You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Frivilligt arbejde med Mikrofinans i Ghana

Oversigt
Projektoversigt
  • Placering: Cape Coast
  • Rolle: At hjælpe lokale entreprenører med at styrke deres virksomhed
  • Forretningsområder: Mikrofinans
  • Krav: Du skal være mindst 18 år og skal tale godt engelsk
  • Indkvartering: Værtsfamilie
  • Priser: Fra 17.150 kr
  • Projektlængde: Fra 2 uger
  • Startdato: Fleksibel

Arbejd med mikrofinans i Ghana

Formålet med vores Mikrofinansprojekt i Ghana er at være med til at skabe økonomisk udvikling på lokalt niveau ved at yde små lån til lokale indbyggere. Med den rette rådgivning kan de etablere en mindre virksomhed og indtjening og dermed betale lånet tilbage over en periode. Når lånet er tilbagebetalt, kan pengene bruges til at støtte den næste egnede kandidat.

Uanset om du vil af sted i et sabbatår, for at optjene point til kvote 2, i forbindelse med et praktikophold i udlandet, som voksenfrivillig eller som professionel kan du arbejde som praktikant på dette projekt.

Igennem projektet vil Projects Abroad finansiere og uddanne deltagerne og give dem de nødvendige færdigheder for at kunne blive selvstændige erhvervsdrivende. Dette vil hjælpe deltagerne til på længere sig til at skabe en bæredygtig fremtid.

Vi samarbejder med to grupper af lånmodtagere: indbyggere fra en landsbylignende lejr for spedalske og deres familier samt indbyggere fra et lokalt fiskersamfund.

I Ghana er der meget stigma om spedalske, og mange indbyggere tror, at de kan blive smittede eller at spedalskhed er et ondt tegn, og derfor udstødes spedalske og deres familier ofte fra samfundet. I Cape Coast er der etableret en landsbylignende lejr, hvor spedalske bor sammen med deres familier.

De vil gerne være mere selvforsørgende, men eftersom spedalskhed betragtes som et handicap, har de mere svært ved at få lån eller støtte. Projects Abroad er den eneste organisation, som hjælper landsbyens lokale entreprenører med at opbygge og udvide.

Den anden gruppe af låntagere er fra et fiskersamfund, Abukem, i udkanten af Cape Coast. Her er fiskeri den største indtægtskilde, men det er en meget sæsonbetinget og mandsdomineret branche. Her hjælper vi de lokale kvinder med at udvikle deres virksomhed. De har ofte ingen uddannelse, så vi hjælper dem igennem undervisning i talrække og alfabet, planlægning og business igennem workshops og rentefrie lån.

Din rolle på projektet

Du vil arbejde side om side med en medarbejder fra Projects Abroad, og I vil sammen arbejde med kandidaterne på mikrofinansprogrammet. Dine daglige arbejdsopgaver vil variere, men du kan forvente hovedsageligt at arbejde med nye og eksisterende lån samt følgende:

Frivillig hjælper og guider lokale ghanesiske kvinder på mikrofinansprojektet

  • Research om opstart og udvikling af virksomheder,
  • Diskussion og evaluering af forretningsplaner,
  • Afholdelse af ugentlige workshops og undervisning i engelsk og matematik,
  • Generel støtte og rådgivning,
  • Bogføring og administrativt arbejde.

Du får et særligt grundigt indblik i opstart og udvikling af mindre virksomheder i et fremmed land. Du lærer også om hvordan mikrofinans kan hjælpe mennesker til at etablere en selvstændig tilværelse.

Mikrofinansprojektet løber hele året, så du kan deltage når det passer dig bedst. Den ideelle frivillig på dette projekt har en stor interesse for erhverv og entreprenørskab, og det er en stor fordel at have erfaring med business eller management. Det er vigtigt, at du er seriøs, fleksibel, og nysgerrig efter at lære mere.

Du kan med fordel supplere dit arbejde med et sprogkursus i lokalsproget, twi. Dette giver dig en fordel idet du nemmere vil kunne kommunikere med de lokale låntagere.

Månedsrapport
Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20
Tilbage til toppen ▲