You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Humanitært arbejde, Hesteterapi i Bolivia - Karoline Lindstrøm

En fortælling om hesteterapi i Bolivia

Humanitært arbejde i Bolivia

Jeg havde i lang tid vidst, at jeg ville ud at rejse, når jeg blev færdig på gymnasiet. Jeg vidste bare ikke hvor jeg ville hen, eller hvad jeg ville lave. En dag faldt jeg så over Projects Abroads hjemmeside, og der gik ikke ret lang tid, før jeg vidste, at jeg ville rejse ud som frivillig. Så manglede jeg bare at beslutte hvor, jeg ville rejse hen og hvilket projekt, jeg ville arbejde på. Til sidst besluttede jeg mig for at tage til Bolivia og arbejde med hesteterapi.

Humanitært arbejde i Bolivia

Da jeg stod i Kastrup lufthavn var jeg ikke meget værd. Jeg var utroligt nervøs, spændt, skræmt og slet ikke sikker på, at jeg var klar til det jeg var ved at kaste mig ud i. Det skyldtes bl.a. at jeg ikke vidste ret meget om det projekt jeg rejste af sted for at deltage i, eftersom der ikke stod ret meget på hjemmesiden om hesteterapiprojektet i Bolivia.

Humanitært arbejde i Bolivia

Og med god grund. For da jeg ankom til Bolivia, var projektet slet ikke startet op endnu. Projektet kunne nemlig ikke startes op uden frivillige, da de skønne mennesker, der ejer stedet med hestene og en lille rideskole, hverken havde tiden eller pengene til at starte dette projekt. Hesteterapien kunne nemlig ikke koste noget, eftersom de handicappede børn og deres familier ikke har pengene til den form for hjælp. De ville ganske enkelt vælge de fra, hvis de skulle betale for det.

Jeg, en frivillig fra Holland, en medarbejder fra kontoret i Bolivia og ejeren af stedet fik i fællesskab stablet hesteterapiprojektet på benene. Til at starte med kom der ikke ret mange børn hver dag. Men der kom flere og flere til, og flere og flere oplevede fremskridt. Jeg knyttede mig lynhurtigt til børnene, hvilket også var vigtigt for arbejdet, da flere af børnene aldrig har været i nærheden af en hest før. Derfor er det utrolig vigtigt, at de føler, at de kan stole på den person de arbejder med.

Hver dag var forskellig, og arbejdet var meget forskelligt fra barn til barn. Vi arbejdede med børn med DOWN syndrom, spastiske lammelse, autisme og mange andre former for handicap. De fleste af børnene kunne sidde på hesten selv, nogle kunne endda styre selv, mens vi lavede øvelser med dem fra jorden. Øvelserne består i alt fra at få dem til at svinge armene i cirkler til at strække og bøje deres arme og ben. Med de børn der ikke kunne sidde selv, måtte vi sidde på hesten med dem og lave kontrollerede øvelser på hesten.

Der er ingen tvivl om, at hver dag var forskellig fra den forrige, og hver dag var en udfordring. Men arbejdet med hesteterapien var en af de mest givende oplevelser i mit liv. Som frivillig på hesteterapiprojektet giver man utrolig meget til de børn man arbejder med, men man får uden tvivl utrolig meget selv.

Børnene og deres forældre er virkelig taknemmelige, lederne på projektet sætter stor pris på, at man er der, og børnene sørger for, at man går der fra i godt humør. Men de fremskridt man oplever med børnene er belønning og tak nok i sig selv. Nogle af deres fremskridt virker måske små, og udefrakommende ville nok ikke kunne se dem. Men som frivillig på projektet, kan man se og mærke hvert lille fremskridt. Og så er der også de store fremskridt. Jeg arbejdede med en dreng på 3-4 år, der var spastisk lammet. Han kunne knapt gå, men jeg fik fortalt, at han 3 måneder forinden slet ikke kunne støtte på sine ben. Så 3 måneder med hesteterapi hjalp ham til at gå.

Jeg arbejdede også med en svært autistisk pige, som jeg slet ikke kunne komme i kontakt med første gang jeg mødte hende. Hun sad med fingrene godt begravede i sine ører og kiggede ned i jorden. Men efter få ugers arbejde med hende, hvor jeg sad på hesten sammen med hende, mærkede jeg, at hun kunne slappe helt af, læne sig op ad mig og smile.

Da jeg stod i Kastrup lufthavn, vidste jeg ikke rigtig hvad jeg gik ind til, om det var noget for mig, eller om jeg overhovedet kunne gøre en forskel som frivillig. Jeg havde heller aldrig haft noget med handicappede at gøre før. Faktisk følte jeg mig utilpas ved tanken om at arbejde med handicappede. Jeg var næsten overbevist om, at jeg ikke kunne, at det ikke ville være noget for mig. Men allerede efter den første dag var jeg vild med projektet. Jeg glædede mig til arbejdet, og jeg gik glad hjem hver dag. Og med hensyn til at gøre en forskel, så var jeg slet ikke i tvivl om, at jeg gjorde en forskel. Og hesteterapiprojektet gjorde helt sikkert også en forskel for mig!

Læs mere om projektet her

Se videoer om Humanitært arbejde her

Karoline Lindstrøm

Denne frivilligberetning kan indeholde referencer til frivilligt arbejde på børnehjem. Find ud af mere omkring Projects Abroads nuværende holdning til frivilligt arbejde på børnehjem, og vores fokus på helhedsorienteret arbejde med børn.

Tilbage til Frivilliges beretninger

Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20

Abonnér via RSS

Frivilliges Beretninger Feed
Tilbage til toppen ▲