You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Frivilligt arbejde med Undervisning i Bolivia

Oversigt
Projektoversigt

Kunne du tænke dig at arbejde som frivillig i udlandet imens du udvikler dine kompetencer inden for undervisning, er Bolivia et oplagt land at besøge. Her kan du undervise på et universitet eller i de større klasser på folkeskoler.

Idet børnene ikke taler engelsk er det en stor fordel hvis du har kendskab til spansk inden du starter på projektet. Du kan derfor overveje at supplere dit arbejde med et spanskkursus. Du kan også komme tæt på Bolivias kultur med et sprogkursus i den lokale dialekt, quechua.

Din rolle som frivillig

Frivillig på et undervisningsprojekt i Bolivia

På de almindelige skoler vil du i første omgang assistere lokale lærere i deres undervisning. Efter noget tid har du måske mod på at overtage undervisningen helt. Du underviser børn og unge fra 12 år og op.

Du kan hjælpe med at sikre fattige børn et forspring og samle op på eventuelle mangler. Der er gode muligheder for dig som frivillig for at påvirke engelskundervisningen og gøre den sjov og attraktiv. Uanset om du assisterer en lærer eller varetager din egen klasse, vil din indsats blive meget værdsat af eleverne og dine kollegaer.

Du kan også undervise på San Simón Universitet, som er et af de største universiteter i Bolivia. De studerende er i alderen 18-50 år, og du skal regne med at arbejde 18-20 timer om ugen. Gruppernes størrelse varierer, men du kan forvente alt mellem 50 og 100 studerende pr. gruppe.

Du kan dele de studerende op i mindre grupper, og du kan afholde workshops for interesserede studerende. Dine arbejdstider vil variere idet der kan være undervisning både om formiddagen og om eftermiddagen. Du bør være forberedt på at din arbejdskraft vil være efterspurgt, og der er rigeligt med arbejde til dig.

Frivillig på et undervisningsprojekt i Bolivia

På universitetet arbejder vores frivillige med det lingvistiske fakultet. Gennem forelæsninger og klasselektioner vil du vurdere de studerendes arbejde og forbedre deres mundtlige engelsk. Engelsk- og fransk-niveauerne er ikke høje, men eleverne er ivrige efter at udvikle gode sprogkundskaber for at kunne forbedre deres fremtidige jobmuligheder.

Din koodinator på universitetet vil hjælpe dig med at planlægge undervisningen, og vores bolivianske ansatte kan også hjælpe med idéer og inspiration. På universitetet varierer de studerendes engelskniveau fra ’begynder’ til ’meget øvet’, så lad os endelig vide om du har specielle ønsker i den henseende. I universitetsferierne vil du arbejde med små grupper af særligt aktive studerende, som er ivrige efter at give deres sprogevner et ekstra løft.

Du vil undervise cirka 3-4 timer dagligt. Hertil skal lægges forberedelsestid. Ved at deltage i et undervisningsprojekt, får du også mulighed for at forbedre dit spansk. Gennem arbejdet på en skole eller universitetet, vil du få venner og bekendtskaber som taler spansk. 

Bolivia Teaching Management Plan
Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20
Tilbage til toppen ▲