You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Frivilligt arbejde inden for Almen Medicin i Jamaica

Oversigt
Projektoversigt
  • PLACERING: Mandeville
  • ROLLE: At observere lokale læger
  • Projekttype: Hospitaler og klinikker
  • INDKVARTERING: Værtsfamilie
  • PRISER: Fra 16.650 kr
  • ROJEKTLÆNGDE: Fra 2 uger
  • STARTDATO: Fleksibel

Vores projekt inden for Almen Medicin i Jamaica foregår i Mandeville, hvor vi også har en lang række andre projekter. Vi samarbejder med forskellige klinikker samt et større regionshospital i Mandeville.

Jamaica var et af de første lande i verden til at etablere et offentligt sundhedssystem, men der er desværre stadig lang vej til de høje standarder vi har i Vesten. Du kan se frem til et lærerigt ophold, hvor du vil opleve anderledes diagnoser og behandlinger.

Uanset om du rejser i et sabbatår, for at optjene point til kvote 2, som studerende i praktikophold, eller som voksenfrivillig, vil du få en lærerig oplevelse på dette projekt.

Er du allerede uddannet inden for faget, skal du også være særdeles velkommen til at bidrage med din viden og erfaring som professionel.

Frivillige og studerende med mindre end 4 års relevante studier vil arbejde på klinikker. Studerende med mindst 4 års studier og professionelle kan arbejde på Mandeville Regional Hospital.

Din rolle på projektet

Frivillig på medicinsk projekt i Jamaica

Du bliver budt velkommen uanset din baggrund så længe du er entusiastisk og ivrig efter at lære. Du vil observere lokale læger i deres daglige arbejde, og vi opfordrer dig til at stille spørgsmål og vise initiativ.

Din vejleder vil sikre, at du oplever forskellige områder under dit ophold og dermed lærer så meget som muligt om medicinsk praksis samt sundhedsprocedurer i Jamaica.

Vi afholder regelmæssigt workshops for frivillige på projekter inden for Medicin & Sundhed. Her kan du mødes med andre frivillige og diskutere arbejdssituationer og problemstillinger. Du får også et indblik i det jamaicanske sundhedssystem og du får derved en bredere forståelse af kulturen. Du og de andre frivillige kan udveksle feedback og stille hinanden spørgsmål om arbejdet.

Denne oplevelse har været enormt lærerig. Det jeg har set og været med til har gjort stort indtryk på mig, og jeg ved helt sikkert at jeg skal være læge.
Cathrine, frivillig

Frivillige på vores projekter inden for Medicin & Sundhed vil have mulighed for at deltage på outreaches, hvor de sammen med kvalificeret sundhedspersonale opsøger lokale indbyggere for at give rådgivning om sundhed. En uddannet sygeplejerske vil sørge for at du er godt forberedt til at give rådgivning til borgere som ellers ikke har adgang til denne slags rådgivning.

Alle frivillige og studerende arbejder mandag til fredag, og du har således fri i weekenden til at slappe af eller udforske Jamaica.

Bæredygtige projekter med etiske retningslinjer

I samarbejde med vores lokale partnere har vi udviklet en langsigtet handlingsplan, som addresserer udfordringer og behov i det pågældende land. Vi arbejder sammen om at nå målsætningen for handlingsplanen, og du vil se hvordan dit arbejde er vigtigt for den langsigtede indsats.

På alle vores projekter inden for Medicin & Sundhed bruger vi en sikker og anonym global database til at dokumentere og følge vores frivilliges arbejde på projekterne. Her noterer vi alle oplysninger indsamlet fra outreaches, sundhedskampagner, og anonymiserede patientprofiler, så vi kan følge udviklingen for både områder og den enkelte patient. Vi bruger også dataene til research og publikationer om sundhedsrelaterede emner. 

Det er afgørende, at alle frivillige og studerende på projekter inden for Medicin & Sundhed følger vores etiske retningslinjer og adfærdskodeks. Patienterne kommer altid i første række, og vi sørger for, at du får en grundig introduktion når du ankommer.

Jamaica Medicine & Healthcare Management Plan
Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20
Tilbage til toppen ▲