The children play a word game with the volunteer teaching English in Mongolia.

Frivilligt arbejde med engelskundervisning i Mongoliet

Bo og arbejd i Mongoliet, hvor du hjælper med at forbedre børns engelskkundskaber og får undervisningserfaring

Projektoversigt

  • Undervis på skoler eller sprogcentre, og hjælp dårligt stillede elever med at få selvtillid ved at tale engelsk. Det vil åbne op for flere muligheder for de studerende gennem turisme og global forretning.
  • Hjælpe med fritidsaktiviteter som musik, sport eller drama. Det er værdifuld erfaring, hvis du planlægger en karriere som lærer.
  • Du kan også undervise voksne studerende eller deltage i et læse- og skriveprogram.
  • Vores undervisningsplaceringer ligger i Ulaanbaatar. Her bor du hos en lokal værtsfamilie og oplever den mongolske gæstfrihed på første hånd.

Startdatoer: 

Når som helst

Læs mere

Minimum varighed: 

To uger

Alder: 

16 eller derover


Er frivilligt arbejde med undervisning i Mongoliet det rigtige for mig?

Projektet er ideelt for dig, som er interesseret i at få noget praktisk undervisningserfaring. Du lærer en masse ved at arbejde sammen med erfarne lærere, mens du hjælper børn med at blive bedre til engelsk.

 

Hvis du overvejer en karriere inden for undervisning, er undervisningsprojektet en ideel mulighed for at få relevant erfaring, som du kan skrive på dit CV. Oplevelsen giver dig også masser at fortælle om til jobsamtaler og i ansøgninger. Du kan også bruge de færdigheder, du udvikler som frivillig, selvom du ikke vil arbejde med undervisning senere hen.

 

Du behøver ikke at have erfaring med undervisning for at deltage på projektet. Når du ankommer, får du en grundig introduktion af Projects Abroad teamet. Du kan også spørge din projektkoordinator til råds angående undervisningsplanlægning eller andre udfordringer, du møder. Derudover kan du bruge vores online database, som er fyldt med inspiration og ideer til undervisningen.

 

Læg mærke til, at du skal kunne engelsk på samtaleniveau for at deltage på projektet.

 

Det er muligt at tilmelde dig projektet året rundt, så du kan selv vælge, hvornår du vil afsted.

A Projects Abroad volunteer helps her student with her classwork at a teaching placement in Mongolia

Hvad bliver min rolle på undervisningsprojektet i Mongoliet?

Du får undervisningserfaring ved at arbejde frivilligt i Mongoliet i en børnehave, folkeskole, gymnasium eller på et sprogcenter. Vi samarbejder også med et universitet, hvor de frivillige, som kan undervise i japansk, kan arbejde. Du kan også arbejde på dagcentre for voksne med særlige behov. Du bliver involveret i mange forskellige arbejdsopgaver som frivillig. Nogle af dem er at:

  • Undervise elever i engelsk og gøre læringen motiverende og sjov
  • Hjælpe lærerne med valgfagsaktiviteter som musik, idræt og drama
  • Undervis voksne på en NGO eller et universitet
  • Deltage i workshops og opsøgende arbejde i lokalsamfundet

Som frivillig fokuserer du på følgende områder:

Undervise elever i engelsk og gøre læringen motiverende og sjov

Din primære rolle som frivillig i Mongoliet er at undervise i engelsk om eftermiddagen. Du planlægger og afholder dine egne timer, som fokuserer på at styrke elevernes engelskkundskaber. Du kan træne eleverne i at lytte ved at fortælle historier på engelsk, og opfordre dem til at tale ved at lave rollespil.

Hjælpe lærerne med valgfagsaktiviteter som musik, idræt og drama

Du kan også hjælpe lokale lærere med at administrere valgfagsaktiviteter. Du kan undervise i musik, idræt eller billedkunst. Vi anbefaler at bruge tid på at inkludere engelsk i dine dramatimer, eller at lære børnene at råbe “GOAL!” under en fodboldkamp. Du må selv tage initiativ til at indføre ekstra fritidsaktiviteter. Hvis du er interesseret i en specifik aktivitet, så lad os arrangere det for dig.

Undervis voksne på en NGO eller et universitet

Som frivillig, der underviser i engelsk i Mongoliet, kan du også arbejde med ældre studerende. Du kan undervise regeringsansatte og forretningsfolk i engelsk. Du kan undervise i engelsk eller japansk på et universitet.

Du kan fokusere på at undervise i forretningsengelsk eller gennemgå det ordforråd, du har brug for, når du rejser, shopper eller møder en ny person. Hvis du er interesseret i at arbejde som fuldtidsfrivillig på disse steder, kan vi organisere det for dig.

Deltage i workshops og opsøgende arbejde i lokalsamfundet

En vigtig del af at være frivillig i Mongoliet er at få så meget erfaring og viden som muligt. Vores team arrangerer jævnligt workshops, som fokuserer på at forbedre dine evner inden for undervisning. Du får også et større indblik i Mongoliets uddannelsessystem gennem opsøgende arbejde.


Hvor i Mongoliet skal jeg bo og arbejde?

Ulaanbaatar

Du arbejder i Mongoliets hovedstad, Ulaanbaatar, som er landets økonomiske midtpunkt. Her bor du hos en lokal værtsfamilie, og der er masser at se og opleve i din fritid. Du kan besøge et buddhistisk kloster, tage en tur ud af byen for at besøge nomaderne eller gå rundt på Sükhbaatar torv.


Vi sender frivillige til børnehaver, skoler og sprogcentre. På de fleste af de steder, vi samarbejder med i Mongoliet, har lærerne begrænsede engelskkundskaber. Du hjælper lærerne ved at tilbyde fokuseret undervisning til mindre grupper af elever.

Afhentning i lufthavn, fly og visum

Når du ankommer til lufthavnen, står der en Projects Abroad medarbejder klar til at tage imod dig. Du kan finde mere information om ankomst til lufthavnen, orientering og visum på vores side om ankomst til Mongoliet


Hvordan ser en typisk dag på undervisningsprojektet i Mongoliet ud?

En typisk dag i Mongoliet starter hjemme hos din værtsfamilie, hvor du spiser morgenmad og gør dig klar til dagen. Derfra enten går du eller tager en bus hen til din arbejdsplads, alt efter hvor langt væk den ligger.


Du arbejder omkring syv timer om dagen mandag til fredag på en skole eller sprogcenter. De voksne studerende og ansatte er på arbejde i dagtimerne, så engelskundervisningen for voksne foregår om aftenen.


Afhængigt af arbejdsopgaverne på din arbejdsplads, bruger du enten lidt tid på at planlægge undervisning, ellers går du direkte til undervisning med en klasse. Medbring spil og aktiviteter hjemmefra, som lægger op til samtale, så du er velforberedt og klar til at gøre dine elever trygge ved at tale engelsk.


Vi anbefaler dig at synge sange med eleverne, øve udtale og opfordre dem til at tale engelsk med hinanden. Alle disse aktiviteter styrker elevernes selvtillid og forbedrer deres engelskkundskaber hurtigt.


Du har fri i weekenderne, og her kan du slappe af og udforske landets vidtstrakte sletter og historie. Du kan besøge nomaderne, lære om Chinghis Khan eller planlægge en tur gennem Gobi ørkenen. Du kan også bruge en afslappet weekend på at lære din værtsfamilie bedre at kende, eller på at være social med de andre frivillige.

A young girl learns how to say an English phrase at our volunteer teaching placements in Mongolia

Hvad er projektets mål, og hvilken indflydelse har det?

Målet med projektet er at styrke engelskkundskaberne hos børn, teenagere og voksne i Mongoliet.


I Mongoliet begynder børnene at lære engelsk omkring fjerde klasse. Når de starter så sent, får børnene svært ved hurtigt at få en forståelse for sproget. For ældre skoleelever er engelskundervisning dyr, og det er ikke alle, der har adgang til lektioner i engelsk.


Det er vigtigt at kunne tale engelsk i Mongoliet. Studerende skal være gode til engelsk for at læse på universitetet, og som voksne skal de bruge engelsk til at kommunikere med internationale kolleger og kunder på arbejdsmarkedet. Engelsk er også vigtigt at kunne for at arbejde inden for turisme.


Din opgave er at hjælpe dine elever med at lære nye ord og turde tale på engelsk. Din tilstedeværelse i klasseværelset giver de ældre elever mulighed for at øve deres engelsk med en stærk engelsktaler.


Vi har defineret fire langsigtede, bæredygtige mål, som vi gerne vil nå i Mongoliet. Målene er at:


  • Styrke engelskkundskaber
  • Forbedre støtten i klasseværelset
  • Forbedre undervisningsmetoder
  • Opfordre til kreativ læring


Hjælp os med at nå vores mål ved at arbejde frivilligt med engelskundervisning i Mongoliet.

Projects Abroad volunteers prepare a crafts table during their teaching work experience in Mongolia

Management plans

Vi beskriver vores målsætninger for vores projekter i dokumenter, som vi kalder Management Plans. Vi bruger dem til at planlægge vores arbejde på en grundig og officiel måde. De hjælper os også med at gøre vores projekter bedre. Det betyder også, at du kan blive en del af noget, som faktisk har en stor indflydelse der, hvor der er brug for det.

Læs mere om vores Management Plans


Måling af vores indflydelse

Vores projekter arbejder mod klare, langsigtede mål med specifikke, årlige målsætninger. Hver eneste frivillig og praktikant, som vi sender ud på disse projekter, hjælper os med at komme nærmere vores mål.

Vi udarbejder en Global Impact Report, som dokumenterer vores præstationer og resultater.

Find ud af mere om den indflydelse, som vores globale fællesskab af frivillige, praktikanter og personale har, og læs den seneste rapport. 


Kost og logi

Du bor sammen med andre Projects Abroad frivillige i løbet af dit ophold i Ulaanbaatar. På den måde kan du lære de andre frivillige at kende, dele jeres oplevelser og udforske jeres omgivelser sammen i jeres fritid.

På vores ungdomsprojekter forsøger vi altid at få det til at passe, så du bor med mindst én anden frivillig eller praktikant hos din værtsfamilie. Dit værelse kommer til at være trygt, komfortabelt og rent.

Din projektpris inkluderer tre måltider om dagen. 

Få mere viden om vores boligforhold


Aktiviteter og fritid

Mongoliet er et af verdens mest afsidesliggende lande. Du får muligheden for at opleve en helt anderledes måde at leve på, når du arbejder frivilligt her.


Vores projekter finder sted i Ulaanbaatar, landets hovedstad. Storbyen er en eklektisk blanding af det moderne og det traditionelle. Regeringspaladset er et perfekt eksempel med dets arkitektur fra den gamle verden og dets funklende blå og guldfarvede lys.


Selv når du er i byen, er du aldrig langt fra landet. En kort køretur kan få dig ud til en nomadeboplads, hvor du kan møde rejsende familier, som bor i traditionelle gers. Vi anbefaler at tage på en ridetur eller vandretur for at beundre de smukke, endeløse horisonter ude på sletterne.


Den berømte statue af Genghis Khan er et must-see. Du kan også lære om landets historie på Mongoliets nationalmuseum.


Vi driver en række forskellige projekter i Mongoliet, så der er sikkert også andre frivillige i landet samtidig med dig. Du kan vælge, om du vil udforske landet sammen med en gruppe nye frivillige venner, eller om du vil rejse rundt på egen hånd. 


Sikkerhed og personalesupport

Din sikkerhed er vores højeste prioritet. Vi har mange procedurer og systemer, som sikrer, at du får den støtte, du skal bruge for at nyde din rejse med ro i sindet. Vores Projects Abroad personale er til rådighed døgnet rundt for at hjælpe, og de står klar til at sikre, at du falder godt til i din nye bolig og på dit projekt. Hvis du støder ind i problemer, vil de være klar til at hjælpe dig til hver en tid.

 

Find ud af mere om sikkerhed og assistance.

Når du tilmelder dig, betaler du kun 2950 kr., som bliver fratrukket projektprisen.

Vil du gerne deltage på mere end ét projekt? Ring til os på +45 35 15 21 20 for at se om vi kan tilbyde dig en god pris.

Vælg en varighed og startdato for at fortsætte

Stil et spørgsmål

Felter markeret med * er obligatoriske!

Vores akkrediteringer