan forblive sunde og raske.


Hvilke typer arbejdspladser er der på erfaringsopholdet med medicin i Peru?

På dit erfaringsophold med medicin i Peru, kan du få erhvervserfaring på forskellige hospitalsafdelinger. Jo længere du bliver på opholdet, jo flere afdelinger kan du nå at arbejde på. Opholdet er en god mulighed for at udforske specialiseringer og finde ud af, hvilken specialisering, der passer bedst til dig.


Du kan vælge at arbejde på de følgende afdelinger:


  • Almen medicin
  • Fødegang
  • Farmaci
  • Gynækologi
  • Barselsgang
  • Laboratorium
  • Odontologi
  • Sygepleje


Hvis du er interesseret i en speciel afdeling, så kontakt os for at høre mere.

Locals are seen queueing outside a local surgery waiting to see Projects abroad interns on theri medical internship in Peru.

Hvor i Peru skal jeg bo og arbejde?

Cusco

Du bor og arbejder i den travle by, Cusco, som engang var hovedstaden af det historiske Inkarige. Når du går ned af byens gader i dag, kan du se utallige spor og rester fra den gamle civilisation.


I Cusco finder du travle hospitaler og sundhedsklinikker. Peru har store udfordringer både med smitsomme og ikke-smitsomme sygdomme. Det betyder, at der er masser af praktiske sager, som du kan observere og lære af.

Afhentning i lufthavn, fly og visum

Når du ankommer til lufthavnen, står der en Projects Abroad medarbejder klar til at tage imod dig. Du kan finde mere information om ankomst til lufthavnen, orientering og visum på vores side om ankomst til Peru


Hvordan ser en typisk dag på erfaringsopholdet i Peru ud?

En typisk dag i Peru starter med, at du tager tidligt afsted på arbejde. Når du er på din arbejdsplads, er din rolle hovedsageligt observerende, så du tilbringer det meste af din arbejdsdag med at overvære de dygtige lægers arbejde.


Se, hvordan personalet renser sår, giver sting og injektioner, behandler børn på rehabiliteringscentret og mange andre praktiske opgaver. Lægerne deler gladeligt ud af deres viden og gode råd, og de besvarer gerne dine spørgsmål.


Dine arbejdstider afhænger af, hvor du bliver placeret henne. På hospitalet og på sundhedscentret er der oftest mere travlt om formiddagen end om eftermiddagen. Derfor bruger du normalt eftermiddagen på mere administrative opgaver og på at hjælpe med sengepleje.


På den private klinik ankommer du klokken 8.00, hvor du følger lægerne, når de besøger patienter fra klokken 8.30-11.00, og derefter hjælper du læger og sygeplejersker med patientpleje fra klokken 11.00-13.00.


Du har mindre kontakt med læger, hvis du arbejder på rehabiliteringscentret for børn. Hvis du vælger denne arbejdsplads på dit erfaringsophold, bruger du eftermiddagen på forskellige faciliteter for børn rundt omkring i byen, hvor du hjælper med arbejde, der støtter børnenes uddannelse og udvikling.


I weekenderne kan du udforske den fantastiske by, du bor i, eller tage ud i de omkringliggende bjerge og landskaber og beundre den smukke natur, hvor du kan se lamaer i deres naturlige omgivelser.  

A male intern from Projects Abroad is seen assisting a local doctor in an emergency ward during his medical internship in Peru.

Hvad er projektets mål, og hvilken indflydelse har det?

Det primære mål for erfaringsopholdet er at give dig muligheden for at udvikle din faglige viden og med at få en forståelse for sundhedssystemet i et udviklingsland.


Peru kæmper  i dag med to former for sundhedsproblemer samtidig, fordi det er et land i udvikling. Smitsomme sygdomme er fortsat udbredte i fattige lokalsamfund, hvor luftvejssygdomme stadig er en af de største dødsårsager i Peru. Derudover er ikke-smitsomme sygdomme også i stigning, og fejlernæring blandt børn er stadig et alvorligt problem.


Gennem vores opsøgende arbejde bestræber vi os på at tilbyde gratis, grundlæggende sundhedspleje til de udsatte befolkningsgrupper i landet samt at oplyse befolkningen om de mest presserende sundhedsmæssige udfordringer, som landet står overfor.


Vi har opstillet fire mål i vores Medical Management Plan:


  • Fremme forståelsen for medicinsk praksis og udvekslingen af medicinsk viden
  • Forbedre kvaliteten af den pleje, patienterne modtager
  • Forbedre adgangen til grundlæggende sundhedspleje for udsatte befolkningsgrupper
  • Forbedre hygiejnestandarder


Tag på erfaringsophold med medicin i Peru og få erhvervserfaring, mens du hjælper os med at opnå vores langsigtede mål.

A Projects Abroad intern is seen smiling with the local doctor who she worked with during her medical internship in Peru.

Frivilligt arbejde for professionelle og praktik inden for medicin og sundhed

Dette projekt er også ideelt for professionelle, der gerne vil bruge deres evner til at hjælpe, og som praktikophold for studerende inden for medicin og sundhed. Som professionel kan du være sikker på, at vi matcher din uddannelse og ekspertise til det projekt, hvor der er mest brug for dig.

Med din støtte kan vi gøre en endnu større forskel i de lokalsamfund, vi arbejder med. Hvis du er medicinstuderende eller lignende, arrangerer vi et praktikophold, hvor du kan lære så meget som muligt. Vi vil give dig muligheden for at få den viden og de færdigheder, som kan udvikle din professionelle karriere.

Læs mere om at arbejde frivilligt som professionel eller at tage et praktikophold som studerende inden for medicin og sundhed


Management plans

Vi beskriver vores målsætninger for vores projekter i dokumenter, som vi kalder Management Plans. Vi bruger dem til at planlægge vores arbejde på en grundig og officiel måde. De hjælper os også med at gøre vores projekter bedre. Det betyder også, at du kan blive en del af noget, som faktisk har en stor indflydelse der, hvor der er brug for det.

Læs mere om vores Management Plans


Måling af vores indflydelse

Vores projekter arbejder mod klare, langsigtede mål med specifikke, årlige målsætninger. Hver eneste frivillig og praktikant, som vi sender ud på disse projekter, hjælper os med at komme nærmere vores mål.

Vi udarbejder en Global Impact Report, som dokumenterer vores præstationer og resultater.

Find ud af mere om den indflydelse, som vores globale fællesskab af frivillige, praktikanter og personale har, og læs den seneste rapport. 


Kost og logi

Du bor hos en værtsfamilie i Cusco. De byder dig velkommen i deres hjem og er ivrige efter at dele deres kultur med dig, samt at lade dig lære dem om din egen kultur. Vi tror på, at det er den bedste måde at fordybe dig i kulturen i Peru og at få en virkelig unik oplevelse.

Vi forsøger altid at lade dig bo sammen med mindst én anden Projects Abroad frivillig eller praktikant hos den samme værtsfamilie. Dit værelse kommer til at være beskedent men komfortabelt, rent og trygt.

Din projektpris inkluderer tre måltider om dagen. 

Få mere viden om vores boligforhold


Aktiviteter og fritid

Peru er et vibrant land med en blanding af aktiviteter for enhver slags frivillig. Om du er interesseret i kunst, kultur, historie eller natur, så er der helt sikkert noget for dig.


En af de største attraktioner i Peru er landets historie med Inca og Maya indianere. Der er enestående arkæologiske udgravninger som Coricancha, Tambomachay, og selvfølgelig Machu Picchu.


I weekenden kan du tage en tur til landsbyen, Pisac, hvor du kan gå og kigge på farvestrålende, iøjnefaldende tekstilmarkeder. Du må ikke gå glip af de fritgående lamaer og alpakaer.


Der er også livlige restauranter, som giver dig det perfekte sted at tilbringe en aften med afslapning, hvor du kan spise lokale retter som ceviche.


Vi har en række forskellige projekter i Peru, så du møder sikkert mange andre frivillige på din rejse. Det giver dig den perfekte mulighed for at få nye venner, som du kan rejse sammen med som gruppe. Du kan dog også vælge at bruge din fritid på at gå på opdagelse på egen hånd. 


Sikkerhed og personalesupport

Din sikkerhed er vores højeste prioritet. Vi har mange procedurer og systemer, som sikrer, at du får den støtte, du skal bruge for at nyde din rejse med ro i sindet. Vores Projects Abroad personale er til rådighed døgnet rundt for at hjælpe, og de står klar til at sikre, at du falder godt til i din nye bolig og på dit projekt. Hvis du støder ind i problemer, vil de være klar til at hjælpe dig til hver en tid.

 

Find ud af mere om sikkerhed og assistance.

Når du tilmelder dig, betaler du kun 2950 kr., som bliver fratrukket projektprisen.

Vil du gerne deltage på mere end ét projekt? Ring til os på +45 35 15 21 20 for at se om vi kan tilbyde dig en god pris.

Vælg en varighed og startdato for at fortsætte

Stil et spørgsmål

Vores akkrediteringer