Teaching volunteers and children sing English songs together at our volunteer Teaching placements in Tanzania

Frivilligt arbejde med undervisning i Tanzania

Bo i Østafrika og få undervisningserfaring ved at hjælpe børn fra trange kår med at lære engelsk

Projektoversigt

Arbejd frivilligt som underviser i Tanzania og hjælp børn fra trange kår med at blive bedre til engelsk. Du støtter lokale lærere i folkeskolen, og du kan også undervise på en skole i et Maasai lokalsamfund. Du får praktisk undervisningserfaring, som kan gavne dig i din fremtidige karriere.


Du arbejder sammen med erfarne, kvalificerede lærere om at lave undervisningsplaner og planlægge lege og aktiviteter for at engagere børnene og gøre læringen aktiv. Dit hovedfokus er på at undervise i engelsk, men du kan også få muligheden for at undervise i musik, billedkunst eller idræt.


Du bor og arbejder på én af to smukke destinationer, hvor du bor hos en lokal værtsfamilie. Projektet er en fantastisk mulighed for at opleve hverdagslivet i Østafrika. Når du har fri, kan du rejse rundt og opleve den livlige kultur og spektakulære natur i Tanzania sammen med de andre frivillige.

Startdatoer: 

Når som helst

Læs mere

Minimum varighed: 

To uger

Alder: 

16 eller derover


Er frivilligt arbejde med undervisning i Tanzania det rigtige for mig?

Hvis du kan lide at arbejde med børn, hvis du er interesseret i at skrive undervisningserfaring på dit CV, og hvis du gerne vil støtte fattige lokalsamfund, så er projektet i Tanzania det helt rigtige for dig.

 

Du arbejder sammen med en lokal lærer og får erfaring med at planlægge undervisning og finde på lærerige aktiviteter.

 

Du må finde på kreative måder at opfordre eleverne til at tale engelsk på, så de kan få mest muligt ud af at have dig som underviser. Undervisningserfaringen i Tanzania giver dit CV et boost, og lader dig udvikle dine undervisningsmetoder. Du udvikler også andre kompetencer som planlægning og administration.

 

Du behøver ikke at have erfaring med undervisning for at deltage på projektet. Du arbejder sammen med lokale lærere, og medarbejderne fra Projects Abroad står klar til at rådgive dig. Vi afholder også jævnligt workshops for alle vores frivillige med undervisning og omsorgsarbejde, hvor du kan få gode ideer og hjælp til de udfordringer, du møder. Derudover har vi en online database med inspiration og materialer, som du kan bruge.

 

Du kan tilmelde dig projektet hele året rundt, så du kan selv bestemme, hvornår du gerne vil afsted.

Children read books with Projects Abroad volunteers teaching English in Tanzania

Hvad bliver min rolle på undervisningsprojektet i Tanzania?

Som frivillig underviser, arbejder du på en skole sammen med erfarne lokale lærere. Her er nogle af de arbejdsopgaver, du kan forvente at få:


  • Undervise i engelsk og gøre læringen sjov og spændende
  • Hjælpe lærere med valgfagsaktiviteter som musik, idræt eller drama
  • Arbejde sammen med lærere for at forberede motiverende og praktisk undervisning
  • Hjælpe på en lokal Maasai skole

Som frivillig underviser i Tanzania, fokuserer du på de følgende områder:


Forbedre niveauet af engelsk


Din primære opgave er at undervise unge folkeskoleelever i engelsk. Du hjælper eleverne med at forstå grundlæggende engelsk grammatik og udtale gennem øvelser og stavekonkurrencer. Vi anbefaler dig at bruge lege, spil, flashcards og andre sjove aktiviteter til at gøre undervisningen sjov. I sidste ende er målet at få eleverne til at øve deres mundtlige engelsk så meget som muligt.


Hjælpe lærere med valgfagsaktiviteter


Ud over at undervise i engelsk, kan du involvere dig i valgfag og fritidsaktiviteter om eftermiddagen, som for eksempel sport og billedkunst. Valgfagene giver børnene mulighed for at finde deres kreative sider frem, og lærerne sætter stor pris på den ekstra hjælp.


Forberede undervisningen


Det er vigtigt, at alle dine undervisningstimer er velforberedte og har et specifikt formål. Du får til opgave at lave undervisningsplaner, som definerer formålet og ideen ved hver time. Planlægning er en vigtigt kompetence at have som underviser, og det er en god tilføjelse til dit CV.


Vi afholder ugentlige workshops for alle vores frivillige inden for undervisning og omsorgsarbejde, hvor du kan få gode råd, stille spørgsmål og snakke om de udfordringer, du møder. Du har også adgang til en online database med ressourcer, hvor du kan se eksempler på undervisningsplaner og aktiviteter.


Hjælpe på en lokal Maasai skole


Projects Abroad har startet en skole for Maasai børn, som lever i udkanten af Arusha. Disse børn har ikke adgang til uddannelse, og vi er afhængige af frivillige som dig til at undervise børnene, så vi kan støtte deres uddannelse. Hvis du vælger at undervise her, forbereder og udfører du selv din undervisning. Du fokuserer på at forbedre læsefærdigheder hos børnene, og at lære dem grundlæggende engelsk.  


Hvor i Tanzania skal jeg bo og arbejde?

Arusha

Arusha er en by fyldt med liv, som ligger ved foden af Mount Meru i den østlige del af Rift Valley, ikke langt fra Serengeti National Park.


I Arusha har du også muligheden for at undervise på en Maasai skole, som ligger en halv times kørsel fra byen. Du bliver automatisk placeret her, hvis du kun kan være frivillig i Tanzania i to uger. Skolen er finansieret og styret af Projects Abroad, og vi er afhængige af vores frivillige for at kunne holde skolen kørende. Områderne i Tanzania er underudviklede, så du kan forvente meget basale forhold i lokalsamfundene.

Afhentning i lufthavn, fly og visum

Når du ankommer til lufthavnen, står der en Projects Abroad medarbejder klar til at tage imod dig. Du kan finde mere information om ankomst til lufthavnen, orientering og visum på vores side om ankomst til Tanzania


Hvordan ser en typisk dag på undervisningsprojektet i Tanzania ud?

En typisk dag på projektet starter med lækker morgenmad sammen med din værtsfamilier, hvorefter du tager afsted i en dala dala (minibus) til den skole, du arbejder på. På din første arbejdsdag, bliver på fulgt på arbejde af en af vores lokale medarbejdere, som også introducerer dig til dine nye kolleger på skolen.


Dine undervisningstimer om formiddagen er fra klokken 9 - 11. Du hjælper lokale lærere med at planlægge og undervise, og samtidig kan du hjælpe dem med at støtte eleverne i timen. Alt efter din erfaring, kan du også undervise selv. På Maasai skolen arbejder du selvstændigt og forbereder selv din undervisning.


Klokken 11 er der en pause, hvor børnene får mad. Eftermiddagstimerne er fra klokken 11.30 - 13.00, hvorefter du har frokostpause.


Skoledagen er slut omkring klokken 14.30. Efter undervisningen kan du hjælpe med valgfagsaktiviteter, tage hjem til din værtsfamilie, eller udforske byen.

A classroom filled with young students at our volunteer teaching placements in Tanzania

Hvad er projektets mål, og hvilken indflydelse har det?

Målet med projektet er at give børn uden for byerne i Tanzania muligheden for at forbedre deres engelskkundskaber.


Engelsk er et af Tanzanias officielle sprog, hvilket gør det til et vigtigt sprog at lære. Når indbyggere i Tanzania kan tale engelsk, åbner det døren til bedre jobmuligheder inden for handel og turisme. I Tanzania bruger de også engelsk inden for teknologi og administration.


Vi arbejder på at forbedre niveauet af engelsk i Tanzania ved at støtte lokale lærere på dårligt stillede skoler uden for byerne. Vi hjælper lærerne med at give børn de færdigheder, de skal bruge for at få succes senere i livet. Vi fokuserer også på at forbedre læsefærdigheder og at sikre, at de unge skoleelever får et sikkert, hygiejnisk læringsmiljø. Vi har brug for frivillige som dig til at nå disse mål.


Vi har fem langsigtede mål, som vi arbejder hen mod på undervisningsprojektet i Tanzania. Målene inkluderer at:


  • Forbedre engelskkundskaber
  • Forbedre sikkerheden og hygiejnen i børnenes læringsmiljø
  • Forbedre støtten i timerne
  • Styrke læsefærdigheder
  • Forbedre undervisningsmetoder


Hjælp os med at nå vores mål ved at blive frivillig på vores undervisningsprojekt i Tanzania.

Children hold up their alphabet sheets to share with the volunteer teaching in Tanzania

Management plans

Vi beskriver vores målsætninger for vores projekter i dokumenter, som vi kalder Management Plans. Vi bruger dem til at planlægge vores arbejde på en grundig og officiel måde. De hjælper os også med at gøre vores projekter bedre. Det betyder også, at du kan blive en del af noget, som faktisk har en stor indflydelse der, hvor der er brug for det.

Læs mere om vores Management Plans


Måling af vores indflydelse

Vores projekter arbejder mod klare, langsigtede mål med specifikke, årlige målsætninger. Hver eneste frivillig og praktikant, som vi sender ud på disse projekter, hjælper os med at komme nærmere vores mål.

Vi udarbejder en Global Impact Report, som dokumenterer vores præstationer og resultater.

Find ud af mere om den indflydelse, som vores globale fællesskab af frivillige, praktikanter og personale har, og læs den seneste rapport. 


Kost og logi

Du bor hos en værtsfamilie i Arusha. De byder dig velkommen i deres hjem og er ivrige efter at dele deres kultur med dig, samt at lade dig lære dem om din egen kultur. Vi tror på, at det er den bedste måde at fordybe dig i kulturen i Tanzania og at få en virkelig unik oplevelse.

Vi forsøger altid at lade dig bo sammen med mindst én anden Projects Abroad frivillig eller praktikant hos den samme værtsfamilie. Dit værelse kommer til at være beskedent men komfortabelt, rent og trygt.

Din projektpris inkluderer tre måltider om dagen.  

Få mere viden om vores boligforhold


Aktiviteter og fritid

En rejse til Tanzania giver dig chancen for at opleve livet i hjertet af Afrika. Der er masser at se og gøre her, når du har fri fra dit projekt.

Et projekt i Tanzania ville ikke være fuldendt uden en safari. Her får du chancen for at se det smukke dyreliv i landet som elefanter, næsehorn og løver.

Derudover er Tanzania hjemsted for det højeste bjerg i Afrika, Kilimanjaro. Du kan bruge en fredfyldt eftermiddag med at vandre rundt om foden på bjerget gennem den frodige vegetation.

Det er et must at gå og kigge på et farverigt, livligt, lokalt marked, når du er i Tanzania. Du kan også tilbringe noget tid i en masai landsby, hvor du kan lære om en helt anderledes livsstil.

Der er højst sandsynligt mange andre frivilligt i Tanzania samtidig med dig, så du har muligheden for at udforske landet på egen hånd eller med en gruppe ligesindede frivillige fra forskellige projekter. 


Sikkerhed og personalesupport

Din sikkerhed er vores højeste prioritet. Vi har mange procedurer og systemer, som sikrer, at du får den støtte, du skal bruge for at nyde din rejse med ro i sindet. Vores Projects Abroad personale er til rådighed døgnet rundt for at hjælpe, og de står klar til at sikre, at du falder godt til i din nye bolig og på dit projekt. Hvis du støder ind i problemer, vil de være klar til at hjælpe dig til hver en tid.

 

Find ud af mere om sikkerhed og assistance.

Når du tilmelder dig, betaler du kun 2950 kr., som bliver fratrukket projektprisen.

Vil du gerne deltage på mere end ét projekt? Ring til os på +45 35 15 21 20 for at se om vi kan tilbyde dig en god pris.

Vælg en varighed og startdato for at fortsætte

Stil et spørgsmål

Felter markeret med * er obligatoriske!

Vores akkrediteringer