You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Medicin & Sundhed, Almen Medicin i Tanzania - Nickolai Gaardsvig-Kjær

På gensyn, Tanzania!

Flere års skolegang og særligt tre udfordrende og oplevelsesrige gymnasieår var forbi, og livets mange nye udfordringer stod for døren. Jeg husker, at jeg meget impulsivt en august aften år 2011 sad og spekulerede på, hvad jeg ville. Tankerne om medicinstudiet, om et sabbatår, om at rejse ud i verden og opleve den fra nye synsvinkler. Med Projects Abroad kunne disse 3 tanker forenes, og i løbet af natten havde jeg bestilt, hvad der sidenhen har vist sig som mit livs til dato absolut mest fantastiske valg.

Forberedelsestiden var ikke lang, og mange detaljer og gøremål skulle på plads. Alt fra visum, vaccinationer, tøj, medicin og vigtigst af alt afsked eller som jeg foretrækker det ”på gensyn” med de nærmeste. Dagene op til gik hurtigt, nærmest fløj af sted, men slet ikke sammenlignet med de efterfølgende 5,5 måneder i fantastiske Tanzania. Man siger ofte, at tiden går stærkt, og særligt ferier, men min tid som volontør i Tanzania gik endnu hurtigere end den mest fantastiske ferie, og den dag i dag ønsker jeg at kunne forlænge mit ophold med yderligere tid og meget gerne en tilbagevenden.

De mange oplevelser og indtryk kom prompte. Efter en meget lang og udmattende flyvetur blev jeg hentet i lufthavnen i Dar es Salaam af en af Projects Abroad (PA) medarbejder og derefter kørt til min værtsfamilie. En meget underlig følelse at træde indenfor i et hus, der umiddelbart virkede fremmed, men nu pludselig var ens hjem. Den hjemvante følelse kom dog hurtigt, og snart lå jeg i sofaen i stedet for at sidde skoleret. Min værtsfamilie var helt igennem fantastiske. Allerede første dag tilbød min værtsfar mig lidt undervisning i swahili, hvilket bestemt viste sig nyttigt i hverdagen.

I starten boede jeg sammen med en svensk dreng, som yderst venligt tilbød mig en lille rundvisning, hvor jeg allerede efter få timer i landet oplevede Tanzanias ”herlige” transportsystem (”Daladala” – lokale TÆTpakkede busser samt ”bajaj” – scooter med påhængsvogn). Den store rundvisning fik jeg den første mandag, hvor jeg sammen med to andre volontører var på ”introduction day” og blev præsenteret for både hospitalet, Mwananyamala, samt PA’s kontor og volontørenes forskellige samlingspunkter.

Mwananyamala Hospital

Nickolai Gaardsvig-KjærJeg husker tydeligt min første dag på Mwananyamala. Den startede som alle andre med ”the morning meeting”, hvor nattens hændelser blev nævnt. Herefter blev vi præsenteret for vores kontaktpersoner på hospitalet og derefter præsenteret for den afdeling og læge, som vi skulle være sammen med de næste par dage.

Jeg startede i ”Minor Theather”. Dagen var her endnu ikke begyndt, for der skulle gøres rent, hvilket jeg som ”hvid læge” (skal her siges, at jeg ingen medicinske erfaringer havde) ikke måtte hjælpe med denne tjans, da dette ikke var arbejde for mig! Så efter noget ventetid gik dagen endelig i gang med mig på sidelinjen som iagttager og spørgende elev. En på mange måder interessant dag, men omvendt lidt kedelig, da jeg ikke rigtig gjorde andet end at tage noter – jeg forestillede mig, at de 5 måneder ville blive lange!

Så dag 2 valgte jeg fra start at gribe moppen og starte rengøringen, som jeg havde set gjort den første dag. Mit engagement kom vist bag på lægerne, som derefter tilbød mig at jeg kunne assistere med den næste patient selv. Lidt af en udvikling, og et fremtidigt tip herfra. Man kommer langt med interesse og engagement.

Nickolai Gaardsvig-Kjær

På denne måde blev jeg præsenteret for utroligt mange forskellige patienter med forskellige sygdomme, skader og mén. Fascinerende indtryk/oplevelser men samtidig meget skræmmende, da patienternes tilstande ofte skyldes fattigdommens faktum eller en kulturel holdning til sygdommen. Så sår, snit, sygdomme og endda tænder, der højst sandsynligt kunne have været fikset nemt, hvis de var kommet i tide, var nu i stedet en langsommelig måske umulig proces.

Kontrasterne mellem det danske system og Tanzanias (u-land) var åbenlyse!

Dagligdagen på hospitalet og samarbejdet med de mange læger, medicinstuderende og andre volontører har givet mig så mange oplevelser, både negative og positive, men samlet har disse styrket flere af mine personlige egenskaber og generelt ændret mit livssyn og mig som person.

Foruden de mange oplevelser er denne læring nok den største og vigtigste ting, man tager med sig hjem, og selvom jeg for længst er kommet hjem, opdager jeg stadig nye ting i min hverdag, hvor referencerne flyver i retning mod Tanzania, og de ting jeg lærte og oplevede, og mon ikke disse referencer fortsætter i løbet af mit kommende medicinstudie.

Sammenholdet med de andre frivillige

Nickolai Gaardsvig-Kjær

Det faglige i opholdet var så absolut ikke alt – tværtimod. Mit ophold havde aldrig udfoldet sig som det gjorde uden de mange andre fantastiske volontører. Medical Outreach og Dirty Day var uden tvivl mine yndlings fællesaktiviteter, men de mange andre aktiviteter som filmaften, African Dance og restaurantbesøg var bestemt også dejlige initiativer, der gjorde livet helt perfekt.

Disse aktiviteter var særligt med til, at det sociale liv var helt i top, og man følte sig særligt involveret når man også selv kunne komme med forslag til kommende aktiviteter. Fx følte jeg, at mit forslag om beach-volley blev taget åbent imod, og med PA’s positive tilgang blev både aktiviteten men også følelsen af at være en del af PA en stor succes.

Nickolai Gaardsvig-Kjær

Ligeledes følte jeg mig også tryg ved, at der blev holdt ugentlige teammøder med de andre sundhedsfaglige volontører, hvor man kunne drøfte forskellige scenarier, man måske havde følt sig utryg ved på hospitalet. Så oveni de mange oplevelser har jeg samtidig stiftet utroligt mange venskaber med volontører lige fra Danmark til Holland til USA. Muligheden for at knytte stærke bånd er lynhurtigt til stede, særligt da man på meget kort tid får så mange fælles oplevelser, man i mange år frem kan mindes. Fællesskabet er unikt! Alle er venlige og snakker med hinanden (på engelsk). Mit engelsk var bestemt ikke prangende, da jeg tog af sted, men efter kort tid var det voldsomt forbedret, og jeg drømte endda på engelsk.

Den dag, i dag har jeg stadig kontakt med både min værtsfamilie samt flere af de volontører, jeg var af sted med. Og de mange gode minder om Tanzania, hospitalet, de mange strandture, markederne og kulturen generelt gør ofte samtalerne meget lange.

Store oplevelser

Foruden de mange weekendoplevelser (strandture, markeder m.m.) tog vi også en forlænget weekend til Zanzibar, hvilket absolut kan anbefales!! Dolphin-tour, Monkey-tour, Stonetowns charme og bestemt ikke at forglemme de palmefyldte idylliske snehvide strande! Mange ting kan og bør siges om Zanzibar, men ligesom et billede siger mere end 1000 ord, så siger selve oplevelsen mere end 1000 billeder, og Zanzibar bør opleves!

Nickolai Gaardsvig-Kjær

Ligeledes kan jeg stærkt anbefale at tage på safari. Jeg var selv i Lake Manyara, Serengeti, Tarangire og det smukke Ngorongoro (crater). Et utroligt smukt sceneri, hvor samtlige zoo-besøg efterfølgende vil være dødkedelige. Dyrene og masaierne i deres naturlige omgivelser samt en jagt efter at få det bedste skud i kameraet, når en bøffel står uden for ens telt, en løve brøler under aftensmaden eller når en kæmpe elefant drikker af camp-sitets vandtank er ligeledes uforglemmelige oplevelser. Eller man kan bestige Kilimanjaro, hvilket bestemt også er en uforglemmelig oplevelse, meeeen mindre afslappende. Dog skal det siges, at følelsen af at stå på toppen ca. gav det samme kick som når en døende på hospitalet overlevede.

Jeg håber bestemt ikke at min afsked med Tanzania var et farvel, men nærmere et ”på gensyn”!

Læs mere om Nickolais tur på hans blog:
http://www.mytripblog.de/pg/blog/ngaardsvigkjaer

Læs mere om projektet her

Se videoer om Medicin & Sundhed her

Nickolai Gaardsvig-Kjær

Tilbage til Frivilliges beretninger

Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20

Abonnér via RSS

Frivilliges Beretninger Feed
Back to top ▲