You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Undervisning i Vietnam - Rasmus Nyegaard

Hverdagens små mirakler

Undervisning i Vietnam – Rasmus Nyegaard

Mit sabbatår begyndte for alvor en september aften, hvor jeg stod i Kastrup lufthavn og skulle til at begynde min rejse til Vietnam. Jeg skulle arbejde i Hanoi, Vietnam, i 3 måneder, som engelsklærer for 3., 4. og 5. klasse. Jeg havde ikke nogen erfaring med at arbejde med børn eller undervisning på nogen måde, så jeg vidste ikke, hvad jeg havde kastet mig ud i.

Jeg havde fået besked på, at der ville stå én og modtage mig i lufthavnen, hvilket der gjorde. Der var mange uopklarede spørgsmål, som jeg glædede mig til at få svar på. Mine største bekymringer gik på, hvordan det ville være at arbejde på skolen. Hvordan ville jeg egne mig som lærer? Ville mit engelsk være godt nok? Hvor meget forventede de lokale lærere af mig? Igen var der rigtig mange ting, som fløj rundt inde i hovedet på mig. Jeg kan afsløre nu, at jeg fik svar på dem alle sammen, og at det for mit vedkommende var positivt.

Den aften jeg ankom til Hanoi, blev jeg som lovet mødt af en ansat fra Projects Abroad, som tog mig til det sted, hvor jeg skulle bo. Det var en regnfuld aften. Da jeg steg ud af taxaen blev jeg ført igennem en masse små gyder. På daværende tidspunkt virkede det utroligt indviklet, og jeg kan huske, at da jeg endelig ankom til huset, så tænkte jeg, at her finder jeg aldrig ud fra, og hvis jeg gør, så finder jeg aldrig tilbage igen. Der tog jeg naturligvis fejl.

Huset var mørkt og virkede forladt, da jeg ankom, og efter at være blevet vist op til mit værelse, som lå på 4. sal, så forlod min ”guide” mig. Jeg nåede dog ikke engang at gå ned af trapperne til fællesrummet/køkkenet for at tage mig et glas vand, før jeg mødte to dejlige mennesker fra henholdsvis Canada og Schweiz. Nu skal det ikke forstås, som at jeg var rigtig langsom til at gå ned af trapperne, men de havde været ude og se dukketeater, og var kommet lidt sent hjem. Den aften skulle vise sig at være en typisk aften i løbet af mit ophold. I den forstand, som at man lavede typisk en social aktivitet med de andre fra huset, og de andre huse i Hanoi havde Projects Abroad tre huse, samt at jeg mødte utroligt mange dejlige mennesker.

Da jeg var kommet på plads i huset, så var det næste nye projekt at jeg skulle ud og møde skolen. Allerede fra da jeg trådte ind på skolen, så var det som om, at jeg var Justin Timberlake. Der var næppe en mere populær person på skolen, og det skyldtes udelukkende at jeg er høj og har lyst hår. Man skulle tro, at den status ville forsvinde med tiden, men det steg. Det kulminerede efter én måned, hvor de havde lært mit navn at kende. Da de havde lært mit navn at kende, så forblev det nogenlunde det samme, dog bortset fra dem, som fik lidt mere selvtillid, og turde gå hen og spørge mig om noget på engelsk.

Undervisning i Vietnam – Rasmus Nyegaard

Skolen, som jeg arbejdede på hedder Nam Thanh Cong Primary School, og det var én af de største skoler i distriktet. Det var en offentlig skole. Den gik fra 1.-5. klasse, og der gik ca. 3000 elever på skolen, hvilket set i et perspektiv, så er det flere end i den by, hvor jeg kom fra i Danmark. Jeg havde ca. 60 elever i hver klasse, så der var lidt at tage fat på. I starten arbejde jeg typisk sammen med en lokal lærer, som kunne oversætte, og som stod for det primære arbejde. Efter den første måned begyndte jeg så småt at overtage mere og mere af undervisningen, og efter 1½ måned, så var jeg oftest alene. Men dette kan varigere afhængig af hvilken skole, man arbejder på. Man udvekslede ideer og erfaringer med de andre frivillige, som arbejdede på andre skoler.

Elevernes niveau er blandet. Der er typisk et par rigtig gode elever, som du kan snakke med udover det du underviser i, derefter er der ca. halvdelen, som er nogenlunde gode til det. Resten har typisk ikke den store interesse i faget, og kan som regel ikke et eneste ord, og forsøger ikke at deltage. Men disciplinen i Vietnam er stram, så selvom de ikke deltager aktivt i timen, så larmer de ikke, af frygt for at få en reprimande af lærerne, som ikke virkede særlig morsom at få. Når læreren gik, så forsvandt lidt af disciplinen, men det lærte man hurtigt at håndtere.

I den almene undervisning, så jeg ikke det store niveauløft. Jeg underviste ud fra en bog, så på den led så man forskellen, da man arbejdede sig igennem pensum. Som frivillig erfarede jeg, at det ikke var der, at man gjorde den vigtigste forskel, da pensum også kunne blive undervist af de lokale lærer på et tilfredsstillende niveau. Men det forskel man gør, foruden at forbedre deres udtale på nogle punkter, så øger man deres selvtillid til at tale engelsk, da man tvinger dem til det, da jeg ikke kunne vietnamesisk. At lære sprog handler om at tale, om at lave fejl når man taler, og så have en der retter de fejl man laver. Derfor så jeg den største forskel når jeg satte mig ned ved siden af de enkelte elever og begyndte at tale med dem om diverse ting. Efter 3 måneder så jeg en stor forskel i deres selvtillid, og dermed også deres evne til at føre en samtale udover bogen. Dog skal det siges, at det primært har været de bedre elever, da jeg havde svært med at hjælpe de svagere på grund af sprogbarrieren.

Undervisning i Vietnam – Rasmus Nyegaard

Mit forhold til lærerne var fantastisk. De var meget hjælpsomme og venlige, og de tog varmt imod mig. Kulturelt set tog de mig med ud og se nogle ting i Hanoi, fortalte mig ting om deres historie, indviede mig i traditioner, introducerede mig til rigtig, rigtig meget mad. Jeg har på nuværende tidspunkt, 5 måneder efter, stadig kontakt til én af lærerne og hendes familie.

Så hvorfor skulle du vælge at arbejde frivilligt frem for at rejse rundt som turist? Jeg har rejst rundt i Sydamerika i 2 måneder som turist, og dermed oplevet forskellen mellem det at arbejde et sted fast i længere tid frem for at rejse rundt, og altid være på farten. Ved at arbejde som frivillig så lærer du et sted at kende godt. Du lærer kulturen og de forskellige kutymer, samt at du har muligheden i weekenderne for at rejse rundt. For mit vedkommende har det at arbejde som frivillig været bedre end det at rejse rundt som turist. Du skaber mange flere nære relationer, og du oplever små mirakler hverdag de steder hvor du arbejder, i mit tilfælde i klasselokalerne på Nam Thanh Cong Primary School i Vietnam.

Læs mere om projektet her

Se videoer om Undervisning her

Rasmus Nyegaard

Tilbage til Frivilliges beretninger

Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20

Abonnér via RSS

Frivilliges Beretninger Feed
Back to top ▲