Volunteers follow a Projects Abroad staff member while learning how to navigate Tanzania.

Ankomst til Tanzania

Afhentning fra lufthavn, fly og visa til din tur til Tanzania

Vi har al den information, som du skal bruge til din tur, lige fra hjælp til søgning af visum til introduktion til dit projekt, når du ankommer til destinationen. Vores uproblematiske tilgang gør, at du kan fokusere på det, som virkelig er vigtigt, hvilket er at gøre en forskel på dit projekt.

Ankomst i lufthavn og afhentning i Tanzania

Du flyver til Tanzania og ankommer i lufthavnen, Kilimanjaro Airport (JRO). En af vores venlige medarbejdere står klar til at tage imod dig i lufthavnen. De er nemme at få øje på, da de står med et Projects Abroad skilt.


Kilimanjaro lufthavn ligger omkring en times kørsel fra byen, Arusha. Vores medarbejder kan også hente dig på busstationen i Arusha, hvis du vælger at ankomme med bus fra Nairobi eller Dar es Salaam.


Hvis du deltager på et projekt i Moshi, tager en af vores medarbejdere dig med i en taxa fra Kilimanjaro Airport til din værtsfamilie. I myldretiden tager det omkring to timer at køre fra lufthavnen til Moshi. Når der er stille på vejene, tager det omkring en time.


Vi dækker omkostningerne for transporten til og fra lufthavnen, så du har én mindre ting at tænke på, når du ankommer i Tanzania.


Når du kommer hjem til din værtsfamilie, introducerer vores medarbejder dig for dem, og derefter får du tid til at pakke ud og slappe af efter din lange rejse.

Book flybilletter til Tanzania med Projects Abroad

Projects Abroad har over 20 års erfaring med at arrangere fly for tusindvis af frivillige fra hele verden. Det kan være tidskrævende, overvældende og frustrerende at finde flybilletter online, så lad os gøre arbejdet for dig.

Vi kan hjælpe dig med at booke de bedste returbilletter og sørge for, at du får de sikreste, mest behagelige og omkostningseffektive valgmuligheder, uanset hvor komplicerede dine rejseplaner er.

Find ud af mere om at booke dine flybilletter gennem os.

Visumkrav for Tanzania

En af fordelene ved at arbejde frivilligt med os er den rådgivning, vi giver dig i forhold til visum. Vi har et dedikeret team, som har opdateret information om krav til visum for alle vores destinationer rundt omkring i verden. Du kan kontakte os, hvis du har spørgsmål til visumregler, store eller små, og så vil vi hjælpe dig igennem processen. Når du tilmelder dig et projekt, får du også et link til din egen MyProjectsAbroad hjemmeside, som inkluderer al relevant information om visum.


Alle frivillige, der skal til Tanzania, skal ansøge om en lokal arbejdstilladelse, når de ankommer til landet. Det koster mellem 1.625-1.950 kr. (USD 250-300), afhængig af din nationalitet, og hvor du skal arbejde frivilligt henne (enten Arusha eller Moshi).


Selv om en medarbejder fra Projects Abroad hjælper dig med ansøgningen, er visummet ikke inkluderet i projektprisen, og du skal derfor betale det selv. Hvis du skal være her i længere en 90 dage, så kontakt os for at få mere detaljeret information om visa.

Din introduktion og orientering i Tanzania

Du får en introduktion til området den efterfølgende hverdag efter din ankomst. Din Projects Abroad koordinator henter dig hjemme hos din værtsfamilie for at vise dig rundt. Du starter dagen med at besøge vores kontor, hvor en medarbejder gennemgår håndbogen om vores projekter i Tanzania med dig. Du hører også mere om, hvordan vi driver projekterne i landet.


Du får også en introduktionsmappe med brugbar information, blandt andet et kort over byen med afmærkninger af de vigtigste steder, og kontaktoplysninger på Projects Abroads lokale personale.  


Derefter bliver du vist rundt i byen, enten Arusha eller Moshi, og bliver vist seværdigheder og landemærker. Din koordinator viser dig også de vigtigste steder som internetcaféer, banker, posthuset, og et sted, hvor du kan veksle penge.


Det kan være besværligt at navigere i det offentlige transportsystem i et fremmed land, så din koordinator tager sig tid til at vise dig, hvordan du bruger de lokale dalla dallas. Du lærer også den nemmeste rute til og fra din arbejdsplads på projektet, så du er tryg ved at tage frem og tilbage hver dag. Projects Abroad dækker al arbejdsrelateret transport.

Din første dag som frivillig eller praktikant i Tanzania

Vi er forstående overfor, at du skal bruge lidt tid til at lære stedet at kende, før du kan gå i gang med arbejdet på projektet. Derfor handler din første dag på projektet om at lære. Du møder det lokale personale på stedet samt de andre frivillige på projektet.


Din koordinator viser dig også rundt på stedet, forklarer dig, hvordan tingene fungerer og giver dig en idé om din rolle som frivillig, og hvad der forventes af dig. Med en grundig introduktion til projektet sikrer vi os, at du får mest muligt ud af at deltage på projektet, når dit arbejde starter dagen efter.

Støtte, sikkerhed og assistance

Din sikkerhed er vores vigtigste prioritet. Vi har en række systemer og procedurer, som sikrer, at du har den støtte, du skal bruge for at nyde din tur med ro i sindet. Vores Projects Abroad team er til rådighed døgnet rundt og står klar  til at sikre, at du falder godt til hos din værtsfamilie og din arbejdsplads. Hvis du får problemer eller møder udfordringer, er de klar til at hjælpe dig til hver en tid.

Find ud af mere om støtte og sikkerhed.