Students learn the basics of basketball during volunteer sports coaching in schools in Jamaica

Frivillig arbejde med skoleidræt i Jamaica

Arbejd som sportstræner på underprivilegerede skoler og hjælp børn med at udvikle deres fysiske og atletiske færdigheder

Projektoversigt

Arbejd frivilligt på vores projekt med skoleidræt i Jamaica, et land hvis befolkning er kendt for dets atletiske evner. Du udvikler landets næste generation af atleter og sportsmænd, mens du inspirerer børn til at involvere sig i forskellige aktiviteter.

Projektet i Jamaica er en god mulighed for at få international erfaring med sportstræning, mens du arbejder med det, du brænder for og deler din passion med andre.


Idræt er en fantastisk måde at lære børn vigtige livsfærdigheder som teamwork på. Som frivillig i Jamaica, dyrker du de unge atleters færdigheder, hjælper eleverne med at udvikle deres selvtillid, og fremmer sunde livsstilsvaner. Vigtigst af alt hjælper du med at gøre idræt til en sjov og inspirerende oplevelse for børnene.


Du bor i Mandeville hos en værtsfamilie, hvilket giver dig mulighed for at opleve den lokale livsstil i Jamaica helt tæt på. Du kan få venner for livet fra hele verden blandt de andre frivillige, og derudover kan du udforske alt, hvad den smukke, caribiske ø har at byde på i din fritid.

Startdatoer: 

Når som helst

Læs mere

Minimum varighed: 

To uger

Alder: 

16 eller derover


Er frivilligt arbejde med skoleidræt i Jamaica det rigtige for mig?

Hvis du brænder for sport og fitness, hvis du gerne vil arbejde med børn, og hvis du er på udkig efter en international oplevelse med sportstræning, så er skolesportprojektet med frivilligt arbejde i Jamaica det helt rigtige for dig.

 

Du hjælper ikke kun børn fra fattige områder med at udvikle deres færdigheder, du får også vigtig erhvervserfaring i anderledes, kulturelle rammer. At være frivillig idrætslærer på skoler i Jamaica er en god erfaring til dit CV, især hvis du gerne vil arbejde med idræt og træning senere hen.

 

Du behøver ikke at have tidligere erfaring med idrætsundervisning eller træning for at deltage på projektet. Det er dog en fordel, hvis du har erfaring, hvilket både kan være professionel erfaring som træner eller bare personlig erfaring ved at dyrke en populær sportsgren. Vær opmærksom på, at du kommer til at arbejde relativt selvstændigt, så du skal have en vis viden om et par forskellige sportsgrene. Du modtager også en grundig introduktion til projektet, når du ankommer, så du er velforberedt, når du ankommer på skolen.

 

Projektet er åbent året rundt, og du kan selv bestemme, hvornår du gerne vil afsted. Vi anbefaler dig at blive i længere tid, så du kan gøre en større forskel. Vær opmærksom på, at skolerne har lukket fra slut juni til august og i december.

 

I Jamaica er engelsk det officielle sprog, og der bliver talt engelsk i skolerne. Du skal derfor kunne tale engelsk på samtaleniveau.

Players practise football drills through Projects Abroad's volunteer sports coaching in schools in Jamaica

Hvad bliver min rolle på projektet?

Din primære rolle på projektet er at hjælpe med idrætsundervisningen på lokale skoler. Her er nogle af de aktiviteter, du kan forvente at få. Du kan:


  • Træne børn i en række forskellige sportsgrene
  • Undervise elever i alle aspekter af idræt og sport
  • Undervise i idrætsteori om blandt andet ernæring og spilleregler



Dit arbejde bliver inddelt i de følgende områder:


Træne børn i en række forskellige sportsgrene


Du kan træne børnene i en række forskellige sportsgrene på dette projekt, blandt andet:


  • Atletik
  • Fodbold
  • Basketball
  • Kurvebold
  • Cricket
  • Tennis
  • Hockey


Vær opmærksom på, at der bliver undervist i forskellige sportsgrene i løbet af året. For eksempel er der atletik fra januar til marts, cricket fra marts til midt juni og fodbold og kurvebold fra september til november.


Du hjælper eleverne med at udvikle deres færdigheder og at lære om sportsgrenen og spillet. For eksempel er hockey en relativt ny tilføjelse til skemaet, så du kan også skulle undervise de lokale idrætslærere i sporten. Du kan også arbejde som hjælpetræner for forskellige skolehold under deres hjemme- og udekampe.  


Undervise elever i alle aspekter af idræt og sport


Sport og meget mere end kampene og spillet. Du lærer spillerne opvarmningsøvelser for at forebygge skader, du agerer som dommer og laver opstilling, og fokuserer på at udvikle specifikke færdigheder blandt børnene. På den måde får børnene en helhedsorienteret idrætsundervisning, mens du får indsigt i de forskellige roller, som en sportstræner har.


Undervise i idrætsteori om blandt andet ernæring og spilleregler


Sportsudvikling uden for banen er lige så vigtig som at udvikle spillernes fysiske færdigheder. Du giver fremlæggelser om vigtigheden af sund ernæring og underviser i kompetencer som sportsånd, motivation og ansvar. Du lærer også eleverne om sportsgrenens regler og historie. På den måde får du en lærerig oplevelse med masser af erfaring i sportstræning, når du er i Jamaica.


Hvor i Jamaica skal jeg bo og arbejde?

Mandeville

Du bor og arbejder i Mandeville, som er en by med en central placering, hvis man gerne vil rejse rundt til andre spændende destinationer på øen. Byen ligger to til tre timers kørsel fra hovedstaden, Kingston. Selv om byen er rimelig lille, har den alt, hvad du har brug for i hverdagen, inklusiv supermarkeder, restauranter og banker.


Du arbejder enten på en folkeskole eller et gymnasium i de mere fattige områder af byen. Vores største samarbejdspartner i byen er et gymnasium med omkring 700 elever og kun fire idrætsundervisere.


Når du har fri i weekenderne, opfordrer vi dig til at udnytte alle de muligheder, der er på den tropiske ø. Der er noget for enhver smag, om du er til kultur og historie eller adrenalinkick og naturoplevelser. Grib chancen for at udforske nogle af Jamaicas enestående vandfald, strande og laguner og få en uforglemmelig oplevelse som på dit udlandsophold.

Afhentning i lufthavn, fly og visum

Når du ankommer til lufthavnen, står der en Projects Abroad medarbejder klar til at tage imod dig. Du kan finde mere information om ankomst til lufthavnen, orientering og visum på vores side om ankomst til Jamaica


Hvordan ser en typisk dag som frivillig på sportsprojektet i Jamaica ud?

Når du har spist morgenmad med din værtsfamilie, tager du en deletaxa hen til den skole, som du arbejder på. På din første dag, følger en Projects Abroad medarbejder dig på arbejde for at vise dig vej. Du arbejder enten på en folkeskole med mindre elever, større elever eller på et gymnasium i området.


En typisk dag på sportsprojektet er fra klokken 8.00-14.00, mandag til fredag. Hvis du gerne vil arbejde med træning efter skole og være med til kampe, arbejder du til klokken 17.00. Du har fri om aftenen og i weekenderne, hvor du kan rejse rundt eller slappe af.


Du bruger din arbejdsdag på at afholde idrætslektioner for forskellige grupper af elever. Aktiviteterne afhænger af årstiden, for eksempel bliver der undervist i cricket om foråret og sommeren, og fodbold og kurvebold om efteråret og vinteren. Mange har skolerne har begrænsede ressourcer, så du må bruge din fantasi og finde på kreative løsninger.


Når du ikke træner eleverne, kan du bruge tid på at hjælpe med at planlægge idrætsdage eller skolekonkurrencer. Her har du også mulighed for at kombinere dit frivillige arbejde med et undervisningsprojekt, hvor du får mulighed for at bruge noget af dagen i et klasseværelse, hvor du hjælper eleverne med at forbedre deres læsefærdigheder.


Når du er færdig med dagens arbejde, er det tid til at lære mere om den lokale livsstil i Jamaica. Tilbring tid sammen med din værtsfamilie for at lære dem bedre at kende, eller deltag til et af vores jævnlige sociale arrangementer for vores frivillige. Arrangementerne er en god måde at lære de andre frivillige og ansatte at kende på. Når du har fri, kan du slappe af på de idylliske strande, smage lokale retter som jerk chicken eller ackee and saltfish og deltage i aktiviteter som vandring i bjergene eller dykning.


A volunteer taking football classes gains sports coaching work experience in Jamaica

Hvad er projektets mål og hvilken indflydelse har det?

Det primære mål med projektet er at støtte de lokale idrætsundervisere og forstærke elevernes atletiske læring.


Mange skoler i Jamaica har et stort antal elever pr. lærer, hvilket betyder, at lærerne ikke kan håndtere de mange elever og dermed ikke kan afholde effektiv og struktureret undervisning og træning.


Som frivillig giver du trænerne en hjælpende hånd. Eleverne kan blive delt op i mindre grupper, hvilket gør det muligt at gøre idrætsundervisningen mere fokuseret og produktiv.


Landet har kæmpet med stor fattigdom og arbejdsløshed i mange år, selv om tilstandene forbedres. Disse faktorer resulterer i sociale problemer som vold i hjemmet og teenagegraviditeter. Idræt er en ideel måde at holde børnene beskæftigede på med sjove, sunde aktiviteter, som også lærer dem vigtige færdigheder som teamwork og dedikation.


Bliv frivillig i Jamaica og arbejd på underfinansierede skoler for at opfordre børnene til at have det sjovt, mens de dyrker sport og får motion.

A physical education teacher gives lessons while volunteering as a sports coach in schools in Jamaica

Måling af vores indflydelse

Vores projekter arbejder mod klare, langsigtede mål med specifikke, årlige målsætninger. Hver eneste frivillig og praktikant, som vi sender ud på disse projekter, hjælper os med at komme nærmere vores mål.

Vi udarbejder en Global Impact Report, som dokumenterer vores præstationer og resultater.

Find ud af mere om den indflydelse, som vores globale fællesskab af frivillige, praktikanter og personale har, og læs den seneste rapport. 


Kost og logi

Du bor hos en værtsfamilie i Mandeville. De byder dig velkommen i deres hjem og er ivrige efter at dele deres kultur med dig, samt at lade dig lære dem om din egen kultur.

Vi tror på, at det er den bedste måde at fordybe dig i kulturen i Jamaica og at få en virkelig unik oplevelse. Vi forsøger altid at få det til at passe, så du bor med mindst én anden frivillig eller praktikant hos din værtsfamilie.

Dit værelse kommer til at være trygt, komfortabelt og rent. Din projektpris inkluderer tre måltider om dagen. 

Få mere viden om vores boligforhold


Aktiviteter og fritid

Når man tænker på det tropiske Caribien, er Jamaica et af de første lande, man kommer til at tænke på. Med de hvide sandstrande og livlige kultur har øriget masser at byde på.


Det er en fantastisk lokation at arbejde frivilligt på og gå på opdagelse i. Det jamaicanske køkken er helt sikkert værd at smage på, med smagfulde retter som jamaicanske patties og jerk chicken. Du kan nyde maden på restauranter ved stranden for derefter at gå ned til vandet og tage en afkølende svømmetur.


Du kan ikke tage til Jamaica uden at gå på opdagelse på lokale markeder og museer, da landet har en rig kultur og en venlig befolkning. Du kan få en spændende og lærerig tur til det berømte Bob Marley museum i Kingston. Mens du er der, kan du også se Fort Charles og the National Heroes Park.


Der kommer til at være andre frivillige på vores forskellige projekter i Jamaica, mens du er der. Derfor kan du vælge mellem at udforske på egen hånd eller at finde sammen med andre frivillige og rejse rundt som en gruppe.  


Sikkerhed og personalesupport

Din sikkerhed er vores højeste prioritet. Vi har mange procedurer og systemer, som sikrer, at du får den støtte, du skal bruge for at nyde din rejse med ro i sindet. Vores Projects Abroad personale er til rådighed døgnet rundt for at hjælpe, og de står klar til at sikre, at du falder godt til i din nye bolig og på dit projekt. Hvis du støder ind i problemer, vil de være klar til at hjælpe dig til hver en tid.

 

Find ud af mere om sikkerhed og assistance.

Når du tilmelder dig, betaler du kun 2950 kr., som bliver fratrukket projektprisen.

Vil du gerne deltage på mere end ét projekt? Ring til os på +45 35 15 21 20 for at se om vi kan tilbyde dig en god pris.

Vælg en varighed og startdato for at fortsætte

Stil et spørgsmål

Felter markeret med * er obligatoriske!

Vores akkrediteringer