A journalism intern in Ghana with a supervisor

Erfaringsophold med journalistik i Ghana

Arbejd sammen med kvalificerede journalister inden for trykte medier, radio eller TV, mens du får vigtig erhvervserfaring til dit CV

Tag på erfaringsophold inden for journalistik i Ghana og få erhvervserfaring, mens du lærer ved at arbejde sammen med journalister, redaktører og producere. Du kan vælge at arbejde inden for trykte medier, radio eller TV. Du får mulighed for at producere indhold om de emner, du er interesseret i, mens du får en større indsigt i de journalistiske metoder i et udviklingsland.


I Ghana dækker medierne en lang række emner, hvilket giver dig frihed til at skrive om de problemstillinger, som påvirker lokalsamfundet. Erfaringsopholdet gavner dit CV, og du kan fylde dit portfolio med spændende eksempler fra dit arbejde.


Du bor og arbejder i den pulserende by, Accra, Ghanas hovedstad, hvor du bor hos en lokal værtsfamilie. Få mest muligt ud af din fritid ved at udforske området sammen med andre frivillige og praktikanter og spis lokale retter som jollof rice og red red.

Når du tilmelder dig, betaler du kun 2950 kr., som bliver fratrukket projektprisen.

Vil du gerne deltage på mere end ét projekt? Ring til os på 01903 708300 for at se om vi kan tilbyde dig en god pris.

Projektoversigt

Trip Format:

Fleksible rejser - Et fleksibelt projekt, som giver dig den støtte og selvstændighed, du skal have som frivillig.

Project Name:

Ghana > Journalistik

Startdatoer:

Helt fleksible datoer

Minimum varighed:

En uge

Lokation:

Accra (Læs mere)

Indkvartering:

Værtsfamilie Læs mere

Krav :

Alle over 16 år kan deltage

Hvad er inkluderet i prisen?
  • Indkvartering

  • Kost (tre måltider om dagen)

  • Rejse- og sygeforsikring

  • Transport til og fra lufthavnen

  • Fuld introduktion og orientering af en erfaren medarbejder ved ankomst

  • Transport til og fra din arbejdsplads

  • Støtte døgnet rundt på destinationen fra vores team af lokale fuldtidsmedarbejdere

  • Nødhjælp fra vores internationale beredskabsteam

  • Projektudstyr og materialer, inklusiv adgang til vores database med tusindvis af ressourcer

  • En koordinator/mentor på din arbejdsplads

  • Oplæring og workshops fra vores erfarne lokale personale

  • Jævnlige sociale begivenheder og aktiviteter i lokalsamfundet sammen med andre frivillige og praktikanter

  • Adgang til vores lokale kontor med internetadgang

  • Diplom for gennemførelse af projekt

  • Adgang til vores services og rabbater for tidligere frivillige

  • Støtte og rådgivning i forhold til visum

  • Fundraising støtte, inklusiv din egen personlige fundraising side

  • Forberedelse før afgang af din egen specialiserede frivilligrådgiver

  • Personlig MyProjectsAbroad website med al relevant information om dit projekt, indkvartering og destination

  • Et gratis interaktivt kursus om kulturen på din destination

  • Medlemskab i vores grupper på sociale medier, hvor I kan dele oplysninger og holde kontakten

  • Støtte til udfyldelse af registreringsdokumenter eller praktikdokumenter, hvis det er nødvendigt

Hvad er ikke inkluderet?
  • Flybilletter

  • Visumomkostninger (når relevant)

An intern gains journalism work experience in Ghana

Er et erfaringsophold med journalistik i Ghana det rigtige for mig?

Erfaringsopholdet er perfekt for dig, som gerne vil have erhvervserfaring inden for journalistik på dit CV, og som brænder for at skrive og at finde de gode historier.


Du kan vælge mellem trykte medier, radio eller TV, hvor du opbygger dit portfolio og den fremtidige karriere inden for journalistik.


Du behøver ikke at have erfaring med journalistik for at deltage, men du skal være god til engelsk, både mundtligt og skriftligt. Vi anbefaler dig at gøre dig bekendt med det sociale og politiske landskab i Ghana, inden du ankommer. Du kan dække emner, som er relaterede til noget af det, der foregår i Ghana politisk eller socialt, så det vil hjælpe dig at være godt klædt på fra start.


Du kan tilmelde dig projektet året rundt, så du kan selv bestemme, hvornår du vil afsted. Dit ophold vil være på mindst tre uger, og jo længere du bliver, jo mere vil du opleve, og jo mere erfaring vil du nå at få med dig på dit ophold i Ghana.

Hvad bliver min rolle på projektet med journalistik i Ghana?

Du bliver den del af det daglige arbejde på et lokalt tidsskrift, en radiostation eller et TV-studie. Alt efter, hvilket felt du vælger, hjælper du med at:


  • Finde nyheder, som er relevante for din målgruppe og lave research og interviews
  • Lære at skrive historier med vejledning fra din koordinator
  • Redigere og korrekturlæse nyhedshistorier, før du sender den endelige kladde til publikation
  • Publicere færdige historier ellere rapportere om nyheder og begivenheder
  • Afholde ugentlige lektioner i skrivekunst for unge i Ghana som en del af vores projekt, Voices of the World

På erfaringsopholdet kan du vælge at arbejde enten med trykte medier, radio eller TV. Du fokuserer på de følgende områder:


Indsamle nyheder og historier til tryk, radio eller TV


Med vejledning fra din koordinator og andre journalister kan du brainstorme mulige historier. Du kan blive bedt om at lave mere individuel research om emnet, inden I fortsætter med historien. Afhængigt af, hvilken platform du vælger at arbejde med, kan du enten transskribere interviews, lydoptage dem, eller filme de interviews, du laver.


Alt efter hvor du arbejder, kan du skabe historier om:


  • Pressekonferencer
  • Besøg fra parlamentet
  • Lovbestemmelser
  • Sport
  • Underholdning


Husk dn målgruppe, når du strukturerer din historie og de spørgsmål, du skal stille. Husk også at spørge medarbejderne til råds, når du har brug for det. Det er vigtigt, at du korrekturlæser dine tekster, når du er færdig med dem. Du kan også blive bedt om at korrekturlæse andre journalisters arbejde.


Publicere eller rapportere nyheder


Du arbejder sammen med produktionsteamet og lærer, hvordan man udvælger trykte layouts, hvordan radioprogrammer bliver redigeret, og hvilke dele af et interview, man vælger at vise i live TV. Hvis du viser initiativ, kan du endda få muligheden for at forberede TV-manuskripter, læse nyheder op i live TV, eller deltage i debatter og talkshows. Enhver god historie har ret til at blive hørt.


Voices of the World


Inspirer og selvstændiggør unge ghanesere ved at afholde ugentlige kreative workshops på en skole. Gennem dit erfaringsophold får du muligheden for at undervise eleverne om journalistik. Du kan lære dem, hvordan man udtrykker sin mening på skrift og hjælpe dem med at udgive deres tekster online på Voices of the World.

Hvor i Ghana skal jeg bo og arbejde?

Accra

Den smukke hovedstad, Accra, ligger i Vestafrika midt ude i Accra-stepperne. Byen er fyldt til randen med mennesker og farverige begivenheder, og gaderne er fyldt med restauranter, som sælger både ghanesisk og vestlig mad samt butikker og sælgere, som sætter boder op på markederne for at sælge deres håndlavede varer.


Dit erfaringsophold med journalistik i Ghana har base her i byen, og du vil opdage, at der er masser af historier at tage fat på. Opholdet har helt sikkert nyhedsværdi, og arbejder på nogle af de mest populære aviser, radiostationer og TV-studier i Ghana.

An intern at work at our journalism placement in Ghana

Hvordan ser en typisk dag på projektet med journalistik i Ghana ud?

Du starter dagen med morgenmad sammen med din værtsfamilie. Klæd dig pænt og professionelt på i tøj, som dækker skuldre og knæ, før du tager afsted på arbejde. Så hopper du ind i en tro tro eller en deletaxa sammen med andre på erfaringsophold, og fortæller chaufføren, hvor I skal hen.


En dag på et tidsskrift


En typisk dag når du arbejder med trykte medier, er fra klokken 9.00-17.00. Du arbejder sammen med kvalificerede journalister og lærer af dem, mens du finder ud af, hvordan det hele fungerer.


Der er ikke to dage, der er ens. Du kan brainstorme mulige historier, skrive og redigere, eller lære om produktionsprocessen. Du kan også deltage i begivenheder og afholde interviews til fremtidige historier. Du dækker emner som:


  • Pressekonferencer
  • Besøg fra parlamentet
  • Lovbestemmelser
  • Sport
  • Underholdning


En dag på en radiostation


Din dag her starter klokken 8.00, og du er færdig med arbejdet på radiostationen omkring klokken 17.00. Dog er en journalists arbejdstider altid afhængige af nyheder og kan variere. Du arbejder sammen med forskellige redaktører på radiostationen, og hver af dem dækker forskellige emner.


Dit daglige arbejder afhænger meget af dagens begivenheder. Du kan ende med at lave research, redigere, og indsamle historier til fremtidige radioprogrammer. Du kan også få muligheden for at deltage og dække pressekonferencer, afholde interviews, og rapportere om historier, mens de sker.


En dag i et TV-studie


Du starter din dag klokken 9.00, og før du ved af det, er klokken 18.00, og du er på vej hjem til din værtsfamilie igen. Du arbejder sammen med kvalificerede journalister og udnytter muligheden for at stille dem spørgsmål og få gode råd. Alt efter dine interesser kan du arbejde med historier inden for enten sport, underholdning eller business.


Nogle dage bruger du på at hjælpe med research til TV programmer eller redigering af historier til en udsendelse samme dag. Den mest spændende del af erfaringsopholdet her er, når du får lov til at tage med journalister ud på opgaver og hjælper til med interviews. Du kan endda få muligheden for at præsentere nyheden live i TV.


Hvis der er noget, som du er særligt interesseret i eller har erfaring med, så snak med din koordinator om det. Deres mål er at gøre dit erfaringsophold så udfordrende og lærerigt som muligt ved at tilbyde dig forskelligartede og spændende opgaver.


Du har masser af fritid til at udforske mere af Ghanas smukke land. Tag nogle andre frivillige med dig på museum, ud at smage lokale retter på madmarkederne eller at vandre gennem en af de smukke, frodige nationalparker.

An intern at a journalism placement in Ghana holds up a newspaper

Hvad er projektets mål, og hvilken indflydelse har det?

Det primære mål for projektet er at give dig muligheden for at udvide din horisont og din viden om journalistik. Du får mere viden om feltet, mens du får erhvervserfaring og en større indsigt i medieverdenen i et udviklingsland.


I Ghana er der ytringsfrihed, og mange privatejede tidsskrifter, radiostationer og TV-programmer får lov til at sende nyheder og historier uden væsentlige restriktioner eller censur. Medierne i landet er friske og dækker en lang række forskellige emner. Det meste af lokalbefolkningen følger mediernes historier på alle platforme, selv om TV bliver mere og mere populært, derefter radio.


Gennem vores initiativ, Voices of the World, stræber vi efter at selvstændiggøre unge i Ghana og at opfordre dem til at udvikle deres færdigheder inden for journalistik. På erfaringsopholdet underviser du unge i kreative workshops, som giver lokale tekstforfattere en chance for at udtrykke deres meninger om forskellige emner. Du får også muligheden for at dele din viden med unge journaliststuderende.


Tag på erfaringsophold med journalistik i Ghana og få erhvervserfaring inden for trykte medier, radio eller TV.


Måling af vores indflydelse

Vores projekter arbejder mod klare, langsigtede mål med specifikke, årlige målsætninger. Hver eneste frivillig og praktikant, som vi sender ud på disse projekter, hjælper os med at komme nærmere vores mål.

Vi udarbejder en Global Impact Report, som dokumenterer vores præstationer og resultater.

Find ud af mere om den indflydelse, som vores globale fællesskab af frivillige, praktikanter og personale har, og læs den seneste rapport. 

FOOD AND ACCOMMODATION

Du bor hos en værtsfamilie i Accra, Akuapem Hills, Cape Coast eller Dodowa. De byder dig velkommen i deres hjem og er ivrige efter at dele deres kultur med dig, samt at lade dig lære dem om din egen kultur. Vi tror på, at det er den bedste måde at fordybe dig i kulturen i Ghana og at få en virkelig unik oplevelse.

Vi forsøger altid at få det til at passe, så du bor med mindst én anden frivillig eller praktikant hos din værtsfamilie. Dit værelse kommer til at være trygt, komfortabelt og rent.

Din projektpris inkluderer tre måltider om dagen. 

Få mere viden om vores boligforhold

AKTIVITETER OG FRITID

Frivilligt arbejde i Ghana er en ideel måde at opleve det farvestrålende, vestafrikanske land på. Ghana har et bredt udvalg af aktiviteter, som du kan lave i din fritid, mens du er der, og du har på den måde masser af spændende oplevelser i vente ud over arbejdet på dit projekt.


Musik er en central del af ghanesisk kultur. I de større byer, især Accra, kan du høre mange gode live bands og nyde de varme aftener i byen. Du kan også tilbringe nogle aftener på lokale restauranter, hvor du kan smage retter fra det lækre, ghanesiske køkken.


Hvis du er interesseret i Ghanas historie, kan du besøge det gamle slavefort i Cape Coast og tage på museer. Naturelskere vil nyde at vandre gennem regnskoven i Kakum nationalpark eller Mole nationalpark.


Vi har en række forskellige projekter i Ghana, så der er helt sikkert også andre frivillige, mens du er der. Det betyder, at du kan udforske landet på egen hånd eller sammen med andre frivillige, hvor I rejser rundt sammen som en gruppe. 

SIKKERHED OG PERSONALESUPPORT

Din sikkerhed er vores højeste prioritet. Vi har mange procedurer og systemer, som sikrer, at du får den støtte, du skal bruge for at nyde din rejse med ro i sindet. Vores Projects Abroad personale er til rådighed døgnet rundt for at hjælpe, og de står klar til at sikre, at du falder godt til i din nye bolig og på dit projekt. Hvis du støder ind i problemer, vil de være klar til at hjælpe dig til hver en tid.

 

Find ud af mere om sikkerhed og assistance.

Stil et spørgsmål

Felter markeret med * er obligatoriske!