A medical volunteer assists a man during a medical outreach in Philippines

Optjen kvote 2 point med frivilligt arbejde i udlandet

Styrk din kvote 2 ansøgning ved at arbejde som frivillig på vores projekter

Frivilligt arbejde i et udviklingsland er oplagt til at optjene kvote 2 point og afprøve din interesse og passion for et fag, du endnu ikke har oplevet i praksis. Hvad enten du interesserer dig for medicin, jura, økonomi eller noget helt fjerde, har du mulighed for at rejse til udlandet og prøve kræfter med dit drømmefag imens du møder andre med samme interesser fra hele verden. Vi tilbyder og tilrettelægger projekter og kan arrangere et projekt der passer netop til dine kompetencer og ønsker. Du får derudover også dokumentation på dit ophold, som du kan bruge i din kvote 2 ansøgning.

Du vil få mulighed for at skabe et internationalt netværk, du kan få gavn af i din videre karriere. Udover de flotte tilføjelser til dit CV og din kvote 2 ansøgning er et frivilligt ophold i udlandet en oplevelse for livet, som med garanti vil rykke dine personlige grænser.

Dokumentation til kvote 2

Når du rejser med os, modtager du dokumentation på dit ophold. Dette vil være tilgængeligt når du har fuldendt dit ophold. Vi skriver også gerne under på en aktivitetserklæring. Desuden har du mulighed for at modtage en personlig anbefaling fra netop dit projekt. Al dokumentation er værdifuldt når din ansøgning vurderes.

Kriterier for at optjene kvote 2 point

Et udlandsophold på minimum tre måneder giver på mange uddannelser ekstra point i din kvote 2 ansøgning. Kriterierne kan variere fra uddannelse til uddannelse, så det er en god idé, at du undersøger kriterierne for den uddannelse, du ønsker at søge optagelse på, inden du planlægger dit ophold. Du kan læse mere om optagelseskriterierne på UddannelsesGuiden eller ved at tage direkte kontakt til dit drømmestudie.

Hvordan optjener jeg kvote 2 point?

  • Find ud af, hvilke kriterier der bliver lagt vægt på i forbindelse med din kvote 2 ansøgning
  • Find ud af, hvor du gerne vil rejse hen. Er der en bestemt kultur, du ønsker at blive klogere på? Er der nogle specifikke opgaver du gerne vil arbejde med?
  • Kontakt os eller tilmeld dig på hjemmesiden

Næste trin

Kan du ikke finde det, du leder efter?

Vi vil hellere end gerne tale med dig om at skræddersy et projekt til dig. Det meste af vores personale har selv været frivillige, og de vil med glæde besvare alle dine spørgsmål.

(+45)­­ 35 15 21 20

eller email:

start planlægningen af dit projekt