You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Frivilligt arbejde med International udvikling i Mexico

Oversigt
  • Placering: Guadalajara
  • Rolle: At arbejde sammen med en lokal NGO om en række forskellige opgaver
  • Krav: Du skal kunne tale noget spansk
  • Indkvartering: Værtsfamilie
  • PRISER: Fra 19.550 Kr
  • Projektlængde: Fra 4 uger
  • Startdato: Fleksibel

Mexicansk kvinde sælger dukker på et markedTrods Mexicos økonomiske udvikling og stigende velfærd lever 13 % af befolkningen i fattigdom. Det er mest de større byer som har nydt godt af den økonomiske vækst. De landlige regioner og befolkninger er stadig meget sårbare og har brug for en hjælpende hånd.

Alle frivillige kan deltage på dette projekt, men du skal selvfølgelig have en markant interesse for faget. Uanset om du vil af sted i et sabbatår, for at optjene point til kvote 2, i forbindelse med et praktikophold i udlandet, som voksenfrivillig eller som professionel kan du arbejde på dette projekt.

Vi samarbejder med en række NGO’er i Guadalajara. NGO’erne er non-profit og har til formål at styrke, støtte og fremme livskvaliteten for indbyggerne i og omkring byen.

NGO’erne fokuserer på følgende områder:

Transport og mobilitet – Frivillige hjælper til med fundraising, planlægning og promovering af forskellige kampagner med det formål at øge brugen af cykler som transportmiddel. Du arbejder også med sociale medier og den lokale presse.

Immigranter – Du arbejder med immigranter fra syd på vej mod USA. NGO’en giver immigranterne mad, tøj og husly. Frivillige hjælper især med promovering og fundraising, men du kan også hjælpe på herberget eller ved at indsamle mad og tøj. Frivillige kan ligeledes hjælpe med at interviewe immigranterne og indsamle information om krænkelser af menneskerettighederne i Mexico. Det kan involvere journalistisk arbejde i form af pressemeddelelser og kampagner på sociale medier.

Menneskerettigheder – Vi samarbejder med en lokalafdeling af en international menneskerettighedsorganisation. Her hjælper frivillige med kommunikationsarbejde og planlægning af events, f.eks. fredelige demonstrationer. Her er der især behov for frivillige med kompetencer inden for videoproduktion og sociale medier.

Kvinders rettigheder – NGO’en fokuserer på at styrke kvinders position i marginaliserede samfund. Her hjælper frivillige med fundraising, oversættelsesarbejde og workshops. Har du erfaring med forretningsudvikling, er du særdeles velkommen til at hjælpe kvinderne med at designe og implementere forretningsplaner for deres små virksomheder.

Du skal helst kunne tale noget spansk inden projektstart, og du kan med fordel supplere dit projekt med et spanskkursus.

Din rolle på projektet

Vores lokale partnere i Guadalajara er en lokal forening af en stor, international NGO med fokus på menneskerettigheder samt en lokal NGO meed fokus på at styrke kvinders position i marginaliserede samfund.

Dine arbejdsopgaver vil afhænge af dine kompetencer og præferencer. Typiske arbejdsopgaver vil være følgende:

  • forskellige kommunikationsopgaver,
  • planlægning af fredelige demonstrationer,
  • PR,
  • videoredigering,
  • sociale medier,
  • fundraising,
  • oversættelser,
  • workshops,
  • evt. forretningsudvikling

Guadalajara downtownUanset hvilken NGO du arbejder for er det vigtigt at vise en masse motivation, initiativ og interesse for alle arbejdsopgaver uanset om det er kampagnearbejde eller en oversættelsesopgave. Ved at arbejde inden for flere områder i organisation får du et bredt kendskab til organisations arbejdsgange, og du oplever hvordan en NGO arbejder på flere niveauer.

Du vil få en arbejdsuge på omkring 30 timer fra mandag-fredag. Du kan i enkelte tilfælde blive bedt om at arbejde i weekenden ligesom at du kan blive bedt om at tage med på udflugter eller rejser.

Støtte fra start til slut

Vi sørger selvfølgelig for at du har en koordinator fra Projects Abroad, som hjælper dig i gang med arbejdet. På den første arbejdsdag vil du møde din vejleder fra selve projektet, som vil være din faste kontakt på projektet.

Vi opfordrer alle frivillige til at være åbensindede, initiativrige og udvise masser af motivation og engagement for derved at blive udfordret og til at lære en masse!

 

Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20
Tilbage til toppen ▲