You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Frivilligt arbejde eller praktikophold inden for Veterinærmedicin i Ghana

Oversigt

Vi tilbyder både praktik i udlandet og frivilligt arbejde på dette projekt. Overvejer du en fremtid som dyrlæge kan et ophold på et af vore projekter inden for veterinærmedicin være af stor betydning for din videre beslutningsproces. Du kan få værdifuld erfaring ved at arbejde som ulandsfrivillig, idet du vil observere og assistere en uddannet dyrlæge i væsentligt anderledes omgivelser.

Vores veterinærmedicinsprojekter foregår i Accra og Akuapem Hills. I Ghana taler indbyggerne engelsk og det lokale sprog, twi. Du kan forbedre dine sprogkundskaber og derved få et større personligt udbytte af dit frivillige arbejde ved at supplere dit arbejde med et sprogkursus.

Din rolle som frivillig

Frivillig på medicinsk outreach i lokalsamfundet

Som frivillig vil du hovedsagligt arbejde på en dyreklinik. Om formiddagen er det typisk forskellige kæledyr som kræver din opmærksomhed, og om eftermiddagen er der ofte mulighed for at besøge gårde i landområderne.

På dette projekt kan du typisk blive involveret i følgende arbejdsopgaver:

  • Vaccinationer,
  • Operationer,
  • Laboratoriearbejde,
  • Obduktioner,
  • Rutinebehandlinger af kæledyr og til tider husdyr.

Som frivillig vil du lære at håndtere forskellige dyr, og du vil se sygdomstilfælde der næsten er blevet udryddet i den vestlige verden. Du vil også få en ny forståelse af de mange udfordringer som dyrlæger i udviklingslande verden over står over for hver dag. Ressourcerne er mangelfulde, og ofte må man gå på kompromis med den ideelle behandling. Derudover er tilgangen til kæledyr og husdyr er en anden end man oplever i Danmark.

Frivillig på medicinsk outreach i lokalsamfundet

Forbered dig på en oplevelse ud over det sædvanlige; en oplevelse der kan gavne dine studier og din karriere. Du bør være klar over, at uddannelse og erfaring afgør hvor aktivt du kan deltage på et projekt inden for veterinærvidenskab. Som uerfaren vil du hovedsagligt observere, men viser du initiativ og gåpåmod kan du sagtens for mulighed for at deltage aktivt i visse arbejdsopgaver.

Er du allerede i fuld gang med studierne inden for veterinærmedicin og ønsker du at tage din praktik i udlandet kan du med fordel deltage på vores projekter. Du kommer helt tæt på både selve arbejdet med dyr, og også andre dyr end hvad du kan forvente i Danmark.

Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20
Tilbage til toppen ▲