Projektoversigt
Tag på erfaringsophold med musikproduktion i Sydafrika og få en spændende og lærerig oplevelse. Du får lov til at arbejde i et banebrydende musikstudie i hjertet af Cape Town. Opholdet er en fantastisk mulighed for at lære, hvordan man producerer musik i professionelle omgivelser, hvor du arbejder sammen med en lokal producer og hans team.
Der er mange forskellige aspekter i dit erfaringsophold. Du lærer mere om både artist management og promovering samt musikkonstruktion. Prøv dine evner af med at producere beats og melodier med det nyeste udstyr.
Du bor hos en lokal værtsfamilie i Cape Town. Byen har en spændende blanding af kulturer, som reflekteres i en livlig og forskelligartet musikscene. Det kan endda være, at du spotter et nyt talent til produktionen.
Startdatoer:
Helt fleksible datoer
Læs mereMinimum varighed:
En uge
Krav:
Alle over 16 år kan deltage
Er et erfaringsophold inden for musikproduktion i Sydafrika det rigtige for mig?
Hvis du brænder for musik, hvis du gerne vil vide, hvad der sker bag kulisserne i et musikstudie, eller hvis du måske læser musik eller lydtekniker, så er dette erfaringsophold det helt rigtige for dig.
Du får praktisk erhvervserfaring på erfaringsopholdet, og det er en god tilføjelse til dit CV, som lader dig skille ud fra andre i en meget konkurrencepræget industri. Når du er færdig på dit erfaringsophold, får du et diplom og en anbefaling fra studiets producer, som du kan bruge i din fremtidige karriere derhjemme.
Du kan deltage på projektet i mindst én uge, og vi anbefaler, at du bliver i mindst en måned for at få mest muligt ud af dit ophold. Du kan selv bestemme, hvornår du gerne vil afsted. Når du bliver i mindst en måned, får du muligheden for at opleve en række forskellige aktiviteter og at se en opgave blive gennemført.
Når du er på erfaringsophold, bliver dit arbejde tilset af to professionelle inden for den musikalske verden. De lærer dig alt, hvad du skal vide, så du behøver ikke at have erfaring på området for at deltage på projektet.

Hvad bliver min rolle på erfaringsopholdet med musikproduktion i Sydafrika?
Der er mange forskellige og spændende aspekter ved musikproduktion. Her er nogle af de aktiviteter, du kan lave:
- Lære at opsætte og bruge forskelligt udstyr i studiet
- Lære at bruge indspilnings- og redigeringssoftware
- Assistere ved opdagelsen af nye kunstnere og promovering
- Producere dine egne beats og melodier i studiet
På erfaringsopholdet med musikproduktion i Sydafrika fokuserer dit arbejde på de følgende områder:
Lære at opsætte og bruge forskelligt udstyr i studiet
Du lærer at opsætte og indstille en række instrumenter og udstyr sammen med studieingeniøren i et fuldt udstyret musikstudie. Du får praktisk erfaring med noget af det nyeste akustiske teknologi, lige fra mikrofoner til elektroniske instrumenter.
Opholdet er en god start til at se, præcis hvordan alt det forskellige hardware bidrager til processen at skabe og indspille musik.
Lære at bruge indspilnings- og redigeringssoftware
Det er lige så vigtigt at lære, hvordan forskellige IT programmer bruges til at skabe det færdige produkt. Lær at indspille, redigere og styre en artists værk for at få en finpudset, professionel lyd. Du får styr på en række forskellige slags indspilningssoftware og bliver udstyret med vigtig, teknologisk viden.
Assistere ved opdagelsen af nye kunstnere og promovering
Det giver ingen mening at producere musik, hvis der er ingen, som hører det. En vigtig del af dit erfaringsophold er derfor at hjælpe med at promovere musikken fra kunstnere, som har en kontrakt med studiet. Du dykker ned i den lokale musikscene, finder muligheder for musikere for at dele deres talent med verden. Derudover er du også aktiv online, hvor du holder sociale medier opdaterede på studiets og kunstnernes vegne.
Studiet er altid på udkig efter nye musikere. Du kan hjælpe dem med at opdage nye kunstnere ved at deltage ved koncerter, skrive anmeldelser og interviewe bands. Nogle af dem kan blive inviteret ind i studiet for at indspille, og du får muligheden for at arbejde med dem som musikproducer. Du kan også blive en del af arbejdet med branding, som for eksempel photoshoots eller musikvideoer.
Producere dine egne beats og melodier i studiet
Du har muligheden for at producere din egen musik i studiet, hvor du lærer at producere beats og melodier. Brug din viden om udstyr og software for at skabe en lyd, som er helt din egen. Det er en enestående gave at tage med hjem, så du kan vise folk, hvad du kan.
Hvilke samarbejdspartnere har vi på projektet med musikproduktion i Sydafrika?
På erfaringsopholdet med musikproduktion i Sydafrika samarbejder vi med Sounds of the World. Det internationale musikalske netværk bringer de bedste, internationale og lokale musikere sammen fra over hele verden. Netværket giver kunstnere en måde at dele deres musik på, samt at udveksle gode råd, nyheder og events med andre på en international platform. Netværket bringer også musikelskere og musikere sammen og giver dem mulighed for at interagere direkte med hinanden.
Hvor i Sydafrika skal jeg bo og arbejde?
Cape Town
Du bor i en forstad til smukke Cape Town. Du kan også arbejde uden for studiet, når du skal deltage i koncerter eller anden aktiviteter med et band.
Det er nemt at komme ind til byen fra din bolig, eller til de omkringliggende turistattraktioner som surfersteder eller nationale monumenter. Vi opfordrer dig til at udnytte alt, hvad Cape Town har at byde på, når du er frivillig på projektet. Ud over turistattraktionerne, har byen også en spændende kunstscene med mange spillesteder med live musik.
Du kan helt sikkert finde koncerter, der passer til din smag, lige fra klassisk musik til heavy metal, og hvorfor ikke udvide din horisont og prøve noget nyt. Cape Town er kendt for byens jazz, elektronisk musik og afrikanske beats.
Hvordan ser en typisk dag på projektet med musikproduktion i Sydafrika ud?
Du bor normalt hos en lokal værtsfamilie tæt på studiet, så om morgenen skal du kun på en kort gåtur for at komme på arbejde. Hvis du bor længere væk, kan du tage offentlig transport til studiet. På din første dag følger vores medarbejdere dig på arbejde.
En typisk dag på erfaringsopholdet med musikproduktion i Sydafrika er fra klokken 10.00-15.00, mandag til fredag. Du kan dog blive bedt om at deltage i aktiviteter uden for arbejdstiderne, som at deltage til koncerter, møder og andre events.
Der er ikke rigtig nogen “typisk dag” på erfaringsopholdet, da det hele kommer an på, hvad studiet har booket. Det betyder, at dit ophold bliver varieret og spændende. Du arbejder enten på et igangværende projekt i studiet eller lærer om det forskellige udstyr og rollerne i studiet.
På nogle dage kan du hjælpe med at sætte udstyr op og hjælpe med indspilningsprocessen af kunstnere, som har booket tid i studiet. På andre dage fokuserer du på at promovere og administrere kunstnere, planlægge events eller opdatere profiler på de sociale medier.
Når du er færdig med dagens arbejde, kan du udforske alt det, som Cape Town har at byde på. Dyk ned i den lokale musikscene, hvor du kan udforske forskellige spillesteder og musikgenrer. Du må ikke gå glip af de udendørs koncerter i sommermånederne. Derudover kan du smage lokale, sydafrikanske retter, slappe af på stranden og udforske de mange markeder i byen.

Hvad er projektets mål, og hvilken indflydelse har det?
Målet med projektet er at give dig muligheden for at opbygge din viden inden for musikproduktion i anderledes kulturelle omgivelser.
Du arbejder i et modern studie i Cape Town, som giver dig muligheden for at lære af to professionelle musikere. Arbejde i et studie kan være svært at få adgang til i mange andre lande, så opholdet her er unikt, og vi opfordrer dig til at få mest muligt ud af det. Det gavner også lokale kunstnere, når du tager på erfaringsophold. De får omtale og andre muligheder, som de ellers ikke ville få uden din hjælp.
Tag på erfaringsophold og få erhvervserfaring inden for musikproduktion i Sydafrika, mens du giver dit CV et boost.

Mød teamet i Sydafrika
Ikke lige dét du leder efter?
Tjek lignende projekter på følgende sider: