You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Medicin & Sundhed, Folkesundhed i Filippinerne - Signe Christensen

Praktikopgave om Folkesundhed i Filippinerne

Projects Abroads public health-intervention havde i vores praktikperiode fokus på livsstilssygdomme på Filippinerne. Projektets fokus på livsstilssygdom skyldes at 7 ud af de 10 førende dødsårsager, ifølge WHO og sundhedsmyndighederne på Filippinerne, stammer fra ikke-smitsomme sygdomme. Dette forventes yderligere at stige i fremtiden (4)(5).

Figur 1: mortalitetsrater for smitsomme sygdomme (CDs), maligne tumorer og hjertesygdom på Filippinerne 1961-2011. Kilde: Philippine Health Statistics 2011 (6).

Som det ses af ovenstående graf har dødsfald, grundet ikke-smitsomme sygdomme (NCDs), været støt stigende i over fem årtier samtidig med at smitsomme sygdomme (CDs) er faldende på Filippinerne. Den stigende forekomst af NCDs kan ses som et resultat af den epidemiologiske transition, hvilket medfører et skift fra et sygdomsbillede præget af CDs til et sygdomsbillede præget af NCDs (5).

Signe sammen med anden frivillig på besøg i filippinsk landsby

Ændringerne i filippinernes sygdomsbillede repræsenterer de samfundsændringer, som er forekommet i landet i samme periode. Den epidemiologiske transition beskrives i udviklingslande som en forsinket model, hvor der ses forbedringer i sundhedsydelserne, men kun mindre forbedringer i socioøkonomiske- og sanitære forhold (7).

Filippinerne står over for en stor sundhedsmæssig udfordring, da landets sundhedsvæsen i fremtiden skal kunne håndtere, samt behandle både CDs og NCDs. Byrden fra CDs kræver mindre komplicerede behandlingsformer og folkesundhedsinterventioner hvor NCDs kræver langvarig behandling med komplicerede behandlingsformer (5). Landets sygdomsbyrde kan således siges at være dobbelt, da CDs ses i udviklingslande og NCDs ofte ses i udviklede lande og som et resultat af den forbedrede levestandard.

På Filippinerne, kan otte ud af de ti førende årsager til sygelighed eller sygdom tilskrives infektionssygdomme hvorimod årsagerne til dødelighed i landet hovedsageligt skyldes NCDs (4)(5). 31 % af alle dødsfald på Filippinerne skyldes hjertekarsygdom hvorefter andre ledende NCDs indbefatter: maligne tumorer, kronisk obstruktiv lungesygdom, diabetes og nyresygdomme (4). Som nævnt tidligere skyldes omkring 70 % af dødsfaldene NCDs og derudover er 30-50 % af tilfældene hos individer under 60 år (5).

Disse NCDs er ofte livsstilsrelateret og omkring 5 % af den filippinske befolkning er klassificeret som overvægtige (BMI: 25-30), 10 % diagnosticeret med hyperkolesterolæmi og 24 % regnes for at have for højt blodtryk. Disse livsstilsrelaterede sygdomme deler alle samme risikofaktorer såsom: usunde kostvaner, rygning, højt alkoholindtag, manglende fysisk aktivitet og stillesiddende livsstil.

Filippinsk kvinde rådgives af praktikanter på folkesundhedsprojektet

Derudover er der igennem de sidste årtier sket en ændring i filippinernes kostvaner. Der er set en stigning af forbruget af mættet olie, sukker og fastfood samtidig med at forbruget af komplekse kulhydrater såsom rodfrugter og grøntsager er faldet (5). Ligesom i mange andre lande har madkulturen på Filippinerne ændret sig igennem de sidste årtier. Forbruget er gået fra uforarbejdede fødevarer til et omfattende forbrug af industrifremstillede produkter.

Disse produkter indeholder ofte en kombination af sukker, mættet fedt og salt, som stimulerer sultcenteret og belønningssystemet i hjernen. Dette kan resultere i overspisning og dermed overvægt (8). Denne øgede forekomst af færdigproduceret madvarer samtidig med en inaktiv livsstil er en kombination som i fremtiden kan forvente at forøge incidensen af livsstilssygdomme såsom diabetes og fedme på Filippinerne. For at mindske den fremtidige sygdomsbyrde på Filippinerne er det essentielt at udvikle og forbedre de nuværende interventioner som allerede eksisterer.

Arbejdsopgaver

Lokale indbyggere smager sunde retter på folkesundhedsprojektet.

I vores fem ugers praktikforløb, blev vi koblet til Projects Abroads intervention public health. Sammen med fire andre frivillige indgik vi i et allerede eksisterende folkesundhedsprojekt: Healthy Lifestyle Program.

Dette projekt blev startet i maj 2015 med vores teamleder Gabrile Anthony Labra som hovedansvarlig. Hovedfokus på dette folkesundhedsprojekt er, at mindske antallet af NCDs i- og omkring Bogo City på Filippinerne. Bogo City er bygget op af 29 små landsbyer eller “Barangays”, som hver især består af 7-10 forskellige områder, kaldt “citioes”, med op til 100 husstande i hver.

I vores praktikperiode besøgte vi cirka to forskellige citioes om ugen. De enkelte Barangays kan ses som en forlængelse af et familiebaseret samfund hvor alle arbejder sammen for fællesskabet (9). I hver Barangay findes op til flere lokale sundhedshjælpere kaldt Barangay Health Workers (BHW), som vi arbejdede tæt sammen med i vores praktikperiode. Deres vigtigste opgave er at formidle sundhedsinformation samt at vejlede omkring gravides-, nyfødte- og børns sundhed til de lokale i de respektive Barangays.

I vores arbejde med de lokale beskæftigede vi os med ernæringsundervisning, interventionsplanlægning og kampagneudarbejdelse. Vores primære mål med interventionen var at undersøge mennesker med symptomer der relaterer til NCDs, italesættelse af risikofaktorer af disse samt udarbejdelse af kampagner herom. Vi kørte, så vidt muligt, efter et fast ugentligt skema. Grundlæggende fulgte vi nedenstående skema alle fem uger, der kunne dog opstå ændringer undervejs.

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag
8.00-8.30 Morgenbriefing Morgenbriefing Morgenbriefing Morgenbriefing Morgenbriefing
8.30-12.00 Health screening Madlavnings-demonstration Health screening Madlavnings-demonstration Sundheds-kampagner
13.00-16.00 Health screening Health Empowerment(Hus til hus undersøgelser) Health screening Forberedelse til sundheds- kampagner. Sundheds-kampagner

Vi havde en morgenbriefing hver morgen kl. 8, for at gennemgå hvad der skulle ske i løbet af dagen.

Health screening skete i en af de små citioes, her klarlagde vi sundhedsværdier for indbyggere med alderen over 35 år. De lokale fik målt blodtryk, blodsukker- og kolesterolniveau samt højde og vægt. Højde og vægt blev foretaget for udarbejdelse af Body Mass Index (BMI).

Spørgeskemaer

Frivillige og lokale indbyggere taler om folkesundhed

For hver af de lokale, blev gennemgået et spørgeskema, hvor der blev spurgt ind til deres livsstil (rygning, alkoholindtag og madvaner) samt sygdomme hos dem selv og i den nærmeste familie. Spørgeskemaerne er formuleret af en international hjælpeorganisation, som er blevet sendt videre til den filippinske stat.

Spørgsmålene er specifikt lavet til den filippinske befolkning. Det er positivt, at der er blevet taget hensyn til den kultur som befolkningen har. Hvis der ikke var taget højde for dette, kunne der forekomme misfortolkninger i svarene (10). Spørgsmålene er yderligere blevet tilrettet af de frivillige efter afprøvelse i praksis. Vi har overtaget opgaven med at udfylde disse spørgeskema, hvortil de efterfølgende bliver sendt tilbage til staten. Her kan de bruges til follow-up studier og statistiske undersøgelser.

Når vi havde foretaget et sundhedstjek på en lokal person, var det vores opgave, at informere den pågældende om hvilke sundhedsrisici vedkommende havde for at udvikle livsstilssygdomme. På den måde rådgives de lokale til at optimere deres livsstil og til at få et bedre helbred.

Som sundhedsrådgivere oplevede vi en markant barriere gennem sproget, da langt de fleste af de ældre havde ingen- eller næsten ingen uddannelse, og derfor ikke kunne snakke engelsk. Hver dag havde vi vores teamleder Gabrile eller en fra BHW-teamet som tolk til at hjælpe os, så vi kunne formidle vores viden videre til de lokale.

Ved afslutningen på en Health screening fik de lokale udleveret “Patients health profile” over hvilke værdier testene viste samt gode råd til en bedre livsstil. I starten blev disse råd skrevet på engelsk, dette undrede os, da de fleste ikke forstod engelsk. Vi fik derfor implementeret en liste med gode sundhedsråd til de forskellige sygdomme, som både fremgik på engelsk og filippinsk (se bilag). På den måde kunne de lokale forstå mere af de råd, som vi informerede dem om.

Madlavning

Frivillige laver sunde retter på folkesundhed

Madlavningsdemonstrationen laves på baggrund af fødevarer som er billige og forholdsvis nemme tilgængelige for lokalbefolkningen. Denne demonstration bestod af to retter: ”Vegetable Pospas” og ”Vegetable Salad”. Ofte havde de lokale aldrig smagt frisk salat før, og det var derfor en vigtig del af demonstrationen at forklare betydningen af vitaminer ved at spise grøntsagerne rå.

Derudover spiser filippinerne rigtig meget ris, hvilket har et lavt næringsindhold. Ved at demonstrere en ret med kun en lille smule ris, fik de lokale indblik i og viden om, hvordan retter kan tilberedes uden ris som hovedingrediens. En barriere ved maddemonstrationen kunne være, at de lokale ikke havde de fornødne grøntsager og frugt. Ofte skulle de ind til en større by for at få disse ingredienser. Det er dyrt for dem med transport og kræver tid fra deres hverdag. På baggrund af dette, gjorde vi meget ud af, at informere dem om, at grøntsagerne kunne skiftes ud med andre, afhængig af hvad der var tilgængelig i deres nærområde og sæsonen for grøntsagerne.

Health Empowerment (hus til hus undersøgelser) fungerede på samme måde som health screening, her opholdte vi os ikke et sted, men var rundt i flere forskellige huse, for at lave sundhedstjek på de lokale.

Oplysningsarbejde

Praktikanter fortæller om folkesundhed til filippinsk skoleklasse

I forbindelse med vores kampagneintervention var formålet at informere børn i alderen 10-12 år omkring rygning, alkohol, ernæring og personlig hygiejne på forskellige lokale skoler. Tidligere frivillige havde allerede undervist i disse emner. Vi fik derfor udleveret et færdigt powerpoint, som vi redigerede i, og gjorde til vores eget ved at tilføje og fjerne tekst samt billeder. For at gøre det mere levende for børnene, valgte vi at inkludere spørgsmål og film undervejs samt en afsluttende quiz. Vores teamleder Gabrile oversatte undervejs for at sikre at alle børnene forstod budskaberne.

For at observere og blive klogere på hvordan det filippinske sundhedsvæsen er opbygget, valgte vi, at tage en dag på Bogo City Health Center og en dag på Bogo City Hospital. Bogo City Health Center fungerer som et “mini hospital”, her kan lokalbefolkningen komme til family planning, få sundhedstjek og føde.

Grunden til, at mange af de lokale vælger et sundhedscenter frem for et hospital skyldes, at det er billigere. Ved ankomst til sundhedscentret, så vi en ældre dame, som sad med hendes “Patients health profile” som hun havde fået udleveret efter en screening foretaget af os. Hun skulle til sundhedstjek hos lægen. Dette gjorde stort indtryk på os, da vi så, at Projects Abroads intervention rent faktisk virkede for nogle af de lokale.

Vores dag på Bogo City hospital gav os indsigt i de arbejdsrutiner- og metoder som personalet havde. Vores opfattelse var, at det var meget ineffektivt, og de var mange mennesker om få arbejdsopgaver. Dertil var hospitalet af noget ringere standard end vi er vant til i Danmark. Men trods varmen og den ringe standard, så fungerede hospitalet som det skulle.

Af Signe W. Christensen, studerende på Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet

Litteraturliste:

4. WHO. Country Cooperation Strategy For The Philippines 2011-2016 [Internet]. [cited 2016 Mar 21]. Available from:http://www.who.int/countryfocus/cooperation_strategy/ccs_phl_en.pdf

5. Republic of the Philippines – Department of Health. National Objectives for Health, Health Sector Reform Agenda Monographs 2011-2016. 2011.

6. Republic of the Philippines, Department of Health. Philippine Health Statistics [Internet]. 2011 [cited 2016 Mar 21]. Available from: http://www.doh.gov.ph/sites/default/files/publications/PHS2011_edited.pdf

7. Niklasson G. Sundhed, menneske og samfund. Frederiksberg: Samfundslitteratur; 2013.

8. Vallgårda S, Diderichsen F, Jørgensen T. Sygdomsforebyggelse. Kbh.: Munksgaard; 2014.

9. Grosberg M, Bloom G, Holden T. Lonely Planet Philippines. Hawthorn, Victoria: Lonely Planet Publications Ltd; 2015.

10. Launiala A. How much can a KAP survey tell us about people’s knowledge, attitudes and practices? Some observations from medical anthropology research on malaria in pregnancy in Malawi. Anthropol Matters [Internet]. 2009 [cited 2016 Mar 21];11(1). Available from: http://anthropologymatters.com/index.php/anth_matters/article/view/31

Læs mere om projektet her

Se videoer om Medicin & Sundhed her

Signe Christensen

Tilbage til Frivilliges beretninger

Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20

Abonnér via RSS

Frivilliges Beretninger Feed
Back to top ▲