Projektoversigt
Rejs til det vestlige Afrika og få erhvervserfaring inden for menneskerettigheder på erfaringsopholdet i Ghana. Dit arbejde fokuserer på at sprede budskabet om folks rettigheder og at beskytte menneskerettigheder i marginaliserede lokalsamfund. Det arbejde, du lægger i dit erfaringsophold, gavner dit CV og hjælper dig i din fremtidige karriere.
Du arbejder på Projects Abroads kontor for menneskerettigheder, hvor du lærer ved at arbejde sammen med professionelle inden for menneskerettigheder. De områder, du arbejder inden for, inkluderer børns rettigheder, kvinders rettigheder, bemyndiggørelse af unge og meget mere. Du kommer til at opleve mange forskellige slags sager og at lære, hvordan man håndterer hvert enkelt sag. Du møder mange forskellige slags mennesker inklusiv repræsentanter for juridiske myndigheder og internationale NGO’er.
Du bor i Accra hos en lokal værtsfamilie. Brug din fritid på at udforske det afrikanske land i weekenderne, mens du får nye venner blandt lokale, praktikanter og frivillige fra hele verden.
Startdatoer:
Helt fleksible datoer
Læs mereMinimum varighed:
En uge
Krav:
Alle over 16 år kan deltage
Er et erfaringsophold med menneskerettigheder i Ghana det rigtige for mig?
Erfaringsopholdet er perfekt for studerende, som er interesserede i at arbejde med menneskerettigheder. Du ser forskellige slags brud på menneskerettigheder ved at arbejde i et udviklingsland som Ghana, og du lærer at håndtere hvert enkelt af disse problemstillinger.
Erfaringsopholdet gør dit CV spændende og giver dig gode samtaleemner til jobsamtaler og i ansøgninger. Oplevelsen er især værdifuld for dig, hvis du gerne vil arbejde med NGO’er senere hen.
Du kan godt deltage på projektet, selv om du ikke har erfaring med menneskerettigheder. Du behøver ikke at have erfaring på området, så længe du er interesseret, engageret og villig til at arbejde. Vores medarbejdere og professionelle inden for menneskerettigheder lærer dig alt, hvad du skal vide, og de vejleder dig og tilser dit arbejde. Opholdet er en fantastisk mulighed for at få erhvervserfaring inden for feltet, hvis du overvejer en karriere inden for menneskerettigheder.
Du kan tilmelde dig projektet året rundt, så du kan selv bestemme, hvornår du vil afsted. Dit ophold vil være på mindst to uger, og vi anbefaler dig at blive, så længe du kan, så du kan lære mere og gøre en større forskel for lokalsamfundene.

Hvad bliver min rolle på projektet med menneskerettigheder i Ghana?
Du arbejder direkte sammen med lokale medarbejdere på Projects Abroad Human Rights Office (PAHRO). Her hjælper du med de følgende arbejdsopgaver:
- Identificere og logføre brud på menneskerettigheder ved at udføre opsøgende arbejde i de mere landlige områder af Accra
- Hjælp med at løse sager om brud på menneskerettigheder gennem direkte bistand, henvisninger og alternative metoder
- Styrke viden og opmærksomhed i forhold til menneskerettigheder gennem lærerige kampagner og samtaler
På dit erfaringsophold med menneskerettigheder i Ghana, arbejder du inden for de følgende områder:
Identificere og logføre brud på menneskerettigheder ved opsøgende arbejde i lokalsamfund
Vi må lave praktisk research i området for at håndtere brud på menneskerettigheder og misbrug af især kvinder, børn og folk, der lever med handicap. Du hjælper de lokale medarbejdere med gennem opsøgende arbejde, så de kan identificere misbrug og bestemme misbrugets grad. Du hjælper med at vurdere de behov, som de berørte har, at prioritere ofre for misbrug, og at bestemme en strategi for at skabe forandring i området.
I øjeblikket fokuserer vi på de følgende problemstillinger:
- Beskyttelsen af børn mod misbrug og menneskehandel
- Retten til uddannelse for alle børn
- Forebyggelse mod børneægteskab
- Vold i hjemmet
- Seksuelt misbrug
- Rettigheder for mennesker med handicap
- Stemmeret
Hjælp med at løse sager om brud på menneskerettigheder
Når vi har identificeret ofrene for brud på menneskerettigheder, hjælper du dem videre. Når du har indsamlet data, indsender du rapporter til de relevante myndigheder for menneskerettigheder. Du holder kontakten med dem for at sørge for, at indbyggerne i lokalsamfundet får den hjælp, som de har brug for.
Nogle gange kan du også udforske alternative metoder til at løse problemerne. Du kunne:
- Være i kontakt med landsbyledere og de ældste i lokalsamfundet
- Hjælpe med mægling mellem parterne
- Afholde promoverende kampagner for menneskerettigheder
- Bruge konventionelle medier til at sprede budskaber
- Snakke med familier og religiøse institutioner, som har en stor indvirkning og indflydelse i det ghanesiske samfund
Styrke viden og opmærksomhed i forhold til menneskerettigheder gennem lærerige kampagner og samtaler
Mange mennesker kender ikke deres grundlæggende rettigheder og er derfor ikke klar over, når de bliver brudt. Vi arbejder på at ændre det gennem kampagner og workshops for at sprede viden om menneskerettigheder. Vores mål er at dele viden og at selvstændiggøre folk, så de kan kæmpe for deres egne rettigheder og andres.
Du laver research inden for menneskerettigheder og bruger informationerne til at udvikle kampagner og workshops. Du hjælper også med at afholde de workshops, du planlægger.
Hvor i Ghana skal jeg bo og arbejde?
Accra
Mens du hjælper med arbejdet inden for menneskerettigheder i Ghana, bor du i den farverige hovedstad, Accra. Den smukke by har over to millioner indbyggere, som er nogle af de venligste mennesker i verden. Du bliver taget imod med åbne arme af børn på vej i skole, og du bliver tilbudt en siddeplads, hvis de lokale kan se, at du har stået op i lang tid.
Du arbejder på vores kontor for menneskerettigheder i Accra. Kontoret er professionelt, og derfor er det forventet, at du er punktlig og villig til at arbejde. Kontoret finansieres udelukkende af Projects Abroad, så vi afhænger af folk som dig, som er på erfaringsophold og gerne vil hjælpe andre.
Nogle dage tager du ud i mere landlige områder og laver opsøgende arbejde. Du arbejder med mennesker og med lokale skoler og institutioner.
Hvordan ser en typisk dag på projektet med menneskerettigheder i Ghana ud?
Du starter med at spise morgenmad med din værtsfamilie hver dag. Klæd dig pænt og professionelt på, før du tager afsted mod kontoret i en tro tro eller en deletaxa. På din første arbejdsdag følger vores team dig på arbejde, så du lærer vejen at kende.
Din arbejdsdag starter klokken 8.00, og du har fri omkring klokken 16.00, mandag til fredag. Dine arbejdstider kan dog være længere, hvis du arbejder med opsøgende arbejde, og du får en times frokostpause hver dag.
På en almindelig dag på projektet, ankommer du på kontoret og mødes med dine koordinatorer, før I tager ud i lokalsamfundene. I det opsøgende arbejde interviewer du beboere i området, indsamler data, og spreder budskabet gennem lærerige præsentationer og samtaler. Når du kommer tilbage på kontoret, gennemser du de data, du har indsamlet. Når du har analyseret informationerne, kan du og medarbejderne lettere hjælpe og rådgive lokalbefolkningen.
Om eftermiddagen kan du lave research for vores igangværende initiativer og programmer. Du kan også planlægge præsentationer for kampagner, deltage i møder, eller hjælpe med projektplanlægning til fremtidigt opsøgende arbejde.
Når du er færdig med dagens arbejde, kan du lære din værtsfamilie bedre at kende. I weekenderne kan du udforske det smukke land og lære om den historiske slavehandel på et af de mange nationalmuseer. Du får også muligheden for at besøge Cape Coast, hvor du kan gå rundt i den gamle fiskerlandsby eller slappe af på stranden.

Hvad er projektets mål, og hvilken indflydelse har det?
Målet med projektet er at fremme og beskytte grundlæggende menneskerettigheder for udsatte og dårligt stillede befolkningsgrupper i Ghana. Derudover giver vi dig en oplevelse med erhvervserfaring inden for menneskerettigheder i et udviklingsland og en indsigt i de udfordringer, som befolkningen kæmper med hver eneste dag.
Ghana er et stabilt og demokratisk land i Vestafrika. Dog har landet stadig mange udfordringer og mangler i forhold til menneskerettigheder. Problemer som vold i hjemmet og børnemisbrug giver stadig store udfordringer.
Vi startede Projects Abroads kontor for menneskerettigheder i Accra som respons på de problemer, vi så i landet. Kontoret er finansieret og administreret af os, og derudover er kontoret registreret hos the Department of Social Welfare and Registrar Department (ministeriet for social bistand og giftefoged) i Ghana. Vi har brug for din hjælp til at beskytte og sprede viden om menneskerettigheder i Ghana.
Du arbejder hen mod de følgende mål, som vi har defineret i vores Human Rights Management Plan:
- Styrke kendskabet til og viden om menneskerettigheder
- Identificere og rapportere om brud på menneskerettigheder og udsatte områder
- Løse sager om brud på menneskerettigheder
Tag på erfaringsophold med menneskerettigheder i Ghana, og hjælp marginaliserede lokalsamfund, mens du får erhvervserfaring inden for feltet.

Måling af vores indflydelse
Vores projekter arbejder mod klare, langsigtede mål med specifikke, årlige målsætninger. Hver eneste frivillig og praktikant, som vi sender ud på disse projekter, hjælper os med at komme nærmere vores mål.
Vi udarbejder en Global Impact Report, som dokumenterer vores præstationer og resultater.
Find ud af mere om den indflydelse, som vores globale fællesskab af frivillige, praktikanter og personale har, og læs den seneste rapport.
Mød teamet i Ghana
Ikke lige dét du leder efter?
Tjek lignende projekter på følgende sider: