You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Frivilligt arbejde med Skolesport i Costa Rica

Oversigt
  • Placering: Heredia
  • Rolle: At undervise skoleelever i idræt
  • Aldersgruppe: 6-13 år
  • Antal: 10-30
  • Krav: Du skal kunne tale mindst et basalt spansk
  • Indkvartering: Værtsfamile
  • Projektlængde: Fra 2 uger
  • Startdato: Fleksibel

Som frivillig på vores skolesportsprojekt i Costa Rica kan du arbejde du på skoler i og omkring Heredia og hovedstaden, San Jose. Ved at undervise i sport og idræt kommer du tæt på lokalsamfundet imens du inspirerer børn og unge til at føre en sund aktiv hverdag.

Alle frivillige uanset baggrund kan arbejde på disse projekter, uanset om du rejser i forbindelse med sabbatårkvote 2, praktikophold, en grupperejse, som voksenfrivillig eller hvad du nu har i tankerne. Vi garanterer store oplevelser imens du yder en vigtig indsats!

Det er ikke at krav at du taler spansk, men det vil bestemt være en stor fordel. Du kan overveje at supplere dit projekt med et spanskkursus og derved få et større personligt udbytte.

Din rolle på projektet

Lokale børn til fodboldtræning

Mange af de skoler som vi samarbejder med, har ikke tilstrækkelige ressourcer til at ansætte egentlige idrætslærere, så dit arbejde vil blive værdsat højt. På skolerne arbejder du som undervisningsassistent for en lokal idrætslærer, men du kan også blive bedt om at stå for undervisningen selv eller sammen med en anden frivillig.

Børnene er oftest mellem 6 og 13 år gamle, og de lokale idrætslærere er glade for de frivilliges arbejde. Ofte bringer de frivillige nye ideer med til træningen, hvilket skaber fornyet gejst blandt eleverne og lærerne.

Du kan også arbejde på et center for handicappede børn og unge voksne. Her arbejder du sammen med en lokal idrætslærer, hvor I laver forskellige sportsaktiviteter med børnene.

Herfra havde jeg 2 måneder hvor jeg havde utrolig mange fede oplevelser i et meget naturskønt land. Det var også en oplevelse at møde så mange andre frivillige fra Europa og Amerika, det er rigtig spændende at bruge ens fritid med folk fra vidt forskellige baggrunde, noget man kan lære meget af.
Frederik, frivillig

Du er med til at arrangere en masse aktiviteter for børnene på skolerne som for eksempel fodbold, atletik og generelt aktive lege, som fokuserer på motion og sundhed. Du bør være forberedt på at ressourcerne er knappe, og det stiller store krav til din opfindsomhed og kreativitet.

Du får masser af støtte og opbakning fra Projects Abroads sportskoordinator, som står klar med råd og vejledning til dig og de øvrige frivillige på sportsprojektet.

Frivillige sørger for at de unge spillere er godt opvarmede

Du kan til tider blive bedt om at hjælpe til med fritidsaktiviteter om eftermiddagen eller om aftenen, og der kan en gang imellem være sportskampe i weekenden. Mange af vores lokale partnere sætter stor pris på hjælp i engelskundervisningen, så hvis du har mod på at hjælpe til her, er der også god mulighed for det.

Skolerne i Costa Rica har deres største ferie fra midt-december til midt-februar, en kortere ferie de to første uger i juli samt henover påsken. Der er ligeledes en 3-ugers eksamensperiode i november, hvor der ikke er undervisning.

Fra anden uge i januar til midten af februar samt i juli arrangerer vi summer camps hvor du f.eks. kan være med til at undervise i engelsk i forsamlingshuse, hjælpe til med at male eller renovere klasseværelser og lave idrætsaktiviteter for de lokale indbyggere.

Er du frivillig i Costa Rica i løbet af jul, nytår eller påske kan du bruge fridagene sammen med din værtsfamilie eller rejse rundt og udforske Costa Rica.

Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20
Tilbage til toppen ▲