Projektoversigt
Tag på erfaringsophold med rideterapi i Argentina og få indsigt i denne unikke terapiform. Projektet er en fantastisk mulighed for dig, der kan lide at arbejde med både mennesker og dyr. Du hjælper med ridetimer for voksne og børn, som har forskellige fysiske og psykiske lidelser.
Rideterapi har vist sig at have en positiv effekt på patienter. Patienterne besøger jævnligt centret for at modtage rideterapi, hvor de får muligheden for at forbedre deres mobilitet, deres selvtillid og selvværd, samtidig med at de har det sjovt. Din rolle er at støtte patienterne i deres rehabilitering, snakke med dem og hjælpe dem til at føle sig sikre på hesten.
Mens du er på dit ophold i Argentina, bor du hos en værtsfamilie, hvilket er en god måde at lære om den lokale livsstil og dykke ned i den argentinske kultur. Du får muligheden for at udforske det spændende, livlige, sydamerikanske land, samtidig med at du kan forbedre dine spanskkundskaber.
Startdatoer:
Når som helst
Læs mereMinimum varighed:
To uger
Alder:
16 eller derover
You need to speak intermediate Spanish.
Er et erfaringsophold med rideterapi i Argentina det rigtige for mig?
Hvis du kan lide heste og gerne vil arbejde med børn, og hvis du gerne vil lære om en unik form for terapi, så er erfaringsopholdet med rideterapi i Argentina perfekt til dig.
Projektet er åbent for alle, der brænder for at hjælpe andre. Det er også en god mulighed for dig, hvis du overvejer en karriere inden for psykologi eller ergoterapi.
Ejeren af centret, hvor du arbejder, fungerer også som din vejleder, mens du er på projektet. Hun har givet ridelektioner i over 20 år, og hun lærer dig alt, hvad du skal vide om at håndtere samarbejdet mellem patienterne og heste.
Du skal kunne tale nogenlunde spansk for at deltage på projektet, da du skal kommunikere med din vejleder og med patienterne på spansk.
Vi foretrækker hvis du har erfaring med ridning. På den måde kan du aktivt deltage i terapisessionerne, hvor I arbejder sammen med hestene. Hvis du ikke kan ride, får du en mindre aktiv rolle i sessionerne.
Du kan tilmelde dig projektet året rundt. Dog er der meget stille på centret for rideterapi fra slutningen af december til slutningen af februar. Dit ophold skal være på mindst to uger, og vi har fleksible start- og slutdatoer. Du kan derfor selv bestemme, hvornår og hvor længe derudover, du vil afsted.
Hvad bliver min rolle på projektet?
Der er masser at lave på rideterapiprojektet i Argentina. Dine arbejdsopgaver varierer, og du kan forvente at lave spændende ting som at:
- Arbejde med patienter og heste under sessioner med rideterapi
- Passe hestene dagligt
- Lære mere om teorien bag rideterapi
Arbejde med ryttere og heste under sessioner med rideterapi
Det er din primære opgave er at hjælpe til under terapisessionerne. Du hjælper patienterne med at få rideudstyr som hjelme og rideveste på. Alt efter patientens fysiske kompetencer, rider du enten på hesten sammen med patienten eller går ved siden af og trækker hesten.
Du skal hjælpe mange af patienterne med at holde fokus i ridetimerne, så de ikke bliver nervøse eller distraherede. Du kan eksempelvis snakke med dem, synge sange, lave en forhindringsbane og spille på instrumenter.
Du begynder først at hjælpe aktivt med ridningen efter de første tre-fire dage, når din vejleder er sikker på, at du er klar til arbejdet.
Passe hestene dagligt
De dedikerede terapiheste har også brug for daglig pleje og opmærksomhed. Du hjælper med at passe dem ved at fordre og strigle dem samt redde manen på hestene og rense deres hove. Du skal også muge ud i staldene og rengøre det udendørs område, hvor hestene står i dagtimerne.
Før ridelektionerne, varmer du hestene op ved at tage en ti minutters skridttur og at sikre dig, at de er sadlet ordentligt op og er klar til at bære deres ryttere på ridebanen.
Lære mere om teorien bag rideterapi
Projektet giver dig også muligheden for at lære mere om de teoretiske og praktiske aspekter af rideterapi. Du kan deltage i lektioner, som lærer dig om teorien, og hvordan du bruger den i dit arbejde med patienterne.
Ejeren af centret for rideterapi gennemgår også alt, hvad du skal vide om arbejdet med hestene. Du lærer at sikre, hvordan hver session bliver sjov og lærerig for børnene, så de kan opnå deres terapeutiske mål, mens de har det sjovt.
Hvor i Argentina skal jeg bo og arbejde?
Cordoba
Du arbejder på et center for rideterapi, som ligger omkring 40 minutters kørsel fra byen Córdoba. Centret tilbyder terapi for både børn og voksne med en række forskellige fysiske og psykiske lidelser.
Du bor i Córdoba hos en lokal værtsfamilie. Córdoba ligger i det centrale Argentina og er den næststørste by efter hovedstaden Buenos Aires. Byen har god offentlig transport både lokalt og for længere afstande, så det er nemt for dig at rejse rundt i landet.
Córdoba er kendt for dets smukke arkitektur, som er fra den spanske kolonitid. Byen har også masser af turistattraktioner. Hvis du kan lide natur, kan du vandre på de mange stier, i nationalparkerne og omkring de gamle ruiner i området.
Hvis du er interesseret i kultur, kan du besøge de lokale museer, kunstudstillinger og historiske seværdigheder.
Hvordan ser en typisk dag på projektet med rideterapi ud?
Når du har spist morgenmad sammen med din søde værtsfamilie og tilbragt formiddagen i byen, tager du afsted til ridecentret. Du tager derhen med bus, hvilket tager omkring 40 minutter fra centrum af byen. Vores lokale Projects Abroad team følger dig på arbejde på din første dag.
En typisk arbejdsdag på projektet er fra klokken 15.00-19.00, mandag til fredag. Du har fri om aftenen og i weekenden, hvor du kan slappe af eller rejse rundt.
Om eftermiddagen hjælper du aktivt til med rideterapien på centret, hvor du hjælper børn og voksne med at lære at ride. Du tilbringer tid sammen med patienterne og støtter dem i terapisessionerne, hvor du også lærer dem at kende og hører om deres liv. Lektionerne i ridning bliver tilset af ejeren af centret, som har undervist i ridning i over 20 år.
Det varierer, hvor mange patienter, der deltager i sessionerne alt efter årstiden. Lektionerne starter normalt omkring klokken 16 og varer i 30 minutter.
Hestene har også brug for pleje, så du sikrer, at de bliver fodret og striglet, og at deres stalde er rene. Du varmer dem op inden ridetimen, sadler dem og fører dem frem og tilbage mellem stalden og ridebanen.
Når du er færdig med dagens arbejde, har du tid til at slappe af. Du kan lære din værtsfamilie bedre at kende, mens I spiser lækker, argentinsk aftensmad sammen. Grillaftener er især populært, og vi arrangerer også jævnlige sociale arrangementer for vores frivillige. På den måde kan du få nye venner fra hele verden og lære det lokale personale at kende, mens du deltager i sjove, kulturelle aktiviteter.
Hvad er projektets mål, og hvilken indflydelse har det?
Målet med projektet er at hjælpe patienter med deres rehabilitering fra fysiske eller emotionelle problemer gennem ridelektioner. Vi vil også gerne skabe et miljø, hvor du kan udvikle nye færdigheder og få erfaring.
Rideterapi er en specialiseret form for terapi, og der er ikke mange steder, som tilbyder det. Det ridecenter, vi samarbejder med, arbejder med patienter med en række forskellige lidelser lige fra autisme eller downs syndrom til fysiske lidelser. Med din hjælp kan centret rehabilitere flere patienter.
En række studier har vist, at rideterapi kan hjælpe folk med fysiske og følelsesmæssige problemer til at få et bedre helbred. En trænet hest giver patienterne mulighed for at fokusere på bevægelse, især af bækkenet, som mennesker i kørestol normalt ikke bevæger tilstrækkeligt, muskelkontrol, holdning og sprog. Heste er gode til at afspejle attituden på det menneske, de arbejder sammen med, og de dømmer ikke, hvilket hjælper patienten med at slappe af i ridetimen.
Sammen kan vi gøre en langsigtet, positiv forskel i patienternes liv og forbedre deres generelle helbred.
Måling af vores indflydelse
Vores projekter arbejder mod klare, langsigtede mål med specifikke, årlige målsætninger. Hver eneste frivillig og praktikant, som vi sender ud på disse projekter, hjælper os med at komme nærmere vores mål.
Vi udarbejder en Global Impact Report, som dokumenterer vores præstationer og resultater.
Find ud af mere om den indflydelse, som vores globale fællesskab af frivillige, praktikanter og personale har, og læs den seneste rapport.
Kost og logi
Du bor hos en værtsfamilie i Córdoba. De byder dig velkommen i deres hjem og er ivrige efter at dele deres kultur med dig, samt at lade dig lære dem om din egen kultur.
Vi tror på, at det er den bedste måde at fordybe dig i kulturen i Argentina og at få en virkelig unik oplevelse. Vi forsøger altid at lade dig bo sammen med mindst én anden Projects Abroad frivillig eller praktikant hos den samme værtsfamilie.
Dit værelse kommer til at være beskedent men komfortabelt, rent og trygt.
Din projektpris inkluderer tre måltider om dagen.
Aktiviteter og fritid
Argentina er et livligt, sydamerikansk land, som er fyldt med farver og rig kulturarv. Ud over at bidrage til meningsfyldte projekter, giver en rejse til Argentina dig også mulighed for at udforske det fascinerende land.
Den perfekte måde at tilbringe en aften i Córdoba på, at ved at nyde en kop kaffe på Plaza de San Martin, som er fyldt med gadekunstnere og den ikoniske statue af General Jose de San Martin. Alle vores projekter i Argentina finder sted i Córdoba, så du skal ikke rejse langt for at nyde alt, hvad storbyen har at byde på.
Hvis du er eventyrlysten, kan du tage på en weekendtur til La Cumbre, hvor du kan paraglide fra høje klipper. Naturen i området er enestående, og det er turen værd at ride rundt i landskabet på hesteryg.
Du kan også få spændende kulturelle oplevelser, som Evita Fine Arts Museum eller teatret, Teatro del Libertador General San Martin. Du kan også lære mere om landets historie på lokale museer.
Der er højst sandsynligt også andre frivillige i Córboda samtidig med dig, så du kan vælge, om du vil udforske området selv eller sammen med en gruppe af frivillige fra forskellige projekter.
Sikkerhed og personalesupport
Din sikkerhed er vores højeste prioritet. Vi har mange procedurer og systemer, som sikrer, at du får den støtte, du skal bruge for at nyde din rejse med ro i sindet. Vores Projects Abroad personale er til rådighed døgnet rundt for at hjælpe, og de står klar til at sikre, at du falder godt til i din nye bolig og på dit projekt. Hvis du støder ind i problemer, vil de være klar til at hjælpe dig til hver en tid.
Find ud af mere om sikkerhed og assistance.
Mød teamet i Argentina
Ikke lige dét du leder efter?
Tjek lignende projekter på følgende sider: