Projects Abroad volunteer helps care for the penguins while working with animals in South Africa

Arbejd frivilligt med dyr i Sydafrika

Få praktisk erfaring med dyr og støt personalet på et dyreherberg, eller hjælp med at rehabilitere havfugle på et redningscenter

Arbejd frivilligt med dyr i Sydafrika og hjælp med at forbedre livskvaliteten for mishandlede husdyr eller havfugle, der er syge eller sårede. Du kan arbejde på et lokalt dyreherberg eller på et rehabiliteringscenter for afrikanske pingviner og andre havfugle. Projektet er en god mulighed for at få erfaring med dyrepasning og at tilføje værdifulde kompetencer til dit CV.


De organisationer, vi arbejder med, er underbemandede og stærkt afhængige af den hjælp, som lokale og internationale frivillige tilbyder. Du hjælper med at passe dyrene og støtte personalet på centret, så dagligdagen fungerer så godt som muligt.


Du arbejder i den smukke by, Cape Town, hvor du bor hos en lokal værtsfamilie. Grib muligheden for at udforske en fremmed kultur, spis masser af lækker, traditionel mad og oplev den lokale livsstil.    

Når du tilmelder dig, betaler du kun 2950 kr., som bliver fratrukket projektprisen.

Vil du gerne deltage på mere end ét projekt? Ring til os på 01903 708300 for at se om vi kan tilbyde dig en god pris.

Projektoversigt

Trip Format:

Fleksible rejser - Et fleksibelt projekt, som giver dig den støtte og selvstændighed, du skal have som frivillig.

Project Name:

Sydafrika > Dyrepasning

Startdatoer:

Helt fleksible datoer

Minimum varighed:

To uger

Lokation:

Cape Town (Læs mere)

Indkvartering:

Værtsfamilie Læs mere

Krav :

Alle over 16 år kan deltage

Hvad er inkluderet i prisen?
  • Indkvartering

  • Kost (tre måltider om dagen)

  • Rejse- og sygeforsikring

  • Transport til og fra lufthavnen

  • Fuld introduktion og orientering af en erfaren medarbejder ved ankomst

  • Transport til og fra din arbejdsplads

  • Støtte døgnet rundt på destinationen fra vores team af lokale fuldtidsmedarbejdere

  • Nødhjælp fra vores internationale beredskabsteam

  • Projektudstyr og materialer, inklusiv adgang til vores database med tusindvis af ressourcer

  • En koordinator/mentor på din arbejdsplads

  • Oplæring og workshops fra vores erfarne lokale personale

  • Jævnlige sociale begivenheder og aktiviteter i lokalsamfundet sammen med andre frivillige og praktikanter

  • Adgang til vores lokale kontor med internetadgang

  • Diplom for gennemførelse af projekt

  • Adgang til vores services og rabbater for tidligere frivillige

  • Støtte og rådgivning i forhold til visum

  • Fundraising støtte, inklusiv din egen personlige fundraising side

  • Forberedelse før afgang af din egen specialiserede frivilligrådgiver

  • Personlig MyProjectsAbroad website med al relevant information om dit projekt, indkvartering og destination

  • Et gratis interaktivt kursus om kulturen på din destination

  • Medlemskab i vores grupper på sociale medier, hvor I kan dele oplysninger og holde kontakten

  • Støtte til udfyldelse af registreringsdokumenter eller praktikdokumenter, hvis det er nødvendigt

Hvad er ikke inkluderet?
  • Flybilletter

  • Visumomkostninger (når relevant)

Er frivilligt arbejde med dyr i Sydafrika det rigtige for mig?

Hvis du kan lide at arbejde med dyr og brænder for dyrevelfærd, så er dyrepasningsprojektet i Sydafrika perfekt til dig. Du får muligheden for at gøre en forskel for lokalsamfundet, samtidig med at du får erfaring, som du kan skrive på dit CV.


Du arbejder enten på et dyreherberg for husdyr eller på et rehabiliteringscenter for havfugle. De lokale medarbejdere lærer dig alt, hvad du skal vide, så du behøver ikke at have erfaring med dyrepasning i forvejen. Det eneste du behøver er medfølelse og motivation for at tage imod enhver slags arbejdsopgaver.


Du kan tilmelde dig projektet året rundt, så du kan selv bestemme, hvornår du vil afsted. Hvis du vælger at arbejde på herberget for husdyr, skal dit ophold være på mindst to uger. Hvis du vælger at arbejde på centret for havfugle, skal du kunne være på projektet i mindst seks uger.

Cats being held and cared for by volunteers who work with animals in South Africa

Hvad bliver min rolle på dyrepasningsprojektet i Sydafrika?

Arbejd med dyr i Sydafrika og få masser af muligheder for at forbedre livskvaliteten for herreløse husdyr eller sårede havfugle. Nogle af de arbejdsopgaver, som du kan forvente at få, er at:

  • Observere de ansattes arbejde for at få erfaring og lære mere om dyrene
  • Tage dig af dyrene ved at fodre dem, give dem motion, og hjælpe med at rehabilitere dem
  • Tilbring tid sammen med husdyr for at opbygge deres tillid
  • Hjælpe med at rehabilitere syge og sårede havfugle


Som frivillig fokuserer du på de følgende områder:


Observere de ansattes arbejde


Når du arbejder med dyr som frivillig på en af vores centre, starter du med at observere de ansattes arbejde. Derved får du førstehåndserfaring med, hvordan redningscentrene for dyr i Sydafrika fungerer.


Grib muligheden, mens du observerer, til at stille spørgsmål og lære mere om dyrene på centret. Din viden bliver nyttig senere, når du selv skal passe og pleje dyrene.


Tage dig af dyrene


Du får rig mulighed for at involvere dig i det praktiske arbejde som fodring, motion og rehabilitering af de dyr, der er på centret. Du får hvad du giver. Sådan er det for alle frivillige. Hvis du viser initiativ og vilje til at involvere dig, får du til gengæld en givende og lærerig oplevelse.


Tilbringe tid med husdyr


Hvis du vælger at arbejde på vores dyreherberg, arbejder du mest med husdyr. Mange af dem har haft traumatiske oplevelser, f.eks. at blive mishandlet eller efterladt. Du kan hjælpe med at gøre dem klar til adoption ved at lege med dem og gøre dem trygge ved mennesker igen.


Hjælpe med rehabiliteringen af havfugle


Hvis du er interesseret i bevaring af dyreliv, kan du vælge at hjælpe med at rehabilitere afrikanske pingviner og andre havfugle. Her hjælper du med at forberede måltider, fodre fuglene, rengøre burene og rehabilitere fugle, som er sårede eller ramt af olieudslip. Mens du arbejder, får du mulighed for at lære om det lokale økosystem og at arbejde med nogle unikke fuglearter.

Hvor i Sydafrika skal jeg bo og arbejde?

Cape Town

Begge de centre, vi arbejder med, ligger i Cape Town, som er kendt som the Mother City. Byen er kendt for sin spektakulære natur, og selvfølgelig, Table Mountain. Når du bor her, kan du opleve det bedste af både bylivet og eventyr i naturen.


Hvis du vælger at arbejde med havfugle på rehabiliteringscenteret, arbejder du i forstaden Bloubergstrand, som ligger 25 km uden for Cape Town centrum, og som byder på den smukkeste udsigt til Table Mountain. Centret specialiserer sig i at redde og rehabilitere havfugle, blandt andet den afrikanske pingvin. Du arbejder i et fantastisk område, hvor skarver, pelikaner, og endda lyserøde flamingoer, ofte bliver set.


Vælger du at arbejde på dyreherberget, arbejder du i Grassy Park. Centret er en non-profit organisation, som tager sig af mishandlede og efterladte dyr over hele Sydafrika. Afdelingen i Cape Town blev startet i 1872 og er det ældste dyreherberg i landet. Centret tager imod alle slags dyr, men du kommer mest til at arbejde med hunde og katte.

AFHENTNING I LUFTHAVN, FLY OG VISUM

Når du ankommer til lufthavnen, står der en Projects Abroad medarbejder klar til at tage imod dig. Du kan finde mere information om ankomst til lufthavnen, orientering og visum på vores side om ankomst til Sydafrika

Hvordan ser en typisk dag på dyrepasningsprojektet i Sydafrika?

Du starter dagen ud med sund morgenmad sammen med din værtsfamilie. Bagefter tager du hen til centret eller herberget med offentlig transport. Vores medarbejdere følger dig på arbejde på din første dag.


Din arbejdsdag starter omkring klokken 8.00 og slutter klokken 17.00.


Hvis du arbejder på dyreherberget, går meget af din formiddag med at fodre dyrene og tjekke, at de har det godt. Bagefter kan du hjælpe med andre nødvendige opgaver rundt omkring på herberget. Du kan rengøre kennelen eller lave administrativt arbejde, som medarbejderne måske ikke har tid til.


Hvis du arbejder på centret for havfugle, bruger du din formiddag på samme måde, nemlig med at se til fuglene og fodre dem. Hvis der opstår et nødstilfælde, kan du blive bedt om at hjælpe med at rense fugle, som er ramt af olieudslip, eller at observere og hjælpe til, mens dyrlægerne arbejder på et såret dyr.


Efter formiddagens hårde arbejde, får du halvanden times frokostpause. Hvis din værtsfamilie bor tæt på, kan du tage hjem for at spise frokost og hvile dig lidt. Ellers kan du spise en medbragt madpakke.


Om eftermiddagen tilbringer du tid sammen med dyrene. Hvis du arbejder på herberget, kan du gå ture med hundene, lege med kattene eller prøve at træne dem. Hvis du arbejder med havfuglene, kan du tjekke op på hver enkelt fugl og opdatere de lokale medarbejdere på fuglenes tilstand.


Du har fri om aftenen og i weekenden, hvor du kan udforske Cape Town. Få mest muligt ud af dit ophold i det fortryllende land, og tag på weekendture sammen med de andre frivillige. Du kan også spise sammen med din værtsfamilie og bruge tid sammen med dem. Det er den bedste måde at lære om deres livsstil og kultur på.

A volunteer working with animals in South Africa helps feed penguins at a rehabilitation centre in Cape Town.

Hvad er projektets mål, og hvilken indflydelse har det?

Målet med projektet er at hjælpe herreløse husdyr eller sårede afrikanske pingviner og andre havfugle.


Som frivillig med dyr i Sydafrika, har du valgmuligheden mellem at arbejde med hunde og katte eller med havfugle. De organisationer, vi arbejder med, er ofte underbemandede og stærkt afhængige af frivilliges hjælp.


Begge steder har du mulighed for at involvere dig i praktisk arbejde for at tage dig af dyrene. De fleste dyr, som havner på disse centre, har været ude for en traumatisk oplevelse. Du har en vigtig rolle i arbejdet for at gøre dem trygge og opbygge deres tillid.


Ud over at hjælpe de sårbare dyr, er projektet en fantastisk mulighed for at lære, at udvikle dig, og udforske et nyt land. Du får mange praktiske kompetencer og udvikler dig som person, fordi du lærer at tilpasse dig og være opfindsom, når problemer skal løses. Alt dette samtidig med, at du bor og arbejder i udlandet.


Bliv frivillig med dyr i Sydafrika og hjælp med at forbedre livskvaliteten for efterladte og sårede dyr.

A dog is socialised by a volunteer working with animals in South Africa to assist with the adoption process.

Måling af vores indflydelse

Vores projekter arbejder mod klare, langsigtede mål med specifikke, årlige målsætninger. Hver eneste frivillig og praktikant, som vi sender ud på disse projekter, hjælper os med at komme nærmere vores mål.

Vi udarbejder en Global Impact Report, som dokumenterer vores præstationer og resultater.

Find ud af mere om den indflydelse, som vores globale fællesskab af frivillige, praktikanter og personale har, og læs den seneste rapport. 

KOST OG LOGI

Du bor hos en værtsfamilie i Cape Town. De byder dig velkommen i deres hjem og er ivrige efter at dele deres kultur med dig, samt at lade dig lære dem om din egen kultur. Vi tror på, at det er den bedste måde at fordybe dig i kulturen i Sydafrika og at få en virkelig unik oplevelse.

Vi forsøger altid at lade dig bo sammen med mindst én anden Projects Abroad frivillig eller praktikant hos den samme værtsfamilie. Dit værelse kommer til at være beskedent men komfortabelt, rent og trygt.

Din projektpris inkluderer tre måltider om dagen.

Få mere viden om vores boligforhold

AKTIVITETER OG FRITID

Sydafrika er kendt som regnbuenationen, fordi landet har en meget forskelligartet blanding af kulturer. Vores projekter finder sted i Cape Town, som er en region med et spændende udvalg af aktiviteter, som du kan lave i din fritid.

Du kan fange en bølge på Muizenberg strand eller slappe af på en restaurant ved vandet. Der er masser af mad fra det lokale køkken, som du kan smage, inklusiv den let krydrede Cape Malay karry og den cremede dessert, milk tart.

Sydafrika har en problemfyldt fortid, som du kan lære mere om på District 6 museet og på Robben Island.

Hvis du vil have en betagende oplevelse, kan du bruge en dag med at fare vild i de tårnhøje sioler, der udgør Zeitz Museum of Contemporary Arts Africa. Endelig er ingen tur til Cape Town fuldendt, uden en tur i kabelbanen op til Table Mountain.

Vi har mange forskellige projekter i Sydafrika, så der er helt sikkert andre frivillige i landet samtidig med dig. Du kan derfor vælge at rejse rundt sammen som gruppe, da du kan være sikker på at møde andre ligesindede frivillige, som vil med dig på eventyr. 

SIKKERHED OG PERSONALESUPPORT

Din sikkerhed er vores højeste prioritet. Vi har mange procedurer og systemer, som sikrer, at du får den støtte, du skal bruge for at nyde din rejse med ro i sindet. Vores Projects Abroad personale er til rådighed døgnet rundt for at hjælpe, og de står klar til at sikre, at du falder godt til i din nye bolig og på dit projekt. Hvis du støder ind i problemer, vil de være klar til at hjælpe dig til hver en tid.

 

Find ud af mere om sikkerhed og assistance.

Stil et spørgsmål

Felter markeret med * er obligatoriske!