Ladyfarmer

Hoi An er en magisk by, der har det hele

Af Josias Juliussen | 08 august 2019
Updated on 11 november 2019

Da jeg sidste år planlagde en rejse til Sydøstasien, var der særligt én destination, der tryllebandt mig. De billeder jeg så, den tekst jeg læste og de anbefalinger jeg fik, gjorde at jeg havde afsindigt høje forventninger til den lille, vietnamesiske fiskerby, Hoi An. Byen ligger stort set lige midt i det lange land og man kan komme dertil med bus, tog og fly fra både Hanoi og Ho Chi Minh City.

Pullingnet

Vi valgte den hurtigste og nemmeste metode, og fløj med Vietnam Airlines til Da Nang (nærmeste by med lufthavn) på et brandtilbud til få hundrede kroner. Vi ankom langt efter, at solen var gået ned og kørte den lille time fra lufthavnen til vores hotel ved en af de rolige floder tæt på byens centrum.

Ankommer man til et nyt sted, når det er mørkt, kan det ofte være svært at fornemme, præcis hvor man er, hvad stedet har at byde på og hvad, der mon venter ved solopgang. Helt omvendt byder Hoi An sine nattetrætte gæster velkommen med et brag. Byen er indhyllet i ikke-lumre røde farver fra de mange lanterner, der hænger over alt i gaderne.

Indbyggere, sælgere og turister slentrede af sted på jagt efter dagens sidste salg, indkøb eller kulinariske forkælelse. Byen kommer, fandt vi hurtigt ud af, endnu mere til live, når solen er væk og temperaturen faldet et par grader. Trods rejsetræthed og ømhed i kroppen lokkede alt det, vi havde set fra taxaen os hurtigt væk fra hotellet og ud i natten for at udforske byens sidegader (det er altid de sjoveste gader).

Biking in Vietnam

Da vi kom tilbage til puder og dyner, udmattede af indtryk og trykkende varme, glædede vi os – helt vildt – til at opleve det hele på ny i solskin.

Og det var bestemt ikke en skuffelse at åbne øjnene til en ny dag. Vi havde nemlig tilladt os selv lidt luksus, som en halvvejs-igennem-rejsen-gave, og var tjekket ind på et lækkert hotel med alt, hvad der dertil hører i form af infinity-pool, super service og perfekt beliggenhed. Og hvis man som ung, studerende, backpacker eller bare økonomiskbevidst rejsende, kan flotte sig lidt, så er det altså i Sydøstasien. 250 kroner per nat. Vi blev en uge.

Vi besøgte Hoi An i juli, hvilket er en af de varmeste og tørreste måneder og vejrguderne berigede os derfor med evigt solskin og blå himmel, men også 40 farlige og feberagtige grader. Især midt på dagen var vi ”desværre” nødt til at dase den i og ved poolen.

Fishingnet

Men vi ville ikke gå glip af byen, vi ville se den i dagslys og rigtig føle, vi var ankommet. De dominerende røde farver og nattens mættende mørke var væk og en palet af gule, blå og lyserøde farver blev nu fremhævet af solens stærke stråler.

Da vi gik rundt i den UNESCO-beskyttede gamle bydel, kunne vi virkelig se byens arkitektoniske og historiske kulturarv. En kulturarv der bærer sit tydelige præg af byens mange århundreder som handelsport og hjem for japanske, kinesiske og franske købmænd. Generationer af håndværkere har inkorporeret deres signifikante byggestil og resultatet er overraskende harmonisk. Den ældste ’overlevende’ bygning er helt tilbage fra 1700-tallet.

Et af byens helt store trækplastre er de utallige skræddere, der kan sy billige jakkesæt, kjoler og sko til turisterne på rekordtid. Vi fandt disse butikker mere irriterende end spændende, og hvem tænker overhovedet på at ville have bukser, habitjakker og andre kropsdækkende beklædningsgenstande i sådan en varme? Svaret er overraskende mange. Vi sprang det let og elegant over.

Streetfood

Så var det langt hyggeligere at møde sælgerne på gaden og spise mad fra deres simple gadekøkkener.Trods indtaget af turismen i slut 80’erne, har byen beholdt sin charme og karakter. Butikker og restauranter er respektfuldt blevet integreret i de historiske bygninger uden at gå på kompromis med design, historie og arkitektur.

Når historiens arkitektoniske vingesus har mættet øjnene, er det på tide at lade mavesækken nyde af samme skuffe. Og her må jeg højt og helligt sige, at Hoi An og Vietnam generelt sætter totalt trumf på, placerer prikken perfekt over i’et og leverer et festfyrværkeri af smagsvarianter, friske råvarer og billig luksusbeværtelse.

Der vil være masser af sider på nettet og rejseguides, der vil guide dig til forskellige spisesteder. Min anbefaling er dog at lade sanser, humør og stemning lede dig til det rigtige sted. Det er svært at gå galt i byen. Men skal jeg fremhæve nogle af de steder, vi elskede, må det være den evigt populære Morning Glory, der serverer lækker, frisk vietnamesisk street food til en fornuftig penge. Deres vietnamesiske baguettes ’are to die for’.

Culture

Skal man lige vise sig over for kæresten, kan jeg anbefale Ancient Faifo, der leverer fremragende service, lækker fransk/vietnamesisk fusionskøkken og delikate omgivelser. Perfekt til en romantisk aften.

Afhængigt af hvor mange dage man har i Hoi An, kan jeg uden tøven anbefale at man kommer lidt udenfor byens ’mure’. Der er nemlig mere end rigeligt at få tiden til at gå med.

Vi tog blandt andet til Marble Mountains, der er et bjerg med huler, religiøse templer og flot udsigt fra hav til land. Her brugte vi et par timer med at udforske og forsvinde lidt væk fra de andre febrilsk fotograferende turister. Og hvis du har plads til en eller to kæmpe marmorstatuer i kufferten eller måske et helt springvand, så kan du snildt finde det i en af de utallige marmorbutikker, der ligger i skyggen af bjerget!

Mountains

Vores yndlingsture ud af byen var dog egentlig bare at leje to cykler af den søde familie med kiosk/cykeludlejer/skadestue i ét (de plejede mit ”dramatiske” cykelstyrt-sår en af dagene). Men når man ikke styrter, hvilket var min egen fejl, så er det helt vidunderligt bare at cykle ned af de gader og stier, der ser interessante ud.

Det var også her, vi fik et indblik i hvordan de lokales hverdag og hjem så ud. Det var på disse ture, at der var tid til at stå af cyklen og møde mennesker. Blandt andet en mand, der sad i vejkanten og forberedte familiens måltid bestående af et par grisehoveder.

Lige meget hvor vi startede vores cykeleventyr, endte vi dog altid med at cykle ned mod stranden. Der er to strande i nærheden af Hoi An – Cua Dai og An Bang. Det er egentlig den samme strækning af gyldent sand ud til Det Sydkinesiske Hav. Men forskellen er alligevel ganske iøjnefaldende. Cua Dai er flankeret af store, intetsigende resorts og hoteller, der nærmere skriger Mallorca end Vietnam.

An Bang er en helt anden snak. Ingen hoteller, få restauranter og simple, rustikke liggestole og parasoller. Nå ja, og så selvfølgelig sand, hav og himmel så langt øjet rækker. Det er måske ikke lige så ’postkort-perfekt’ som strandene andre steder i regionen, men An Bang har sin helt egen unikke skønhed og charme.

Blandt andet at den stadig ikke er overrendt af særligt mange andre blege europæere (vi tager den kategori på os) eller ihærdige strandsælgere. Havet er mere sjovt end afslappende at bade i, men vi fandt ikke bølgerne farlige, men man skal selvfølgelig holde øje med vejrsituationen. Husk at få lidt frokost på Le Banyan Bar ind i mellem solbadning og bølgebadning – og masser af solcreme, solen er strid!

Anbang

En sidste ting jeg vil anbefale er, at fordybe sig i den vietnamesiske kultur. Det er egentlig lige meget, om du er i Hoi An, Hanoi eller Ho Chi Minh City. I Hoi An og omegn findes der et utal af kulturelle ture, der viser livet i Vietnam, som det var og stadig nogle steder er.

Ja ja, du skal dele disse oplevelser med andre rejsende og det er bestemt en form for iscenesat autenticitet. Ikke desto mindre er det bestemt den halve dag værd.

Den tur vi valgte, var en kombineret landmand/fisker-tur.

Vi cyklede rundt i flok og besøgte blandt andet et økologisk landbrug, hvor vi blev oplært i at vande afgrøderne med overraskende tunge og besværlige messing-spande.

Efter vandbøfler, andefarm og endeløse rismarker, satte vi kurs mod vandet og fiskerlivet. Vi fik lov at fiske med net fra både land og vakkelvorn kurve-båd på floden.

Til sidst lærte vi at trække de store fiskenet ind på land og vi trak samtidigt stikket for vores oplevelser i det centrale Vietnam.

Det er uden tvivl et af de mest berigende og betagende steder, jeg har besøgt. Du må dele glæderne med en del andre, men det var aldrig overvældende og husk, der altid er sidegader og ikke-cyklede stier at udforske, samt masser af plads på stranden.

Hvis du vil have lignende oplevelser, så kan du læse mere om at arbejde og bo i Vietnam her.

Frivillige er alle forskellige og har derfor forskellige oplevelser. Dette er en personlig beretning, og din egen oplevelse på projektet kan være helt anderledes. Vores projekter udvikler sig løbende med tiden. Vind og vejr kan også have en indflydelse på dit arbejde på projektet. Vi anbefaler derfor, at du bruger disse beretninger som inspiration og forholder dig til selve projektbeskrivelsen eller kontakter vores rådgivere.

Del denne artikel:

Spred budskabet og lad os vide, hvad du mener på Facebook og Instagram!

Vores akkrediteringer