You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Undervisning, IT-Undervisning i Ghana - Thomas Lorentzen

Thomas får værdifuld erfaring i Ghana

Thomas Lorentzen

Thomas Lorentzen er 21 år og kommer fra Nibe i Nordjylland. I januar 2013 rejste han til Cape Coast i Ghana hvor han i tre måneder arbejder som ulandsfrivillig på et undervisningsprojekt. Thomas underviser lokale skoleelever i IT.

Da Thomas blev færdig som datatekniker på EUD, var det svært at finde et job, så han valgte at rejse til Ghana for dels at få erfaring inden for IT-området og dels for at lave noget meningsfuldt.

På undervisningsprojektet i Ghana arbejder Thomas som undervisningsassistent for en lokal IT-lærer, og sammen lærer de lokale elever de mest basale ting inden for IT. Thomas hjælper elever med at forstå de mest almindelige Pc-programmer ligesom han også er med til at lære eleverne om hvordan man vedligeholder en computer. ”Nogle gange underviser jeg en klasse på egen hånd, og det er virkelig fedt!” siger Thomas. Han er også med til at opdatere softwaren på skolens computere, så eleverne har de senest opdaterede programmer at arbejde i.

Thomas Lorentzen

Ulandsfrivillige som Thomas spiller en stor rolle i undervisningen for både elever og lokale lærere. ”De lokale lærere har ikke en særlig grundig viden om IT, de ved kun en smule. Det er meget anderledes end i Danmark. Her i Ghana er vi helt tilbage ved star, og der er meget udenadslære.”

Thomas tror også at flere frivillige på IT-projekter i Ghana vil kunne skabe en positiv udvikling. ”Projects Abroad kan virkelig gøre en forskel ved at have flere IT-volontører for så kan eleverne få en endnu større viden om computere og hvordan man bruger dem.” Han synes, selv at hans arbejde betyder noget for både lærere og elever.

Selvom tilpasningen til livet og kulturen i Ghana til tider kan være udfordrende, har Thomas lært en masse. ”Jeg har mere forståelse for ansvaret for en klasse, og jeg føler mig som et nyt menneske. Jeg har i hvert fald fået meget mere tålmodighed!”

Thomas har et enkelt, men godt råd til kommende ulandsfrivillige: Kom afsted! Det er vildt sjovt. Jeg planlagde en masse før afrejse, for jeg spurgte mig selv: Hvad forventer folk af mig? Du behøver ingen ITuddannelse, så bare rejs ud!”

Læs mere om projektet her

Se videoer om Undervisning her

Thomas Lorentzen

Tilbage til Frivilliges beretninger

Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20

Abonnér via RSS

Frivilliges Beretninger Feed
Tilbage til toppen ▲