You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Natur & Miljø i Fiji - Sebastian V. Glindtvad

Marinebiologi i Fiji og Thailand

Undervandsbillede af Citronhaj i Fiji

Mit navn er Sebastian og jeg har, med enkelte undtagelser, levet hele mit liv i Aarhus og omegn. Før jeg tog afsted med Projects Abroad arbejdede jeg ikke, men fokuserede min tid på studie og fritidsaktiviteter som klatring, spejder og generelt venner.

Hvorfor tog jeg afsted?

Jeg studerer biologi på Aarhus Universitet med fokus på Akvatiske og Marine Økosystemer. Men jeg fandt mig pludselig med over et halvt år uden fag og jeg valgte så at bruge min tid fornuftigt i stedet for bare at sidde og trille tommelfinger her hjemme i Danmark. Jeg ville gerne lave noget frivilligt arbejde men som også havde en faglig relevans for mig i forhold til studie. Derfor kiggede jeg udelukkende på projekternes temaer og ikke selve beliggenheden og valget faldt på Fijis Shark Conservation Project og Thailands Marine Conservation Project.

Ud fra et fagligt synspunkt, så arbejdede Fijis projekt med toprovdyr i et økosystem, og hvilken effekt disse har på de andre organismer i økosystemet, samt betydning både indirekte og direkte på de mennesker der lever ved havet. Thailand arbejdede derimod med økosystemet som helhed i stedet for at fokusere på én del af et økosystem. Ud fra et personligt synspunkt, så ville jeg gerne opleve en meget mere eksotisk undervandsverden end den man finder i danske farvande.

Fiji

Fordeling af arbejdsopgaver i Fiji

Min rejse begyndte med et smut til Sydney og Blue Mountains i Australien. Jeg planlage selv min rejse og det betød jeg kunne smutte forbi en ven der boede i Wollongong syd for Sydney, på vejen til Fiji. Fiji var et varmt men også vådt miljø. I starten ville det ofte regne om aftenen/natten men længere hen i Fijis efterårsperiode (marts-april) ville regnen være mere ujævn og i stedet for solrige dage kunne vi have mindre stormvejr da vi forsøgte at tage ud og dykke. Men varmen var til gengæld nogle gange svær at håndtere, specielt om natten hvor det nogen gange var svært at sove. Dog blev den tidlig morgen køligere hen af efteråret og jeg da jeg tog afsted fra Fiji havde jeg næsten en mild forkølelse. Men nok om klimaet.

Jeg ankom omkring kl. 4 om natten og fik den dejlige velkomst at sidde i lufthavnen i Nadi indtil busserne begyndte at køre kl 7 om morgenen. En Projects Abroad-medarbejder stod parat i lufthavnen og sørgede for at jeg kom på bussen til Pacific Harbour, hvor projektets forsker og en divemaster stod parat til at hente mig og køre mig via taxi til projektet.

Projektets bygning bestod af 4 lejligheder med plads til 6-8 frivillige i hver lejlighed. En lejlighed havde et køkken, stue og 2 bad/toiletter, så der var ikke mangel på noget. Dette var stueetagen, hvor selve arbejdspladsen/spisestue, hovedkøkken, computerlokale og stue lå på 1. etage sammen med stabens egen lejlighed.

Efter en lille rundvisning samt introduktion til diverse frivillige og stabsmedlemmer blev jeg i den efterfølgende uge smidt på et PADI Advanced Open Water kursus. Har man ikke dykkercertifikat når man ankommer til projektet, bliver ens første uge optaget med PADI Open Water kurset.

Siden jeg allerede havde taget det hjemmefra blev jeg derimod sat på næste trin af PADI's uddannelse. Godt og vel tre dage med dykning efterfulgte, hvor jeg skulle igennem diverse øvelser under vand, men samtidig var det så simpelt og afslappet, at jeg sagtens kunne nyde den rige natur der fandtes under vand.

Jeg havde købt et GoPro Hero 4 Silver edition kamera i Australien og den var et glimrende værktøj til hele min rejse. Den eneste ulempe ved kameraet var at den ikke havde zoom.

Men på de første tre dage fik jeg en smagsprøve af, hvad der ventede mig. Jeg har tidligere dykket med hvalhajer, men hvor disse er store, venlige giganter, så er nogle af de andre hajer, specielt Tyrehajen med sit ry, en mere skræmmende oplevelse.

Sølvtippet haj på jagt efter mad i Fiji

Dog var det ikke den jeg så først. Tawny Nurse Shark, Nebrius ferrugineus, en meget venlig haj, lå i en grotte på min anden dag med dykning, men kort efter mødte jeg den Grå Revhaj, Carcharhinus amblyrhynchos, som var en smule mere skræmmende da dette foregik på en koral væg der gik ned til 35-40m dybde. Jeg svømmede da også tættere på min instruktør på det tidspunkt. Men nede på bunden kunne jeg se enkelte andre hajer der så større ud men jeg ikke viste hvilken art var. Det var først da jeg kom op på båden at min instruktør fortalte mig, at det var Tyrehajer.

Dette skulle vise sig at være nogle af mine hverdage de næste to måneder. Hajer, rokker, havskildpadder, havslanger, ål, fisk, vrag og koraller i massevis blev til hovedpunkterne på vores dyk, som vi havde to dage om ugen, med to dyk pr. dag.

Men med grå revhajer, hvidtippet revhajer og tyrehajer på størstedelen af alle vores dyk, begyndte jeg, sammen med mange andre frivillige, automatisk at kigge efter mere sjældne arter der måske gemte sig under koraller eller var rigtig godt kamufleret.

Hajerne og rokkerne var flotte og interessante nok i forvejen, men når man begynder at se dem så ofte som en solsort hjemme i haven, så begynder man at udvise mere interesse overfor de mere sjældne organismer, så som forskellige arter af rejer, fladorme og fisk som ofte er så skjulte, at man normalt ikke ser dem medmindre man kigger efter dem.

Kulminationen med hajerne skete med et direkte hajdyk som man havde ét af for hver måned man var ved projektet. Her sad eller lå vi bag en lav koral mur, mens der svømmede en lokal dykker rundt med en stor skraldespand der tiltrak nogle gang under 10 hajer og på andre dyk mellem 50 og 100 3-3,5m lange Tyrehajer.

Er man bange for hajer før, så bliver man kureret for det efter en enkel dag med hajdykning. Ens syn ændres og man får en anden respekt og tillid til hajer. Hvis man selv opfører sig ordentlig i vandet, så opfører hajerne sig også ordentligt.

Frivillige passer mangrovetræer i Fiji

Dog var dykning ikke det eneste vi lavede. For hver uge, brugte vi to dage på dykning, og to dage på tagging og én dag på at danne et bånd med den lokale befolkning. Tagging var en meget afslappende og rolig aktivitet. I omkring tre timer sad vi i en båd og fiskede efter hajyngel som så skulle måles, vejes, fotograferes og have et lille tag på sig, så den kunne genkendes igen hvis den blev fanget.

Det område vi undersøgte for hajyngel havde en meget lav mængde af disse, og ofte sad vi bare i bådene og snakkede. Selvom det var forskningsmæssigt meget kedeligt, så var det socialt en glimrende ting. Man lærte hinanden at kende, både stab og frivillig som man måske ikke nødvendigvis ville på båden til dykkerstederne.

I mine to måneder jeg var der, var jeg kun med til at fange én haj. En 45cm lang, hun Scalloped hammerhead (Sphyrna lewini). Dog fordi vi var delt op i hold, som tog ud fra kl. 15 til 20 og fra 20 til 24, så var der nogle gange hvor andre fik fanget noget, mens andre ikke gjorde. Man kunne være heldig eller ej. Men det var stadig en god oplevelse, uanset fangst eller ej.

Den sidste dag enden vi havde weekend, tog vi til en landsby for at knytte Projects Abroad med både den yngre og ældre generation af de lokale. Her tegnede vi, legede, fortalte og drak Kava for at skabe et godt forhold. Her fik vi også smag på den lokale madstil da vi spiste frokost hos dem.

Weekenden startede da vi kom tilbage til vores lejligheder, men to fulde dage var ikke nødvendigvis nok til at se mange af de andre øer som Fiji består af. Men der var tid nok til at få slappet af, prøvet nogle andre dykkerprogrammer, set lidt mere af den terrestriske natur, selve kulturen og enkelte af de andre øer hvis man var parat til at tag tidligt afsted.

Da jeg endelig forlod Fiji, havde jeg haft to måneders undervandsoplevelser, kultur og biologisk feltarbejde. Jeg mener selv at det var det værd at tage med Projects Abroad til Fiji. Men fra Fiji gik turen videre til Thailand.

Thailand

Frivillig på udflugt i Thailand

Jeg ankom til Thailand på et rigtig godt tidspunkt, set ud fra et kulturelt synspunkt. Dette var i midt april, og dette var tiden for deres årlige Songkran. Songkran er en form for nytår i Thailand, og varer tre dage. Vi brugte tiden på at skænke gaver til Buddha munkene, og deltage i nok verdens største vandkamp. Meningen er, at jo mere vand man bruger, des mere vand vil blive skænket én det efterfølgende år.

Den første uge gik altså ikke med så meget biologisk feltarbejde, men derimod introduktion til den lokale kultur, dog i et meget turistpræget område. Ao Nang er en turistby, og dette kan ses både på hvordan folk opførte sig, men også hvordan byen er bygget op.

Den efterfølgende uge gik med diverse workshops. Disse omhandlede marineøkosystem og dataindsamling, mangroveskovene, plastik og dets effekt på naturen, og en mild form for kultur/sprog undervisning.

Dette gav en basal indsigt ind i hvad projektet gik ud på, og hvordan man skulle opføre sig i området vi var i. Derefter skulle jeg gennemføre en Fish Identification Course, så jeg kunne genkende de forskellige arter af fisk, ligesom jeg skulle på Fiji. Mange af arterne var de samme, så jeg havde en fordel allerede der.

Men som på Fiji skulle jeg også have et ekstra dykkerkursus. Det næste trin på PADI's uddannelsesstige var PADI Rescue Diver, så jeg skulle redde folk under vandet og i overfladen. Kurset er seriøst, men derfor var der stadig masser af tid til sjov både i poolen hvor der skulle trænes og på båden før og efter dyk.

Dykningen i Thailand var en hel anden end den der foregik på Fiji. I stedet for en motorbåd som man knap nok kunne gå rundt på, havde vi i Thailand en større båd med mad og drikkevarer ombord. Det tog også mellem halvanden og tre timer at komme frem til dykkerområderne, så der var rig mulighed for at slappe af på dækket eller sidde i den primitive lounge og læse.

Havskildpadder i Thailand

Desværre var dykkerområderne af en mindre kvalitet end på Fiji. Mængden af andre dykkere var høj, og mængden af skrald under vand var utrolig frastødende nogle gange. Dette var også grunden til at vi hver især, udover dykkerudstyr, fik en saks og net med så vi kunne samle skrald ind mens vi var under vandet. Dykningen var dog meget mere afslappende end på Fiji. Hvor 30 minutters dyk var normalt maksimum på Fiji, brugte vi her 20 minutter på dataindsamling og kunne derefter svømme rundt og nyde naturen indtil vi ikke havde mere luft i tanken tilbage. Dette betød, at vores dyk ofte var på mellem 45 minutter og 60 minutter. Hajer og rokker var der færre af, men til gengæld var mængde af andre organismer som fisk og hvirvelløse dyr højere.

Det var tre ud af fem dage om ugen vi brugte på at dykke. De to andre dage brugte vi på at rengøre strande som ofte føltes som et håbløst projekt, plante mangrovetræer som værn mod havet, hjælpe i samfundet med f.eks. maling af buddhisttempel og uddanne den yngre generation omkring fjernelsen af skrald.

Weekenden kunne vi bruge i Ao Nang med henblik på shopping, stranden eller tage på bar. Jeg brugte tiden på at slappe af, samt tag til skrædderen for at få lavet tøj til langt billigere penge end hvad jeg kunne få herhjemme i Danmark. De andre frivillige tog ud til andre strande, var ude og klatre eller tog til nogle af de små øer der var i området og blandede sig med de andre turister. En enkel gang var jeg ude med dykkerbåden henover weekenden og fik 7-8 ekstra dyk i nogle langt flottere områder, hvor normale dagbåde ikke kan nå ud til. Man kan altså derfor sagtens finde ting og lave i weekenden.

Unger af kæmpeskildpadder i Thailand

Men der er også en meget speciel ting ved naturprojektet i Thailand. Fiji havde hajdyk med masser af tyrehajer. Dog har Thailand ikke så mange hajer, men derimod et havbiologicenter som en del af Phuket Aquarium, og dette arbejder med havskildpadder. Så én gang om måneden var vi i Phuket for at arbejde med havskildpadder, enten rengøre deres tanke eller direkte havskildpaddernes skjolde, eller måle og veje dem. Jeg anbefaler dog, at man finder ud af hvor når de gør det, da man ellers kan risikere at ankomme efter og tag hjem før disse specielle ture.

Var det så det værd? Jeg vil sige ja, det var det. Socialt mødte jeg mange mennesker fra forskellige kulture og lande, og dette kan altid være spændende, specielt hvis man ikke er vant til det. På et fagligt og personligt niveau lærte jeg endnu mere. Den faglige del ligger jo i det biologiske feltarbejde, hvor jeg lærte hvilke metoder der bruges ved dataindsamling under vand og min viden omkring økosystemer involverende koraller, mangrover og større rovdyr blev betydeligt større. Personligt fandt jeg ud ad hvad jeg som biolog kan arbejde med når jeg engang bliver færdig uddannet.

Har jeg nogen anbefalinger?

Lokale skolebørn undervises i naturbeskyttelse i Thailand

Om end jeg her i min beretning har lagt meget vægt på den faglige del, skal det ikke betyde at alle der kommer på disse projekter vil havde en stor interesse i selve den faglige del.

På projekterne var jeg den eneste der var direkte i gang med en faglig uddannelse der havde noget med projekternes fagområde at gøre; med en enkelt anden der skulle til at starte på universitet og en anden der for længst havde færdiggjort sin med arbejde med et andet felt indenfor biologien.

De mennesker der tog til Fiji var størstedelen nogen som ville have en oplevelse, som gik langt ud over det sædvanlige. I Thailand var det mere varmen og interessen for dykning der drev folk til at deltage på projektet. Jeg kan altså varmt anbefale at tage på begge projekter hvis man ønsker sig en god dykkerferie, både som begynder eller erfaren, men som også har et mål og en mening med sig.

Har man allerede afgjort, at man vil tage afsted på disse projekter, anbefaler jeg, at man har visum i orden tidligt, får sig et dykkerkamera (jeg kan anbefale GoPro 3 Silver) og ellers nyder turen så længe den varer.

Læs mere om projektet her

Se videoer om Natur & Miljø her

Sebastian V. Glindtvad

Tilbage til Frivilliges beretninger

Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20

Abonnér via RSS

Frivilliges Beretninger Feed
Back to top ▲