You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Frivilliges anbefalinger

Kresten Nielsen, 21 år, Mexico

Kresten Nielsen, 21 år, Mexico

For et år siden (2013) var jeg på mit livs rejse! Den allerstørste oplevelse jeg fik på mine 4 måneders rejse, var da jeg arbejdede som frivillig i Mexico for Projects Abroad! Jeg arbejdede på et center for gadedrenge. Disse drenge havde allerede i en meget ung alder stiftet bekendtskab med alkohol, stoffer og bandekriminalitet.

Min opgave på projektet var at hjælpe til i "skolen", dyrke sport med drengene og hænge ud sammen med dem. Her fik man et tankevækkende indblik i, hvordan det er at vokse op i Mexico kontra Danmark. Det påvirkede mig dybt, og jeg er stolt og glad for at have gjort en forskel! Jeg reddede langt fra hele Mexico, men det faktum, at jeg kunne mærke, jeg gjorde en forskel for bare et par stykker af drengene på centeret, gjorde at det hele gav mening for mig.

Ud over at arbejde på centeret boede jeg hos den sødeste mexicanske værtsfamilie, som jeg fik et rigtig godt forhold til. At bo ved en værtsfamilie er en unik mulighed for at opleve den lokale kultur på en yderst autentisk måde! Hele opholdet var en uforglemmelig oplevelse, så jeg kan kun anbefale folk at rejse ud og hjælpe til med Projects Abroad!

Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20
Back to top ▲