You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Undervisning i Ghana - Maria Andersen

Maria underviste ghanesiske børn i engelsk og idræt

Maria AndersenMaria Andersen er 20 år og kommer fra Grindsted, og hun havde længe haft lyst til at rejse til Afrika for at arbejde som ulandsfrivillig. Hun besluttede sig for at rejse til Ghana fordi det var et stabilt og religiøst land i det vestlige Afrika.

I sommeren 2013 blev Maria student fra Erhvervsgymnasium Grindsted hvor hun havde fokuseret på fag inden for marketing og sprog. Derefter rejste hun med Projects Abroad til Ghana for at arbejde i byen, Cape Coast, som var rig på historie men hvor fattigdommen var massiv blandt indbyggerne.

Projects Abroad er en international organisation som sender frivillige i alle aldre fra hele verden til 28 udviklingslande, hvor de bliver en del af lokalsamfundet imens de arbejder som ulandsfrivillige.

Maria arbejdede først på et undervisningsprojekt. Her arbejdede hun på en skole tilhørende et børnehjem. Fokus var hovedsagligt på engelsk samtale, sætningsopbygning og skriveøvelser. Hun hjalp også til med religionsundervisning.

Maria AndersenEfter skoletid arbejdede Maria på et sportsprogram for elever og forældreløse børn på børnehjemmet. For Maria var sportsprogrammet en vigtig aktivitet, for hun troede på at det ville holde børnene ude af problemer nu hvor de var beskæftiget med andre og positive aktiviteter såsom fodbold og volleyball. ”Vi arrangerede kampe for børnene hver fredag,” fortæller Maria.

Hun er sikker på at undervisningsprojektet er en stor hjælp for børnene lærer om nye kulturer igennem deres kontakt med frivillige fra hele verden. Udover at undervise og træne børn var Maria ofte på hjemmebesøg hos børnene og deres familier for at se hvordan det gik. Under et af disse besøg opdagede Maria et forældreløst barn som hun og andre frivillige nu arrangerer skolegang for. ”Det er det jeg tænker på når vi taler om at gøre en forskel for et lokalsamfund.”

Personligt overvandt Maria sin frygt for at tale i en forsamling da hun arbejdede som underviser. ”Jeg havde meget svært ved at stå foran en stor flok. Min selvtillid og mit selvværd er virkeligt vokset fordi jeg har undervist nogle af de ældre elever.”

Maria AndersenMaria havde det svært med de store forskelle på kulturen i Ghana og Danmark, og de første par uger var så hårde at hun var tæt på at rejse hjem. ”Jeg fik et kulturchok, men det var sundt for mig. Jeg ville hjem efter en uge, men så begyndte jeg pludseligt at kunne lide at være her, og jeg forlængede mit ophold fra to til fem måneder. Hendes kulturchok udviklede sig til kærlighed: ”Jeg elsker ghaneserne. De er kærlige og venlige. Alle siger godmorgen, god eftermiddag, og godaften, og sådan noget sker bare ikke i Danmark.”

Maria vil gerne læse journalistik i en anden kultur, og hun er sikker på at denne beslutning udspringer af opholdet i Ghana. Hun vil aldrig glemme at hun sikrede et barn skolegang. Hendes værtsfamilie fylder også meget i hendes minder. ”Min værtsfamilie har været skøn. Jeg havde fire brødre og de passede godt på mig. Jeg vil helt sikkert besøge dem igen.”

”Kulturchokket fik mig til at værdsatte hvad jeg har i Danmark. Alle bør få sådan en oplevelse. Du sætter måske ikke stor pris på en fodbold i Danmark, men når du giver en til børnene her i Ghana bliver de lykkelige.”

”Ghaneserne er så glade selvom de ikke har ret meget. I Danmark brokker alle sig når de ikke kan få alt. Ghaneserne er glade for hvad de har i stedet for at være kede af hvad de mangler.”

Læs mere om projektet her

Se videoer om Undervisning her

Maria Andersen

Tilbage til Frivilliges beretninger

Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20

Abonnér via RSS

Frivilliges Beretninger Feed
Back to top ▲