You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Undervisning i Tanzania - Pernille Daater Iversen

Min drøm blev til virkelighed

Pernille Daater Iversen, Tanzania, Humanitært arbejde og UndervisninfHelt bogstaveligt talt blev den til virkelighed. Jeg har altid drømt om at tage til Afrika og siden jeg var meget lille, har jeg altid villet ”redde hele verden”. Med disse to ting i baghovedet fandt jeg frem til Projects Abroads hjemmeside og så gik der ikke lang tid inden jeg havde besluttet, at jeg ville tage 3 måneder til Tanzania for at lave frivilligt arbejde – det viste sig at blive de bedste 3 måneder i mit liv og jeg vil aldrig fortryde det.

Nu lyder det hele som en dans på roser og det var det også – langt det meste af tiden. Men der var lige det faktum, at jeg skulle flyve til Tanzania helt alene, og jeg havde aldrig været længere væk hjemmefra end et par ugers sommerferie, så det var noget af en udfordring for mig. Alligevel var jeg fast besluttet på, at det skulle lykkedes for mig. Hele vejen igennem min forberedelsesproces var Projects Abroad klar til at hjælpe med at svare på alverdens spørgsmål, hvilket gjorde det meget nemmere for mig at begive mig ud på mit livs rejse helt alene.

Pernille Daater Iversen, Tanzania, Humanitært arbejde og Undervisninf

Jeg fik sagt godt farvel til familien og venner i Danmark, og pludselig stod jeg i Kilimanjaro Lufthavn i Arusha, Tanzania. Jeg fandt heldigvis min bagage, og det gik også smertefrit med at finde den medarbejder fra Projects Abroad, som skulle fragte mig fra lufthavnen til min værtsfamilie. Det var en smule skræmmende bare at skulle følge efter en sort mand, som jeg reelt ikke kendte, men jeg stolede fuldt ud på ham. Og jeg følte mig mere end velkommen i Tanzania.

Min værtsfamilie viste sig at være den sødeste familie i hele verden, og jeg blev taget helt ind under huden af dem. Der gik ikke mange dage, inden jeg var en del af familien og jeg følte mig sikker og tryg. I mine 3 måneder, nåede jeg at bo sammen med 4 andre frivillige og de var alle sammen helt igennem fantastiske. Det var rigtig dejligt at have andre frivillige omkring mig, og vi brugte også rigtig meget tid på at være sociale med alle de andre.

Pernille Daater Iversen, Tanzania, Humanitært arbejde og Undervisninf

Generelt var alle de frivillige meget sociale og vi brugte mange eftermiddage på at mødes på cafeer, spise ude, gå i byen, tage til en pool og shoppe på markeder. Jeg har skabt mange gode venskaber både blandt de lokale og med de andre frivillige, og det er jeg rigtig glad for.

I mine 3 måneder arbejdede jeg på en skole kaldet ”The Maasai School” og jeg blev rigtig glad for at være der. Børnene var i alderen 2-6 år, så i Danmark ville man mere kalde det en børnehave, men i Tanzania var det en reel skole, hvor børnene sad bag et lille skævt bord på aflagte stole. I starten havde jeg problemer med at kommunikere med børnene fordi de kun talte deres stammesprog ”Maa” og selvom jeg øvede mig på Swahili, som er det officielle sprog i Tanzania, hjalp det ikke meget. Men trods denne barriere lærte vi med tiden at forstå hinanden ved hjælp af andre metoder end sprog. Jeg fandt ud af, at det ikke var det som betød noget, men så snart børnene kendte mig, fungerede min undervisning rigtig godt.

Pernille Daater Iversen, Tanzania, Humanitært arbejde og UndervisninfUd over at arbejde frivilligt på skolen oplevede jeg også nogle af de meste ”turistede” ting, som Tanzania har at byde på. Jeg tog på en 4-dages safari sammen med 5 andre danske piger, og selvom vi ikke kendte særlig meget til dyr og natur, var det en helt fantastisk oplevelse. Vi kom så tæt på rigtig mange af de store kendte dyr og vi besøgte 3 af de meste berømte Safari-parker.

Vi var samtidig 4 danske piger, som ville udfordre os selv på det ypperste: At bestige Kilimanjaro – Afrikas største bjerg og verdens højeste fristående bjerg. Det var den mest ekstreme oplevelse, som jeg nogensinde har været ude for og jeg brugte muskler i min krop, som jeg ikke engang vidste, at jeg havde. Det er en oplevelse, som jeg synes man helt sikkert skal tage op, hvis man har den mindste lyst og samtidig pengene til det, da det var en lidt dyr fornøjelse. Men det var det hele værd.

Pernille Daater Iversen, Tanzania, Humanitært arbejde og Undervisninf

Og selvfølgelig skulle vi også en tur forbi Zanzibar. Vi var der i 4 dage og det var en paradis uden lige. Vi boede helt nede på stranden og det var bare ren badeferie med drinks, god bad, solbadning og afslapning. Det var rigtig dejligt og meget surrealistisk pludseligt at ligge på en strand i Tanzania – men det var jeg også rigtig glad for at jeg besluttede mig for at gøre.

Så alt i alt en helt igennem fantastisk rejse for mig og jeg vil aldrig fortryde, at jeg tog af sted. Det var vidunderligt at se hele vejen igennem mit ophold i dette skønne land, hvor glade og smilende befolkningen var, til trods for at mange af dem ikke ejede meget. Det er helt klart noget, som jeg har taget med hjem i mine tanker og selvom jeg ikke reddede hele verden ved at arbejde frivilligt på en fattig skole i Tanzania i 3 måneder, følte jeg alligevel, at jeg havde udrettet noget, og det er trods alt det vigtigste.

Tanzania er i mit hjerte for altid!

Læs mere om projektet her

Se videoer om Undervisning her

Pernille Daater Iversen

Tilbage til Frivilliges beretninger

Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20

Abonnér via RSS

Frivilliges Beretninger Feed
Tilbage til toppen ▲