You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Helle, mor til Rikke og Stine

Mit kendskab til Projects Abroad går nogle år tilbage, hvor nogle af vores venners datter var ude at arbejde som frivillig, dog med en anden organisation. Allerede dengang begyndte min ene datter Stine at snakke om, at det ville hun også mægtig gerne, og hun undersøgte, hvad de forskellige organisationer tilbød. Valget faldt ret hurtigt på Projects Abroad, blandt andet fordi de har kontor i Danmark, der står lokale medarbejdere klar til 24-7 at hjælpe de frivillige, hvis de skulle støde ind i problemer, og så har de projekter spredt rundt i hele verden.

Hun vidste meget hurtigt, at hun ville til Galapagos og hjælpe med at beskytte, bevare og genopbygge dyre-og plantelivet. En anden vigtig grund til at hun valgte Galapagos/Ecuador var, at de taler spansk, og hun dermed kunne øve og forbedre sit spansk fra gymnasiet, blandt andet fordi man skal bo privat hos en værtsfamilie.

Rejsen er bestilt, og der er cirka 4 måneder til, at hun skal afsted. Hun er endt med 3 uger på natur & miljø og tre uger på humanitært arbejde – det sidste blev valgt fordi natur og miljø blev lavet om til at man skulle bo sammen med de andre frivillige på projektet og ikke privat hos en familie. Hun vil også gerne bo sammen med andre frivillige, men der taler man jo mest engelsk, og som sagt ville hun også gerne forbedre sit spansk. Efter de 6 uger, tager hun til Ecuador på rundrejse samt bor alene i 1 uge i hovedstaden Quito, så hun er væk i 2,5 md i alt. Det er godt nok lang tid, hun vil blive savnet, men jeg er ikke i tvivl om at hun er i gode hænder.

Nå, men pludselig bliver Stine (19 år) overhalet indenom af sin tvillingesøster Rikke, der ellers ikke har haft lyst til at rejse ud i verden. Pludselig sagde hun her efter jul, at hun godt kunne tænke sig at komme til Jamaica og arbejde på et børnehjem. Stor var vores overraskelse, og vi blev også lidt bekymrede, for Rikke mangler spolebenet i sin ene arm, så det er ikke alting hun har så let ved (men det viste sig ikke at være noget problem). Men pigen søgte og blev godkendt, og her i juli var hun så en måned på Jamaica, hvor hun boede privat hos den sødeste værtsfamilie og arbejdede på et børnehjem. Projects Abroad havde en Jamaica-facebookside, som Rikke blev tilmeldt og allerede inden afrejse, havde hun to "venner", som skulle være på Jamaica i samme periode som hende. Den ene skulle endda bo hos samme værtsfamilie som vores datter. Fra Rikke søgte og til hun skulle afsted, havde hun løbende kontakt med den lokale medarbejder på Jamaica som blandt andet orienterede hende om værtsfamilien, børnehjemmet, de lokale skikke, lægeattest, vaccinationer mm. Hun vidste præcis, hvad hun skulle gøre, når hun blev hentet i lufthavnen af en af projektets chauffører.

Rikke følte sig tryg ved at skulle afsted, og hun vidste, at hun altid kunne kontakte den lokale medarbejder, hvis hun løb ind i problemer. Jeg, som mor, var nok lidt mere utryg. Hvad nu hvis der sker hende noget? Kan hun så få hjælp – vi kan jo ikke lige komme forbi og hjælpe hende. Kan hun finde rundt? Er det sikkert at gå rundt alene? Hvordan mon værtsfamilien er? Samt 100 andre ting kørte rundt i mit hoved.

Rikke tog afsted, sendte en sms da hun skiftede fly, og glade var vi, da vi hørte, at hun nu var i bilen hos chaufføren og på vej til værtsfamilien. En træt men glad pige gav lyd, at hun var indkvarteret, og næste dag skulle hun vises rundt af projektets medarbejder og ud og besøge børnehjemmet. Hun fik vist de vigtigste steder i byen, købt et lokalt simkort til sin telefon og var klar til at begive sig ud i den nye verden med nye oplevelser og venner. Ret hurtigt drog hun hjemmevant rundt med taxier, hilste på de lokale og nød at arbejde på børnehjemmet. Da vi oplevede det, følte vi os helt trygge og rolige og glædede os over alle de fantastiske oplevelser, hun fik. Hver weekend tog hun på ture med de andre frivillige, og de fik et fantastisk venskab, som jeg håber vil holde i mange år.

Vi fik en datter hjem med Jamaicafletninger, træt og fyldt med super gode oplevelser. En datter der har lært at stå på egne ben. En datter der tager endnu mere ansvar, har fået forbedret sit engelsk og som har oplevet hvordan livet kan være, når man ikke er så heldig at bo i et land som Danmark, og som var stolt at have hjulpet, hvor der var brug for det samt havde givet en del af sit tøj til børnene på børnehjemmet, inden hun tog hjem. Hele vejen gennem forløbet har hun været støttet af Projects Abroad, og vi vil til enhver tid anbefale andre at rejse ud som frivillige med dem.

Helle

Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20
Tilbage til toppen ▲