International Development interns pose outside with staff from a women's empowerment organisation in Mexico.

Erfaringsophold med international udvikling i Mexico

Arbejd med lokale og internationale NGO’er for at gøre noget ved de problemer, som lokalsamfundene i Guadalajara møder

Projektoversigt

Tag på et erfaringsophold med international udvikling i Mexico og få praktisk erfaring hos lokale og internationale NGO’er. Du hjælper med at gøre noget ved de forskellige problemstillinger, som påvirker den lokale befolkning, fra kvinders rettigheder til immigration. Projektet tilbyder en anderledes oplevelse, som du kan skrive på dit CV, og som gavner din fremtidige karriere.


Målet med projektet er at skabe en positiv, langsigtet forandring og at forbedre trivslen af lokalsamfund i Mexico. Du bliver involveret i mange forskellige praktiske arbejdsaktiviteter, lige fra fundraising for NGO’erne til feltarbejde ude i lokalsamfundene. Arbejdet giver dig en større indsigt i de udfordringer, som befolkningen i Mexico møder dagligt.


Du bor i Guadalajara hos en lokal værtsfamilie. Der er masser at lave i området, når du har fri, og du får også muligheden for at lære eller øve dit spanske.

Startdatoer: 

Når som helst

Læs mere

Minimum varighed: 

Fire uger

Alder: 

18 eller derover
You need to speak basic Spanish.


Er et erfaringsophold med international udvikling i Mexico det rigtige for mig?

Hvis du overvejer en karriere inden for international udvikling, eller hvis du er i gang med en uddannelse og gerne vil have praktisk erfaring, så er dette erfaringsophold perfekt til dig.


Ved at tage på dette erfaringsophold, får du muligheden for at få indsigt i de problemer, som et udviklingsland kæmper med. Du lærer om international udvikling ved at arbejde sammen med professionelle, som arbejder på at håndtere problemerne.


Du får international erhvervserfaring, mens du bruger din viden og dine evner til at hjælpe lokale NGO’er. Oplevelsen booster dit CV og giver dig spændende ting at fortælle om til jobsamtaler og i ansøgninger.


Du behøver ikke at have erfaring på området for at deltage, men du skal dog kunne tale grundlæggende spansk. På den måde kan du kommunikere med folk i lokalsamfundene, hvor du arbejder.


Du kan tilmelde dig erfaringsopholdet hele året rundt, bortset fra over julen og i påsken. Dit ophold skal være på mindst fire uger, og du kan selv bestemme hvornår du tager afsted. Du kan blive på projektet, så længe du vil.

International Development interns work at a computer to create funding campaigns during their Internship in Mexico.

Hvad bliver min rolle på erfaringsopholdet med international udvikling i Mexico?

Dit arbejde på projektet kommer an på, hvilket område du gerne vil fokusere på. Du kan forvente at blive involveret i de følgende aktiviteter:


  • Støtte immigranter, som rejser gennem Mexico
  • Arbejde for at give magt til kvinder i marginaliserede lokalsamfund
  • Hjælpe med at bekæmpe fejlernæring hos børn
  • Afhjælpe problemer angående rettigheder i lokalsamfundet

Støtte immigranter, som rejser gennem Mexico


Folk, som rejser gennem Mexico for at komme til USA, er på en farlig rejse. Den NGO, som vi samarbejder med, arbejder på at støtte disse immigranter med mad, husly og tøj, samt juridisk rådgivning.


På dit erfaringsophold hjælper du med at uddele forsyninger, lave fundraising og promovere organisationens arbejde. Arbejdet inkluderer at skrive pressemeddelelser eller at lave kampagner på de sociale medier. Du kan også hjælpe med at interviewe immigranter for at få udtalelser om de brud på deres menneskerettigheder, som immigranterne har oplevet.


Arbejde for at give magt til kvinder i marginaliserede lokalsamfund


En anden NGO, som vi samarbejder med, arbejder med kvinder i marginaliserede lokalsamfund, hvor de hjælper dem med at starte små forretninger. Her har du muligheden for at arbejde med fundraising, lave oversættelsesarbejde og arrangere lærerige workshops. Det er en fordel, hvis du har erfaring med handel, da du kan hjælpe kvinderne med at designe og implementere deres forretningsplaner.


Hjælpe med at bekæmpe fejlernæring hos børn


Denne mulighed er især for dig, der er interesseret i samfundsøkonomiske forhold og folkesundhed. Du arbejder med en lokal NGO, som har arbejdet for at reducere fejlernæringen af børn i over halvtreds år. Du hjælper med deres kampagner for at fremme læring om sundhed og gode spisevaner.


Afhjælpe problemer angående rettigheder i lokalsamfundet


En af de organisationer, som vi samarbejder med, er en NGO, som tilbyder juridisk rådgivning til lokalsamfund, hvis områder er truet på grund af bygningen af dambrug og miner. Du arbejder på projekter, som hjælper med tildelingen af landområder og støtter lokalsamfundene i forhold til deres rettigheder.

Du hjælper også med initiativer, som holder lokalsamfundene aktive og engagerede, og som fremmer demokrati og menneskerettigheder.


Hvor i Mexico skal jeg bo og arbejde?

Guadalajara

På dit erfaringsophold i Mexico, får du base i Guadalajara, som ligger midt i Mexico ikke langt fra vestkysten. Guadalajara er en pulserende by, som også fungerer som et af landets økonomiske og kulturelle midtpunkter. Der er masser at se og opleve i byen med en række museer, en blomstrende kunstscene og restauranter, der serverer lækker, lokal mad.


Vi samarbejder med en række forskellige NGO’er i Guadalajara, som alle ligger i og omkring byen og fokuserer på at støtte dårligt stillede lokalsamfund i Mexico.

Afhentning i lufthavn, fly og visum

Når du ankommer til lufthavnen, står der en Projects Abroad medarbejder klar til at tage imod dig. Du kan finde mere information om ankomst til lufthavnen, orientering og visum på vores side om ankomst til Mexico


Hvordan ser en typisk dag ud på erfaringsopholdet med international udvikling i Mexico?

Når du har spist morgenmad sammen med din søde værtsfamilie, er det tid til at tage på arbejde. Du tager på arbejde med en bus, som er en meget billig måde at komme rundt på. På din første arbejdsdag, følger en medarbejder fra Projects Abroad dig på arbejde.


På erfaringsopholdet arbejder du mandag til fredag omkring seks timer om dagen. Dine arbejdstider afhænger af, hvor du arbejder henne, men du er normalt i gang mellem klokken 8.30-16.00. Der er også mulighed for weekendarbejde og feltture med arbejdet.


Dine specifikke arbejdsopgaver og daglige skema varierer alt efter hvilken organisation, du arbejder sammen med. Du bruger det meste af tiden på at hjælpe dem med deres igangværende projekter. Du kan hjælpe med administrativt arbejde og fundraising eller deltage i feltarbejde i lokalsamfundene.


Du kommer ikke til at kede dig med alle de forskellige aktiviteter, du kan være med til. Opholdet er dog ikke kun hårdt arbejde. Når du er færdig med dagens arbejde, har du tid til at udforske dine omgivelser i din mexicanske by.


Du kan lære din værtsfamilie bedre at kende over en dejlig, mexicansk middag, eller udforske hvad Guadalajara har at byde på. Byen er et af de kulturelle midtpunkter i landet, så du har masser af spændende oplevelser i vente. Vi arrangerer også sociale arrangementer for dem, som deltager på vores erfaringsophold. Det kan være grillaftener eller madlavningskurser, hvor du kan få nye venner, mens du lærer om den lokale, mexicanske livsstil og kultur.

Female International Development Interns serve food at a shelter for immigrants at their work placement in Mexico.

Hvad er projektets mål, og hvilken indflydelse har det?

Projektet har to primære mål: at give dig en praktisk og lærerig oplevelse, mens du hjælper med at håndtere de problemer, som udviklingen i Mexico står overfor.


Mange af dem, som tager på erfaringsophold, vil gerne have erhvervserfaring inden for et felt, de er interesserede i. Vi giver dig muligheden for at lære ved at arbejde sammen med lokale professionelle inden for international udvikling og at få indsigt i de udfordringer, som Mexicos befolkning møder. Du deltager i værdifuld vidensdeling på tværs af kulturer, når du deler dine erfaringer og din viden med andre på dit ophold. Oplevelsen vil være med til at gøre dig klar til dit fremtidige arbejdsliv.


Målet med international udvikling er at forbedre trivslen for lokalsamfund ved at arbejde på bæredygtige løsninger på deres problemer. På dette erfaringsophold kan du vælge at fokusere på en række forskellige problemstillinger lige fra immigration til menneskerettigheder. Når du arbejder sammen med NGO’er, som har ekspertviden om situationen i landet, bidrager du til deres indsats for at beskytte og give magt til udsatte befolkningsgrupper.


Hjælp med at skabe en langsigtet, positiv forandring i lokalsamfundene på erfaringsopholdet, mens du får en uforglemmelig og lærerig oplevelse og erhvervserfaring inden for international udvikling i Mexico.

Female International Development interns stand in Day Centre prior to their progress meeting during their internship in Mexico.

Måling af vores indflydelse

Vores projekter arbejder mod klare, langsigtede mål med specifikke, årlige målsætninger. Hver eneste frivillig og praktikant, som vi sender ud på disse projekter, hjælper os med at komme nærmere vores mål.

Vi udarbejder en Global Impact Report, som dokumenterer vores præstationer og resultater.

Find ud af mere om den indflydelse, som vores globale fællesskab af frivillige, praktikanter og personale har, og læs den seneste rapport. 


Kost og logi

Du bor hos en værtsfamilie i Guadalajara. De byder dig velkommen i deres hjem og er ivrige efter at dele deres kultur med dig, samt at lade dig lære dem om din egen kultur. Vi tror på, at det er den bedste måde at fordybe dig i kulturen i Mexico og at få en virkelig unik oplevelse.

Vi forsøger altid at lade dig bo sammen med mindst én anden Projects Abroad frivillig eller praktikant hos den samme værtsfamilie. Dit værelse kommer til at være beskedent men komfortabelt, rent og trygt.

Din projektpris inkluderer tre måltider om dagen.  

Få mere viden om vores boligforhold


Aktiviteter og fritid

Mexico har noget for enhver smag med dets smukke strande, fængslende kunstudstillinger og travle restauranter. Du får masser at lave i din fritid på dit projekt i dette dynamiske land.


Der er noget fascinerende ved at gå rundt i historiske bygninger. Hvis du er til neo-gotisk arkitektur, så tag på en tur til templet, Templo Expiatorio del Santisimo Sacramento. Det er et sandt kunstværk med udsmykkede tårne og farvestrålende glasmosaik.


Der er også masser af museer, så du har rig mulighed for at dykke ned i Mexicos rige historie. Hvis du vil prøve noget anderledes, kan du tilbringe en dag med at beundre dyrelivet og den frodige beplantning i Las Peñas naturreservat. Du kan ikke rejse til Mexico uden at smage det autentiske, mexicanske køkken.


Du kan bruge en aften på at spise pozole eller tamales på en lokal restaurant og se den orange-røde sol smelte ned over horisonten.


Vi har et væld af forskellige projekter i Mexico, så der er højst sandsynligt mange andre frivillige i området, når du er afsted. Du kan derfor vælge at rejse og tage på opdagelse i landet på egen hånd eller i en gruppe sammen med andre frivillige.


Sikkerhed og personalesupport

Din sikkerhed er vores højeste prioritet. Vi har mange procedurer og systemer, som sikrer, at du får den støtte, du skal bruge for at nyde din rejse med ro i sindet. Vores Projects Abroad personale er til rådighed døgnet rundt for at hjælpe, og de står klar til at sikre, at du falder godt til i din nye bolig og på dit projekt. Hvis du støder ind i problemer, vil de være klar til at hjælpe dig til hver en tid.

 

Find ud af mere om sikkerhed og assistance.

Når du tilmelder dig, betaler du kun 2950 kr., som bliver fratrukket projektprisen.

Vil du gerne deltage på mere end ét projekt? Ring til os på +45 35 15 21 20 for at se om vi kan tilbyde dig en god pris.

Vælg en varighed og startdato for at fortsætte

Stil et spørgsmål

Felter markeret med * er obligatoriske!

Vores akkrediteringer