You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Natur & Miljø i Sydafrika - Peter Hansen

Min tur til Botswana med Projects Abroad

Af Peter Filtenborg Hansen

Natur & Miljø i Sydafrika

Jeg havde i lang tid haft planer om at tage ud og rejse. Efter mit møde med Projects Abroad vidste jeg, at det var Natur & Miljø projektet i Sydafrika jeg ville deltage i. Jeg startede min rejse d. 18. august, og var først hjemme igen d. 12. november. Men det var nogle af de bedste måneder i mit liv.

Da jeg ankom til det varme Sydafrika havde jeg en meget mærkelig følelse; det var første gang jeg rejste alene, samtidig med at det var første gang jeg var i et afrikansk land. Jeg blev hentet i lufthavnen i Polokwane i Sydafrika af en taxachauffør. Han kørte mig til det hotel, hvor jeg skulle overnatte, sammen med de andre frivillige, der kom samme dag. Allerede efter første dag havde jeg fået 5 nye venner.

Næste dag blev vi kørt ud til vores lejr i nationalparken. Jeg var meget spændt på at komme ud og opleve det vilde Afrika og se hvordan man levede. Jeg har før sovet ude og lavet mad over bål i min tid som spejder, så hvad det angår, var kulturchokket ikke så stort. Dette var ganske luksuriøst; vi kunne tage et varmt brusebad under en åben himmel, samt bruge de normale toiletter.

Natur & Miljø i Sydafrika

Det var meget dejligt at bo i lejren, især det at bo tæt sammen med andre frivillige fra Europa, USA og Canada. Det var spændende at lære dem at kende. De var alle sammen åbne og super flinke, og det er meget givende at få venskaber med andre frivillige fra hele verden.

Som person er jeg lidt tilbageholdende, men efter den første uge begyndte jeg at snakke mere og mere med de andre. Jeg vænnede mig til, at kommunikation udelukkende foregik på engelsk. De ansatte på Natur & Miljø projektet i Sydafrika, som vi arbejdede for, var super flinke. Jeg har planer om, at tage ned og besøge dem en anden gang.

Vi lavede mange forskellige ting i løbet af dagen. Jeg må dog sige, at jeg havde det sjovt hele tiden, uanset hvilke arbejdsopgaver jeg udført. Noget af vores arbejde bestod i at køre rundt og gå rundt i nationalparken og observere dyrene. Arbejdet bestod i at tælle de dyr der lever i de forskellige områder og finde dyrespor. Dette skulle alt sammen registreres. Derudover var der nogle praktiske arbejdsopgaver, hvor vi skulle reparere hegn, grave vandhuller og filme dyrene.

Naturen i Sydafrika er virkelig skøn, og dyrelivet er så fantastisk. Jeg havde en masse super oplevelser ved at observere de mange forskellige dyrearter. Jeg fik set alle de store afrikanske katte, og flere af de dyrearter, der desværre er ved at uddø. Det er super spændende at være med til at arbejde med folk, der virkelig gør noget for at beskytte dyrene, og som brænder for deres arbejde.

Så hvis du har tid og penge, er det den fedeste oplevelse, du kan få. Du kan forvente af få en masse nye venner og nogle helt ubeskrivelige oplevelser.

Læs mere om projektet her

Se videoer om Natur & Miljø her

Peter Hansen

Tilbage til Frivilliges beretninger

Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20

Abonnér via RSS

Frivilliges Beretninger Feed
Back to top ▲