Projektoversigt
Tag på et erfaringsophold med international udvikling i Sydafrika, og arbejd med en lokal NGO for at støtte lokalsamfundene i området. Den NGO, som vi samarbejder med, har til mål at hjælpe lokalbefolkningen med at håndtere deres daglige udfordringer som fattigdom og høj arbejdsløshed. De tilbyder støtte, uddannelse og ressourcer til udsatte befolkningsgrupper.
Du fokuserer på at give lokalbefolkningen magt gennem forskellige ydelser og programmer, som NGO’en tilbyder. Det kan blandt andet være workshops i livsfærdigheder, uddannelse og oplæring. Du får muligheden for at gøre en forskel for lokalbefolkningen, mens du får værdifulde erfaringer, som du kan skrive på dit CV. Oplevelsen er med til at gavne din fremtidige karriere.
Du bor i Cape Town hos en lokal værtsfamilie. Du lærer om kulturen og de sydafrikanske traditioner ved at bo hos dem, og du kan bruge din fritid til at udforske byen og den smukke natur og strandene i området.
Startdatoer:
Helt fleksible datoer
Læs mereMinimum varighed:
To uger
Krav:
Alle over 16 år kan deltage
Er et erfaringsophold med international udvikling i Sydafrika det rigtige for mig?
Erfaringsopholdet i Sydafrika er perfekt til dig, hvis du er interesseret i at arbejde med en NGO for at hjælpe folk fra dårligt stillede områder. Projektet passer også godt til studerende eller færdiguddannede inden for business eller udvikling.
Erfaringsopholdet giver dig vigtig erhvervserfaring, som du kan skrive på dit CV, samt spændende samtaleemner til jobsamtaler og i ansøgninger. Du udvikler også personlige kompetencer, som du kan bruge i dit fremtidige arbejdsliv, for eksempel planlægning og en stor tilpasningsevne.
Du behøver ikke at have erfaring på området for at deltage på projektet. Du arbejder sammen med erfarne medarbejdere, og du kan spørge Projects Abroad temaet til råds til hver en tid.
Du kan tilmelde dig vores erfaringsophold med international udvikling i Sydafrika året rundt, så du kan selv bestemme, hvornår du vil afsted. Dit ophold vil være på mindst fire uger, og vi anbefaler dig at blive længere, så du kan gøre en større forskel for lokalsamfundet og få mere erhvervserfaring med international udvikling i Sydafrika.

Hvad bliver min rolle på erfaringsopholdet?
Der er masser af arbejde, som du kan deltage i på projektet. Din rolle afhænger dog af din erfaring. Her er nogle af de aktiviteter og arbejdsopgaver, som du kan forvente at få på dit erfaringsophold:
- Hjælpe med marketingsarbejde som at skrive artikler, lave brochurer og arrangere events
- Vejlede i forretningsudvikling og lave administrativt arbejde
- Koordinere fundraising for at indsamle penge til lokale virksomheder
- Planlægge og udføre markedsundersøgelser for beboere i lokalsamfundet
- Afholde business workshops
Dit arbejde fokuserer på de følgende områder:
Hjælpe med marketingsarbejde
En del af dit arbejde involverer at hjælpe NGO’en med marketingsrelaterede aktiviteter. Det betyder, at du hjælper med at:
- Holde hjemmesiden opdateret i forhold til fremtidige investorer, som er interesserede i NGO’ens aktiviteter og resultater
- Skrive artikler
- Laver foldere og brochurer
- Arrangere events
Vejlede lokale forretninger og hjælpe med deres udvikling
Du kan hjælpe med at udvikle forretningsplaner for eksisterende virksomheder eller nyopstartede forretninger. Du hjælper også virksomheder med at lave planer for at forbedre deres indsats gennem bedre markedsføring og administration af virksomhedsfinansiering.
Koordinere fundraising
Du hjælper med at sende forslag til fundraising til forskellige firmaer og privatpersoner. Du udvikler også relationerne til eksisterende sponsorer, skriver motivationsbreve og udvikler kontakter.
Markedsundersøgelser
Du formulerer og udfører markedsundersøgelser, indsamler statistikker fra spørgeskemaer og undersøger jobmarkedet for beboere i lokalsamfundet.
Business workshops
Du hjælper med at afholde business workshops, workshops for iværksættere og at fungere som mentor for potentielle iværksættere og forretningsejere.
Hvor i Sydafrika skal jeg bo og arbejde?
Cape Town
Du bor og arbejder i Cape Town, som er en af de mest udviklede byer på hele kontinentet. Dog lever folk stadig under fattigdomsgrænsen uden for centrum af byen.
Byen ligger på det sydligste punkt på det afrikanske kontinent og har vidtstrakte områder med smuk, vild natur til alle sider. Table Mountain, som nok er den største naturlige seværdighed og med på listen over de syv nye verdens vidundere, er et must-see for alle, der besøger Cape Town.
Du arbejder med en lokal NGO, som ligger i townshippet Vryground omkring 25 minutter fra centrum af Cape Town. NGO’en fokuserer på en række problemer, som påvirker lokalsamfundet, blandt andet:
- Arbejdsløshed
- Kriminalitet
- Hustruvold
- Stoffer
- Alkoholmisbrug
- Prostitution
- Teenagegraviditeter
- HIV/AIDS og sundhed
Hvordan ser en typisk dag på projektet ud?
En typisk arbejdsdag starter med, at du spiser morgenmad sammen med din værtsfamilie. Vi sørger for transport til og fra Vryground hver dag, hvilket er inkluderet i projektprisen. Al transport uden for arbejdstiden er for egen regning.
Du arbejder normalt mandag til fredag fra klokken 9.00-16.00.
Når du ankommer på arbejde den første dag, bliver du introduceret for personalet, som hjælper og vejleder dig i dit arbejde. Vores Projects Abroad team står også klar til at rådgive og støtte dig.
På erfaringsopholdet fokuserer du på fundraising, marketing og lokal udvikling inden for business og personale. Arbejdet kan indebære forskellige opgaver som at lave forretningsplaner for en lokal iværksætter eller opbygge relationer med sponsorer for at sørge for mere støtte til NGO’en.
Du skal selv have en bærbar computer med på dit erfaringsophold, som du kan arbejde på. Det er et professionelt ophold, så vi forventer, at du er villig til at arbejde og møde til tiden.
Erfaringsopholdet i Sydafrika er dog ikke kun hårdt arbejde. Når du har fri, har du tid til at udforske dine nye omgivelser. Du kan lære din værtsfamilie bedre at kende over en traditionel, sydafrikansk middag eller opleve alt, hvad Cape Town har at byde på.

Hvad er projektets mål, og hvilken indflydelse har det?
Det primære mål med projektet er at arbejde med lokale NGO’er og at hjælpe underprivilegerede lokalsamfund socialt og økonomisk.
Selv om landet har kæmpet hårdt for at reformere sig, stiger fattigdommen i Sydafrika. Arbejdsløsheden for unge er tårnhøj på over 60%. Vi håber på at kunne støtte og selvstændiggøre lokalsamfund, som er hårdt ramt af disse problemstillinger, ved at samarbejde med NGO’er i områderne.
Derfor er målet med dette projekt at gøre noget ved de uligheder, der eksisterer i landet i dag ved at støtte lokale virksomheder. Vi selvstændiggør kvinder, mænd og unge i lokalsamfundene gennem workshops og uddannelse i forskellige kompetencer og udvikling. Vi har brug for din hjælp til at nå ud til så mange mennesker som muligt.
Tag med på erfaringsophold med international udvikling i Sydafrika, og bliv en del af vores indsats for at støtte dårligt stillede lokalsamfund.

Måling af vores indflydelse
Vores projekter arbejder mod klare, langsigtede mål med specifikke, årlige målsætninger. Hver eneste frivillig og praktikant, som vi sender ud på disse projekter, hjælper os med at komme nærmere vores mål.
Vi udarbejder en Global Impact Report, som dokumenterer vores præstationer og resultater.
Find ud af mere om den indflydelse, som vores globale fællesskab af frivillige, praktikanter og personale har, og læs den seneste rapport.
Mød teamet i Sydafrika
Ikke lige dét du leder efter?
Tjek lignende projekter på følgende sider: