You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Frivilliges beretninger : Familien S., Alle Undervisningsprojekter i Fiji

Familien S.s rejse til Fiji

Legende børn i landsbyen i Fiji

Vi er en familie af to voksne på 43 og 46 samt to teenagebørn på hhv. 13 og 16 år, der havde besluttet os for at tage et halvt år ud af den lidt for proppede kalender. Som en del af det halve år ville vi gerne have et længere ophold et sted, hvor vi kunne blive en del af det lokale samfund. Vi håbede på, at vi gennem frivilligt arbejde kunne tage del i et fremmet samfund, hvor vi kunne lære en anderledes kultur at kende, hvor vi selv kunne bidrage med noget af vores viden, og hvor vi måske kunne hjælpe nogle mennesker der trængte til input og ny viden.

Efter et møde på det danske Projects Abroad kontor faldt beslutningen hurtigt på, at det var Fiji der var vores kommende destination. Tre punkter gjorde udslaget; der er dejligt vejr, der er ikke alt for primitivt, og det vigtigste: de taler engelsk. Der ville være mulighed for, at vores store børn kunne færdes selvstændigt rundt.

På gåtur med børnene i landsbyen i Fiji

Vi var lidt spændte på, hvordan det ville blive at bo hos en lokal familie. Vi behøvede dog ikke spekulere længe, for hurtigt blev vi modtaget med stor og ægte interesse af de tre børn, moren og en kusine, som familien bestod af. De havde afsat god plads til os, og de gjorde alt hvad de kunne, for at vi skulle føle os godt tilpas. Om eftermiddagene og aftnerne legede og snakkede vi med børnene, der kun var lidt yngre end vores børn. Vi lærte dem forskellige kortspil og andre lege, og hjalp lidt med lektielæsning. Vi følte os virkelig som en del af familien, og efter seks uger i huset var det svært at tage afsked.

Jeg selv og vores søn på 16 år arbejde sammen i en børnehave. Det var lidt af en prøvelse, da det er meget anderledes bygget op end herhjemme. Jeg er til daglig pædagog i en børnehave og tænkte, at jeg med min lange erfaring havde meget at give fra mig. Børnene var skønne og fulde af entusiasme, og de tog fint imod alle vores aktiviteter, som vi efterhånden fik lov til at prøve af. Interessen fra lærerne var dog mindre. Lærerne iagttog os og vores anerkendende måde at behandle børnene på, men det var ikke noget, de havde intentioner om at føre videre. Det var nok lidt uklart, hvad de havde brug for hjælp til udover almindelig aflastning.

Undervisning og interaktion i børnehaven i Fiji

Min mand er til daglig leder i et IT-firma, og havnede nu som hjælpelærer i en tredjeklasse. Det viste sig hurtigt, at også her brugte de volontører som vikarer. Allerede på tredje dag stod han alene som underviser til en stor og larmende klasse. Dette var udfordrerne, men hverken i børnenes eller hans egen tarv. Efter et par uger, og på eget initiativ, skiftede han over til at undervise alle ottendeklasserne i IT. Det viste sig, at skolen havde en masse computere stående, men ingen lærere der følte sig kompetente til opgaven. En god oplevelse med nogle meget entusiastiske elever på trods af de store forskelle i de enkelte elevers forudsætninger.

Med stor hjælp fra de lokale Projects Abroad ansatte, lykkedes det vores datter på 13 år at blive indskrevet på en af de rigtig gode skoler, hvor børnene fra familien også gik. Her blev hun taget godt imod og mødt med mange spørgsmål og nysgerrige blikke, da hun kom med sit lange, lyse hår. Men der var også mange børn på skolen, der kom fra Kina og Korea, så hun var ikke den eneste, der så anderledes ud. Hun gik der dog i slutningen af skoleåret, hvor de afsluttende eksamener var overstået, så skoledagen indeholdte ikke meget undervisning. Hun fik mange kulturelle oplevelser, og det var en super oplevelse for hende.

Familien S.s datter med sine nye venner i Fiji

Efter endt arbejde/skoleuge havde vi jo weekend, og dem brugte vi på at se os omkring på øerne. Der var flere rigtig dejlige hoteller rundt omkring på fastlandet, men for at se de rigtig flotte koralrev, skulle man enten sejle ud til en af de mange små øer eller købe en snorkeltur fra fastlandet. Det kostede rigtig mange penge, så vi holdt os meget til fastlandet.

Efter seks uger skiftede vi base, og flyttede ud i en landsby. Her boede vi også hos en familie. Vi var blevet advaret om, at vi nok skulle sove på sivmåtter på gulvet mv., men også her blev der afsat fin plads til os med rigtige senge og det hele. Der var også et sødt ægtepar, der tog sig godt af os. Der var dog kun koldt vand, men med en temperatur, ude og inde, på omkring 35 grader gjorde det ingenting. I landsbyen fik vi nogle småopgaver fra Projects Abroad, men livet her foregik meget langsomt: som i en sommerkoloni en meget varm dag. Vi brugte tiden på at snakke og lege med alle de børn, der frit løb omkring i alle huse i landsbyen. De var meget interesserede i os, og hvor vi end gik i landsbyen, havde vi en større samling børn omkring os. Vi nød den ro og stilhed, der var i området og kunne for alvor nyde den enorme venlighed og imødekommenhed, der karakteriserer fijianerne i almenhed.

Familien S.

Frivillige er alle forskellige og har derfor forskellige oplevelser. Dette er en personlig beretning, og din egen oplevelse på projektet kan være helt anderledes. Vores projekter udvikler sig løbende med tiden. Vind og vejr kan også have en indflydelse på dit arbejde på projektet. Vi anbefaler derfor, at du bruger disse beretninger som inspiration og forholder dig til selve projektbeskrivelsen eller kontakter vores danske rådgivere.

Tilbage til Frivilliges beretninger

Kontakt os på:
(+45)­­ 35 15 21 20

Abonnér via RSS

Frivilliges Beretninger Feed
Tilbage til toppen ▲