Volunteers gain Veterinary Medicine work experience in Sri Lanka while tending to a wounded dog.

Erfaringsophold inden for veterinærmedicin i Sri Lanka

Få erhvervserfaring inden for veterinærmedicin for at booste dit CV og følge din passion for dyrepasning

Projektoversigt

Projects Abroad has been awarded the South Asian Sustainable Development Leadership High Award for Volunteerism

Tag på vores erfaringsophold inden for veterinærmedicin i Sri Lanka og få erhvervserfaring ved at observere og assistere lokale dyrlæger. Opholdet er en fantastisk mulighed for at tilføje erfaring til dit CV, mens du følger din interesse for dyrepasning.

 

Du arbejder enten på en statsejet eller en privatejet dyreklinik. Den statsejede klinik tilbyder deres services gratis, hvilket gør det muligt for folk fra trange kår at få adgang til behandling af deres dyr. Klinikkerne arbejder både med husdyr og landbrugsdyr, og på den måde kan du komme til at overvære mange forskellige behandlinger og tilfælde.

 

Når du bor hos en værtsfamilie i Sri Lanka, får du muligheden for at dykke ned i den lokale kultur og livsstil i landet. Få uforglemmelige oplevelser og mød nye mennesker, mens du udforsker nogle af landets enestående seværdigheder.

Startdatoer: 

Når som helst

Læs mere

Minimum varighed: 

En uge

Alder: 

16 eller derover


Er et erfaringsophold med veterinærmedicin i Sri Lanka det rigtige for mig?

Hvis du læser veterinærmedicin eller er nyuddannet og gerne vil have erhvervserfaring, så er erfaringsopholdet det helt rigtige for dig.

 

Du får chancen for at lære om feltet ved at arbejde sammen med erfarne dyrlæger. De forklarer dig om de forskellige sygdomme og tilfælde, I ser, og gennemgår behandlingsmetoderne med dig. Du får en større indsigt i, hvordan dyr bliver passet i udviklingslande. Opholdet gavner dit CV og giver dig spændende oplevelser at fortælle om i ansøgninger og til jobsamtaler eller optagelsessamtaler.

 

Du behøver ikke at have erfaring på området for at deltage på projektet. Ud over den vejledning, du får fra din projektkoordinator, får du også en grundig introduktion til projektet, når du ankommer. Vores team sørger for, at du er klar til opholdet. Læg mærke til, at mængden af praktisk arbejde, som du kan udføre, kommer an på dit erfaringsniveau og din relevante uddannelse.

 

Du kan tilmelde dig projektet året rundt. 

Projects Abroad volunteers observe the work of a qualified vet during their Veterinary Medicine work experience in Sri Lanka.

Hvad bliver min rolle på erfaringsopholdet med veterinærmedicin i Sri Lanka?

På erfaringsopholdet får du mulighed for at arbejde med både husdyr og landbrugsdyr. Du kan:

  • Observere lokale dyrlæger og personale, når de klarer de daglige opgaver på klinikken
  • Assistere med mindre behandlinger som vaccinationer og test
  • Deltage i feltarbejde og tage ud på gårde på landet



Dit arbejde bliver inddelt i de følgende områder:


Observere lokale dyrlæger og personale, når de klarer de daglige opgaver på klinikken


Du observerer dyrlæger og andet personale på klinikken, når de udfører deres daglige arbejde. Du kan overvære behandlinger og indgreb, og vi opfordrer dig til at stille spørgsmål for at lære så meget som muligt fra de professionelle på dyreklinikken. Opholdet er en fantastisk mulighed for at opbygge din faglige viden om det praktiske aspekt af veterinærmedicin.  


Assistere med mindre behandlinger som vaccinationer og test


Når du er faldet til, kan du få muligheden for at deltage i mere praktisk arbejde. Arbejdet kommer dog an på dit erfaringsniveau og din viden inden for feltet. Du kan hjælpe med at sterilisere kæledyr, give vaccinationer, teste for sygdomme og andre mindre undersøgelser og indgreb.


Deltag i feltarbejde og tag ud på gårde på landet


Nogle gange tager du med dyrlægen ud til forskellige gårde for at behandle geder, høns, grise og køer. Denne del af arbejdet er en god mulighed for at få erfaring ude i felten og uden for klinikken. Du kan hjælpe med at behandle lavt kolesteroltal hos dyrene, tjekke for infektioner eller give indsprøjtninger.


Hvor i Sri Lanka skal jeg bo og arbejde?

Colombo

På erfaringsopholdet i Sri Lanka arbejder du på dyreklinikker i byen Kuliyapitiya, som ligger omkring 80 km nord for den tidligere hovedstad, Colombo. Du kan enten arbejde på en statsejet eller en privatejet klinik, som begge behandler både husdyr, kæledyr og landbrugsdyr.  


Kuliyapitiya er en lille by, men den har alt, hvad du skal bruge i hverdagen som banker, restauranter og supermarkeder. Byen har også busser, som kører til de større byer i Sri Lanka som Colombo, Jaffna og Anuradhapura.


Sri Lanka har meget at byde på for besøgende, lige fra fantastiske naturlige vidundere til historiske og kulturelle monumenter. Hvis du kan lide natur, kan du besøge nationalparker, udforske grotter og tage på dykkertur. Gå ikke glip af en tur til et af de mange antikke templer, travle markeder og lokale restauranter.

Afhentning i lufthavn, fly og visum

Når du ankommer til lufthavnen, står der en Projects Abroad medarbejder klar til at tage imod dig. Du kan finde mere information om ankomst til lufthavnen, orientering og visum på vores side om ankomst til Sri Lanka


Hvordan ser en typisk dag på projektet med veterinærmedicin i Sri Lanka ud?

En typisk dag på erfaringsopholdet er fra klokken 8.00-13.00, hvis du arbejder på den statsejede klinik, og fra 8.00-14.00 på den privatejede klinik, mandag til fredag. De privatejede klinikker har også en aftenvagt fra klokken 18.00-21.00, som normalt bruges til kirurgiske indgreb.


Dit præcise ugeskema og daglige aktiviteter varierer alt efter, hvilken klinik du arbejder på. Klinikkerne behandler oftest husdyr, og derudover tager du med ud til gårde i området for at behandle husdyr som køer, høns, grise og geder.


Du hjælper med en række forskellige opgaver i løbet af dagen, og alt dit arbejdet er under tilsyn af professionelle og kvalificerede dyrlæger. Arbejdet kan indebære at sterilisere og kastrere dyr, give indsprøjtninger og dosere medicin, og at behandle skadede kæledyr. Mængden af praktisk arbejde afhænger af, hvor meget erfaring du har.


Når du er færdig med dagens arbejde, kan du nyde stemningen i den lille by eller lære din værtsfamilie bedre at kende over velduftende, srilankansk aftensmad i hjemmet. Du kan deltage i vores jævnlige sociale arrangementer for vores frivillige og praktikanter, hvor du kan møde nye mennesker fra hele verden og deltage i kulturelle aktiviteter. Du kan også prøve de lokale restauranter og besøge historiske templer i nærheden.

A dog is examined at a local clinic by a student doing a Veterinary Medicine internship in Sri Lanka.

Hvad er projektets mål, og hvilken indflydelse har det?

Målet med projektet er at give dig en praktisk og lærerig oplevelse inden for veterinærmedicin i et udviklingsland.


Mange af dem, der tager på erfaringsophold med os her, vil gerne have erhvervserfaring, som kan forberede dem på en karriere med dyrepasning. Du får muligheden for at lære af dygtige lokale professionelle, og at deltage i praktisk arbejde i et meget anderledes miljø.


Projektet har også en altruistisk dimension. Du behandler kæledyr og husdyr og hjælper dem med at komme sig. Du kan være en vigtig del af dyrenes trivsel, om de har pels eller fjer, hove eller kløer.


Derudover tilbyder den statsejede klinik gratis behandling og pleje, så mange dyreejere, som ellers ikke ville have råd, kan få taget hånd om deres dyrs problemer, skader og sygdomme.


Tag på erfaringsophold inden for veterinærmedicin i Sri Lanka, og få nye kompetencer inden for feltet, mens du bygger på dit CV.

A pet owner observes as his dog is examined by a Veterinary Medicine intern in Sri Lanka.

Måling af vores indflydelse

Vores projekter arbejder mod klare, langsigtede mål med specifikke, årlige målsætninger. Hver eneste frivillig og praktikant, som vi sender ud på disse projekter, hjælper os med at komme nærmere vores mål.

Vi udarbejder en Global Impact Report, som dokumenterer vores præstationer og resultater.

Find ud af mere om den indflydelse, som vores globale fællesskab af frivillige, praktikanter og personale har, og læs den seneste rapport. 


Kost og logi

Du bor hos en værtsfamilie i Sri Lanka. De byder dig velkommen i deres hjem og er ivrige efter at dele deres kultur med dig, samt at lade dig lære dem om din egen kultur. Vi tror på, at det er den bedste måde at fordybe dig i kulturen i Sri Lanka og at få en virkelig unik oplevelse.

Vi forsøger altid at lade dig bo sammen med mindst én anden Projects Abroad frivillig eller praktikant hos den samme værtsfamilie. Dit værelse kommer til at være beskedent men komfortabelt, rent og trygt.

Din projektpris inkluderer tre måltider om dagen.  

Få mere viden om vores boligforhold


Aktiviteter og fritid

Sri Lanka er kendt for dets mangfoldige landskaber, lige fra strande til tropisk jungle. Der er helt sikkert noget for enhver smag i landet, som er fyldt med liv.

Det pulserende Pettah Market er et must-see. Du kan snakke med de venlige sælgere, købe håndlavede souvenirs og nyde den elektriske atmosfære omkring dig. Hvis du vil beriges kulturelt, kan du bruge en eftermiddag på nationalmuseet i Colombo. Gangaramaya Buddhist Temple er også et highlight med dets enorme samling af kulturgenstande.

Byen, Galle, er en havneby med en tydelig hollandsk arv og masser af gamle bygninger i kolonistil. Du kan også tage ind i landet for at vandre i bakkerne, svømme i de kølige vandfald og besøge traditionelle landsbyer.

Sri Lankas nationalparker inkluderer safariparker, hvor du kan få øje på vilde dyr som leoparder og elefanter. Eller du kan bruge en tidlig morgen på at kigge på fugle i et af de fredede vådområder. Der er også naturreservater med regnskove, som er fyldt til randen med tropisk biodiversitet.

Du deler den unikke oplevelse med mange andre frivillige på de forskellige projekter. Det betyder, at du enten kan rejse rundt alene i din fritid, eller bruge din fritid sammen med de nye venner, som du får på din tur. 


Sikkerhed og personalesupport

Din sikkerhed er vores højeste prioritet. Vi har mange procedurer og systemer, som sikrer, at du får den støtte, du skal bruge for at nyde din rejse med ro i sindet. Vores Projects Abroad personale er til rådighed døgnet rundt for at hjælpe, og de står klar til at sikre, at du falder godt til i din nye bolig og på dit projekt. Hvis du støder ind i problemer, vil de være klar til at hjælpe dig til hver en tid.

 

Find ud af mere om sikkerhed og assistance.

Når du tilmelder dig, betaler du kun 2950 kr., som bliver fratrukket projektprisen.

Vil du gerne deltage på mere end ét projekt? Ring til os på +45 35 15 21 20 for at se om vi kan tilbyde dig en god pris.

Vælg en varighed og startdato for at fortsætte

Stil et spørgsmål

Felter markeret med * er obligatoriske!

Vores akkrediteringer