You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Jura & Menneskerettigheder i Sydafrika - Regina Andersen

Jura & Menneskerettigheder i Sydafrika - Regina Andersen

Min tid på en retshjælpsklinik i Cape Town

I januar og februar 2014 arbejdede jeg som ’professional intern’ på Projects Abroad Human Rights Office (PAHRO) i Cape Town.

Min første arbejdsdag

Intet kunne have forberedt mig på mødet med min første klient på retshjælpskontoret i Cape Town-forstaden Rondebosch. Hun var flygtet fra Den Demokratiske Republik Congo – eller i daglig tale blot DRC. Da jeg kom ind på min supervisor Marias kontor, var kvinden i gang med at fortælle, hvorfor hun var kommet. Hun havde sine to børn med. En pige på omkring fire og en lille nyfødt i armene. Hun stod op og talte, mens hun vuggede den lille, der var urolig. Jeg satte mig ned ved siden af Maria, klar til at tage noter og samtidig lidt groggy over hele omvæltningen fra min danske hverdag.

Det var fire dage siden, jeg havde sagt farvel til familie, venner og kollegaer i Danmark, januars vinterkulde og mørke, min lejlighed i Hellerup og job som advokat i et af landets største advokatfirmaer og goddag til første del af min orlovsperiode i Cape Town. Nu boede jeg midlertidigt på et 3 km2 stort værelse i Cape Town-forstaden Heathfield og tog toget til og fra arbejde med de sikkerhedsforanstaltninger, jeg var blevet indskærpet.

Jura & Menneskerettigheder i Sydafrika - Regina Andersen

Hvad jeg end havde haft i hovedet af nye indtryk, og dem var der mange af, blev de med et skubbet langt om i baghovedet. Kvinden var i gang med at fortælle om de voldtægter, som hun var blevet udsat for tilbage i DRC. En blanding af kuldegys og kvalme væltede ind over mig. Jeg blinkede mine tårer væk og fumlede med min pen og papir, som jeg havde købt hos boghandleren inde ved siden af. For man er selvforsynende, når man arbejder som frivillig på et retshjælpskontor i Cape Town. Intet kontorfacilitetsrum med endeløse rækker af overstregningstuscher, kuglepenne og post-it i alle farver.

Det var meningen, at jeg skulle notere, men jeg blev helt og aldeles overrumplet af kvinden og hendes historie. Jeg plejer at arbejde med penge, formalia og mennesker i jakkesæt med Mont Blanc-kuglepenne. Hendes ord printede sig ind i min hukommelse. Hendes mand var blev fængslet for at have støttet oppositionen og mens han blev holdt indespærret, brasede en gruppe regeringssoldater ind i hendes hus. De voldtog hende på skift. Hun var gravid. ”Sådan noget sker ofte i DRC. De gør det for at nedbryde manden”, fortalte Maria bagefter.

Kvindens stemme knækkede over og hun kiggende usikkert over på den store pige, da hun fortalte, at hun kort efter aborterede. Kort efter flygtede hun fra det hjem, hun ikke længere turde opholde sig i. Om bord på en lastbil og ned gennem Zambia og Zimbabwe til Sydafrika. Jeg ved ikke om den store pige forstod eller lyttede efter, hvad hendes mor fortalte. Hun trippede mere og mere desperat og græd nu højlydt. Hun skulle tisse, og da moderen ikke turde spørge, om de måtte låne toilettet, tissede pigen i bukserne og fik et dask i hovedet.

Kvinden, der nu havde boet i Sydafrika i en årrække, havde søgt om permanent opholdstilladelse, men fået afslag. Ankefristen udløb samme dag, som hun kom til vores kontor. ”Vi skal lige hurtigt have lavet en affidavit, som hun skal have stemplet nede på politistationen”, sagde Maria til mig. ”Bare lav den med det samme, mens hun venter.”

Jura & Menneskerettigheder i Sydafrika - Regina Andersen

Hvad der de næste minutter udspillede sig af tanker i min hoved, kunne jeg skrive en lang historie om, men jeg fandt (endelig) ud af hvad jeg skulle, fik udarbejdet den erklæring, hun skulle bruge og fik sendt kvinden af sted til politistationen for at få stemplet erklæringen. Hun kom retur med papirerne. Vi sagde farvel – jeg supplerede med et ’good luck’ som hun stilfærdigt kvitterede for med et blødt ’thank you madam’.

Career-break fra ’corporate world’

Something different I wanted, something very different I got. Jeg havde bedt om orlov fra mit arbejde som advokat med speciale i selskabs- og kapitalmarkedsret. I de senere år med stadig større fokus på compliance og formaliteter. Jeg havde lyst til at arbejde med noget mere nærværende, med mennesker og realiteter. Det kom jeg til!

Bolig

Projects Abroad havde formidlet logi, og jeg blev ved ankomsten indkvarteret på et værelse hos en kvinde, der boede i forstaden Heathfield - forstaden som ingen taxachauffører kendte. Min vært havde plads til fem frivillige. Inden jeg flyttede ud var vi fire. Tre søde australske jurastuderende og jeg. Vi fulgtes sædvanligvis ad til arbejde på kontoret i Rondebosch.

Inden jeg tog af sted var jeg lidt skeptisk overfor denne private indkvartering, men jeg kendte ikke byen og anede ikke, hvor jeg skulle kigge efter lejlighed, så jeg besluttede at give det en chance. Af forskellige årsager var det ikke en holdbar løsning for mig, og jeg fandt selv gennem Airbnb et andet sted at bo, der passede mig bedre. Jeg lejede et værelse i en lejlighed i Bo-Kaap inde i byen, tæt på restauranter, yogastudier og et socialt liv, som livet i forstaden Heathfield ikke gav mulighed for.

Arbejdsopgaverne

Jura & Menneskerettigheder i Sydafrika - Regina Andersen

Arbejdet på kontoret i Rondebosch var delt mellem jura og socialt arbejde. Jeg arbejdede primært med flygtningesager, men behandlede også sager om kompensation for tvangsflytninger under apartheid-tiden, sager for folk der ikke fik løn, arbejdsløshedsunderstøttelse, var i konflikt med deres naboer mv. - og et par mordsager. Som dansk advokat havde jeg ikke mulighed for selv at procedere i retten, men jeg hjalp med forberedelsen af sagerne. Det sociale arbejde bestod i at besøge, undervise og tale med unge drenge og piger, der var indsat eller anbragt i ”places of safety”, som de kaldede det, samt kvinder på kvindehjem. De fleste af min kolleger var 20-23 år og jurastuderende fra forskellige steder i verden, men der var heldigvis også et par andre ’voksne’ på kontoret.

Fritiden i Cape Town

Arbejdstiden var sædvanligvis 9-16 og om fredagen til kl. 13, hvilket gjorde det muligt at nyde livet i fantastiske Cape Town, lørdagsbrunch på Old Biscuit Mill i Woodstock og derefter solbadning i Camps Bay, Moonlight-hike til Lion’s Head, trekking i Table Mountain, tur til Robben Island og Cape of Good Hope, sightseeing i og omkring Cape Town, vinsmagning i Costantia, safar

Duitur til Kruger National Park og meget meget mere.

Man skal tage forskellige sikkerhedsforanstaltninger, når man bor og færdes i Cape Town, og det skal man lige vænne sig til og respektere. Da jeg var væsentligt ældre end de fleste af mine kolleger, færdedes jeg meget på egen hånd, men helt uden problemer.

Menneskerettigheder i Sydafrika - Regina AndersenOm mig:

Jeg hedder Regina, bor i København og arbejder som advokat hos Bech-Bruun på 16. år. I første halvdel af 2014 havde jeg orlov. De første to måneder tilbragte jeg i Cape Town, Sydafrika på en retshjælpsklinik, som blev formidlet gennem Projects Abroad. Derefter tog jeg videre til Nepal og dernæst Cambodja, hvor jeg med Project Abroads hjælp fik mulighed for at arbejde som engelsk lærerinde på en lille NGO-drevet skole i hovedstaden Phnom Penh.

Regina Andersen

Du kan læse om Reginas arbejde og oplevelser i Cambodja i næste uge. Og i mellemtiden kan du læse mere om vores menneskerettighedsprojekt i Cape Town, som Regina var frivillig på.

Læs mere om projektet her

Se videoer om Jura & Menneskerettigheder her

Regina Andersen

Tilbage til Frivilliges beretninger

Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20

Abonnér via RSS

Frivilliges Beretninger Feed
Back to top ▲