You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

2 Ugers sommerkursus - Klara Iversen

Jeg har altid elsket at rejse og opleve nye kulturer, så da jeg faldt over Projects Abroad, virkede det som den perfekte mulighed for at komme ud og opleve verden på en anderledes måde.

Efter måneders forberedelse var turen endelig kommet til, at jeg skulle rejse til Ghana. Jeg må indrømme, at jeg var noget nervøs over, hvad der ventede mig, da det var først gang, jeg var ude at rejse alene. Jeg fandt dog snart ud af, at det skulle vise sig at blive en af de bedste oplevelser i mit liv.

Jeg landede i Accra om aftenen og blev straks mødt af den varme luft og budt velkommen med et ”akwaaba”. En medarbejder fra Projects Abroad, Nyame, kom mig i møde med åbne arme, og jeg fandt hurtigt ud af, at han var den første af mange venlige og entusiastiske Projects Abroad medarbejdere, som jeg kom til at møde i løbet af min tid i Ghana.

Klara Iversen

Dagen efter min ankomst blev jeg sammen med andre frivillige som deltog i 2 ugers sommerkurset transporteret til Cape Coast, hvor vi blev budt inden for af vores værtsfamilie med et stort smil. Vi boede her elleve frivillige fra flere forskellige lande. Det var rigtigt spændende at opleve kulturen helt tæt på og se hvordan deres hverdag foregik. Men også det, at vi boede flere frivillige under samme tag gjorde, at vi ikke kun lærte om den ghanesiske kultur, men også hinandens.

Hver morgen kom vores supervisor, Enoch, med et stort smil og bragte halvdelen af os til Jacob Wilson Sey M/A Basic School, hvor vi arbejdede sammen med andre frivillige, der boede hos en anden værtsfamilie. Her var vi med til at male skolen indvendigt og udvendigt, hvilket der var stort behov for.

Vi havde også chancen for at undervise børnene i basale ting, hvilket til tider kunne være svært, da børnene var 5-6 år og ikke kunne forstå engelsk særlig godt. Men med et åbent sind og et godt humør kom man alligevel langt. Under arbejdet fik vi også mulighed for at lege med børnene, der altid var interesserede i, at høre hvor man kom fra og energiske efter at lære dig nye lege.

Klara Iversen

Fra dagen på skolen startede til den sluttede, var vi altid omgivet af skolebørnene, og man gik nemt rundt med fire-fem børn i hver hånd. Derudover var børnene også meget ivrige og hjælpsomme til at give en hånd med til at male. Arbejdet på skolen tillod os også at få et indblik i livet for et ghanesisk barn. Selvom det kunne blive trættende at male i den bagende sol, var det i den sidste ende det hele værd, når vi så, hvor glade børnene og lærerne blev for vores arbejde.

Om aftenen var der også rig mulighed for at møde de andre frivillige i området, der deltog i det samme projekt. Hver uge blev der afholdt ”Social night” på hovedkontoret, hvor vi blandt andet fik mulighed for at lære afrikansk dans kaldet Azonto, hvilket var en stor oplevelse. I weekenden tog vi alle til Safari Beach, det var en skøn strand, hvor vi svømmede og lå på stranden hele dagen og slappede af.

Klara Iversen

Der er så meget jeg kan skrive om, hvad der skete i de to uger, jeg tilbragte i Ghana. Dette er kun et udpluk af det. Før jeg tog til Ghana havde jeg læst, at ghaneserne blev betragtet som nogle af de venligste mennesker, og netop dette var de. Det var det venligste folk, jeg nogensinde har mødt, der altid var interesserede i, at høre hvor man kom fra og snakke med én. Der var ikke et sted, vi ikke blev budt velkommen.

Min rejse til Ghana denne sommer har været en af de bedste oplevelser i mit liv, og jeg drømmer mig næsten hver dag tilbage til den tid, jeg tilbragte i landet. Fra den dag jeg vendte hjem, har jeg savnet hver en del af Ghana, og jeg vil aldrig glemme alle de fantastiske oplevelser, jeg havde der. Hele denne oplevelse har gjort et stort indtryk på mig, og jeg vil ønske, at jeg kunne være blevet der noget længere. Jeg er rigtig glad for at have fået denne mulighed for at rejse til Ghana, og jeg vil råde alle, der overvejer at rejse ud som frivillig til at tage springet, for du vil ikke fortryde det.

Klara Iversen – 2 ugers sommerkursus

Læs mere om projektet her

Se videoer om Ungdomsprojekter for 16-19-årige her

Klara Iversen

Tilbage til Frivilliges beretninger

Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20

Abonnér via RSS

Frivilliges Beretninger Feed
Back to top ▲