You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Business, General Business Projects i Kina - Claes Rasmussen

Vær ikke bange for det ukendte…

Claes Rasmussen, Business i Kina

…du er her jo for at lære noget nyt! Det er et uundgåeligt råd, man har hørt det hundrede gange før. Man behøver ikke at høre det igen – man har allerede besluttet sig for at holde sindet åbent. Det er det vigtigste når man rejser. Det er selve essensen af at rejse!

Når man tager til stranden kan man vælge at stå ved vandkanten, mærke temperaturen ved forsigtigt at dyppe tæerne, eller man kan kaste sig ud i det. For mit vedkommende var det med hovedet først. Og jeg har ikke fortrudt det et øjeblik.

Claes Rasmussen, Business i KinaSom et led i mit sabbatår mellem gymnasiet og universitetet har jeg et tre måneders volontørophold på et businessprojekt i Kina, hvor jeg arbejder med marketing i Chengdu. Jeg kom hertil med stort set ingen viden om byen, kinesisk kultur eller marketing.

Min arbejdsplads i Kina laver læringsapps til børn i hele verden. Deres varemærke, Dr. Panda, sælges i app-butikker verden over. Mit arbejde har hovedsagligt omhandlet marketing. Jeg har haft ansvaret for vores nye hjemmeside, jeg har hjulpet med danske oversættelser og kontakter, og jeg har udvidet vores virksomhedsprofil på sociale medier.

En panda på indkøb

Claes Rasmussen, Business i Kina

Kender du de videoer på YouTube som får en masse omtale og derfor masser af visninger i løbet af et par uger? Det er det absolutte højdepunkt for enhver marketingsafdeling. For at matche en kommende video med titlen ”Dr. Pandas Supermarked” lavede vi følgende plan: vi købte et pandakostume; en eller anden tog kostumet på og gik ind i et tilfældigt supermarked som enhver anden kunde. Imens filmede vi diskret forløbet. Min amerikanske kollega afsluttede præsentationen af idéen med at sige ”Vi mangler bare en til at hoppe i pandakostumet!” Og næsten inden han havde afsluttet sætningen, råbte jeg ”Det vil jeg!”. Jeg anede intet om kinesisk kultur i supermarkeder. Ville jeg blive smidt ud af butikken? Ville jeg få en sæk over hovedet og sendt tilbage til Danmark? Jeg havde helt ærligt ingen idé om reaktionerne. Dem kan du i videoen her. Jeg kan dog fortælle en ting: det var hylemorsomt! Når jeg tænker tilbage på den varme pels, begrænset udsyn og indimellem vrede blikke, husker jeg det som den sjoveste oplevelse længe!

Claes Rasmussen, Business i Kina

Jeg har stadig ikke set reaktionen til videoen. Vi forventer ikke at den kommer på højde med Gangnam Style eller at det bliver en kæmpesucces. Mest fordi videoen er lavet af mennesker som ikke har meget forstand på at lave reklamefilm eller på at fjolle rundt i et kinesisk supermarked for at filme en panda på indkøb, men også fordi internettet er et uforudsigeligt medie. Vi håber slevfølgelig på en lille succes inden for ”forældre til 2-6-årige”-segmentet. Jeg håber at et barn vil få et godt grin over en fejlplaceret panda som køber bambus i et supermarked.

Selv hvis det viser sig at være en fiasko vil jeg aldrig glemme at jeg hoppede ud i det. Jeg var virkelig usikker, men jeg holdt sindet åbent, og det blev til tre uforglemmelige måneder!

Læs mere om projektet her

Se videoer om Business her

Claes Rasmussen

Tilbage til Frivilliges beretninger

Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20

Abonnér via RSS

Frivilliges Beretninger Feed
Back to top ▲