You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Undervisning i Ecuador - Katrine Sørensen

Katrines spontane rejse til Galapagos

Frivillig på undervisningsprojekt i Ecuador

Da jeg valgte at tage til Galapagos var det meget spontant! Jeg vidste ikke hvad jeg skulle få min vinter til at gå med, så da det nye år ramte 2015 valgte jeg at der skulle ske noget ud over det sædvanlige.

Jeg er vant til at rejse, men har dog aldrig været så langt væk hjemmefra helt alene. Så de første tanker er:”Kan nogen lide mig?”, ”Hvordan kommer det til at gå med at undervise på et sprog jeg knap taler?”, ”Vil børnene overhovedet høre efter?”

Selfie fra Ecuador

Jeg kom en weekend så jeg havde lidt tid til at slå mig ned inden jeg skulle starte i skole. Det første dage gik derfor med at lære de andre frivillige på øen at kende. Man tænker at Galapagos er så lille en ø, at der sikkert ikke er nogen mennesker på ens egen alder, men det kan jeg love for at der var! De første dage fik jeg lært min nye familie at kende og efterfølgende de andre frivillige på øen.

Det var også en af de første dage jeg valgte at gå en tur ned til havnen hvor det første syn jeg mødte var en Igunana som solede sig på stenene. Det andet syn jeg mødte var, på en af bænkene som så fint står i havnen, da der lå en fin lille søløve og prinsede sig. Da jeg kiggede op fløj der blue-footed boobies (en af deres specielle fugle på øen), så alle de dyr man ser på film og i fjernsynet var jeg allerede omringet af den første dag jeg valgte at gå en tur.

Smuk udsigt i Ecuador

Så kom første skoledag! Hvordan skulle det gå? Alle de spørgsmål jeg havde før blev besvaret denne dag. Jeg stod foran en 2. klasse som kiggede forventningsfuldt på mig, for jeg var deres lærer. Vi startede ud med at lære lidt om kroppen for der kunne man jo vise med fagter hvad der var hvad. For eksempel pegede man på sin fod og sagde ”FOOT”. Børnene lyttede og var meget interesserede i hvad jeg sagde selvom de nogle gange ikke forstod.

Jeg havde rigtig mange forskellige klasser. Fra 2. klasse og op til 7. klasse. Så der var rigtig mange klasser jeg skulle lære at kende og ikke mindst finde rundt til de forskellige klasseværelser, men alle på skolen er hjælpsomme og man lærer hurtigt hvad man skal sige på spansk for at komme rundt.

Katrine på undervisningsprojekt i Ecuador

Jeg spurgte på min skole om jeg måtte undervise i gymnastik, da det også var noget jeg gik rigtig meget op i og har gjort i mange år. Det var de meget åbne overfor, så jeg var også med i idrætstimerne når jeg havde et hul mellem mine klasser. Vi fik løbet og lært lidt engelsk imens. De normale ord som: ”Run, jump osv.” blev hurtigt lært.

Udover al undervisningen var der selvfølgelig også en masse fritid. På San Cristóbal, som er øen det hele foregår på, er der mange ting man kan lave. Jeg tog på en masse vandreture, men der er også rigtig lækre strande med god mulighed for at snorkle med både skildpadder og rokker. Nogle kan være heldige og se en enkelt haj.

Ellers var jeg en tur i kajak, på svævebane tur, cyklede op til vulkanen (eller rettere, vi cyklede ned), ude og se landskildpadder og dasede på stranden. Der er mange ting man kan lave på øen og det er det hele værd.

Hvis jeg skulle give nogle gode råd med på vejen ville det være:

  • MYGGESPRAY! – Hvis man skal op i højlandet er der så mange myg at man tror det er løgn;
  • Tag et par tynde langbukser med + tynd langærmet – Det er praktisk hvis man skal på vandretur og for myg
  • Sørg for at du har sparet godt op – Hvis man skal se de forskellige øer som ligger rundt omkring (hvilket er et must når man nu er så langt hjemmefra) skal man have sparet godt op inden fordi det er ikke helt billigt.
  • Hav et smil på læben – Husk at du er af sted fordi du har lyst og det er noget du skal nyde!

Katrine Sørensen, Undervisning i Ecuador.

Læs mere om projektet her

Se videoer om Undervisning her


Tilbage til Frivilliges beretninger

Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20

Abonnér via RSS

Frivilliges Beretninger Feed
Back to top ▲