You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Humanitært arbejde i Ghana - Karina H. Andreassen

Karina H. Andreassen

I sommeren 2008 drog jeg af sted til Afrika for at arbejde som frivillig på et børnehjem i en måned. Efter mange måneders forberedelse og sommerfugle i maven over hvad der ventede mig, kom afrejse dagen endelig Rejsen derned var meget lang, så var ret forvirret og fuld af forventning da jeg ankom til lufthavnen i Ghana. Jeg vidste at jeg ville bliv mødt af en medarbejder. Vi fandt frem til hinanden og han fulgte mig til Projects Abroad kontoret i Accra hvor jeg skulle sove et par timer, før jeg skulle på 5 timers bus tur videre op til byen Kumasi hvor mit ophold skulle være.

Da jeg kom til Kumasi mødte jeg min familie og min Desk Officer, han var virkelig flink, viste mig byen, hvor jeg skulle arbejde og hvordan man kom fra a til b. Det var virkelig dejligt at have en kontakt person man altid kunne ringe til, især når man er alene i et helt fremmed land.! Det gav virkelig en tryghed. Allerede den første dag mødte jeg de andre frivillige, som havde arrangeret en tur til en sø. Vi er alle ens hørte jeg mange sige, vi holder sammen os frivillige, de andre frivillige var gode til at tage i mod os nye.

Karina H. Andreassen

Vejen til arbejde foregik i tro tros, små busser, der drøner rundt over det hele. Det var et stort børnehjem jeg var på. Jeg arbejdede både hos de små babyer og i "pree school" hvor børnehjemmets børn og udefra kommende børn blev passet og undervist. Jeg havde næsten hver dag planlagt at lave noget med børnene, så jeg medbragte det jeg skulle bruge. Da børnene ikke har ret meget kunne det godt være overvældende at se hvordan de kaster sig over balloner og pensler, men deres glade ansigter er det hele værd. Det kunne indimellem også være lidt hårdt at se børn med så dårlige odds, modsat til børn i vores privilegerede velfærdssamfund. Der var også andre frivillige fra verden over på børnehjemmet, så der var mange hænder. Det var svært at forlade de små babyer, de var bare dejlige(: Hverdagen på hjemmet var alt i alt liv og glade dage, børnene var pjattede med de frivillige.

Karina H. AndreassenFritiden gik med de andre frivillige, vi mødtes en gang om ugen med vores desk officer, for lige at høre hvordan det gik, det var rart at man ikke var overladt til sig selv, vi mødtes for det meste på en cafe. Derudover mødtes vi for at se byen og feste lidt. Vi tog ofte på internet cafe for at skrive hjem og holde folk opdateret.

Karina H. AndreassenJeg synes Ghana har utrolig meget at byde på, rent natur mæssigt, vi rejste rundt i bus til vandfald, søer, strande og dyre reservater. Det var super flot.

Ghaneserne er et venligt folkefærd, de virker meget interesseret og råber tit "obroni" (hvid mand) efter en, det skulle man lige vænne sig til. Det ser man ikke i DK. Hehe. Hvis man stod på gaden og så lidt lost ud, var der op til flere der kom for at guide dig på rette spor, meget hjælpsomme må man sige.

Min familie var rigtig søde. Jeg boede hos et ægte par med 3 børn. De havde begge været i Dannmark så der var en del at snakke om, det foregik mest på engelsk og lidt dansk. Jeg kunne altid spørge dem om noget hvis jeg havde brug for det. Jeg var bl.a. med min familie i Kirke, for at komme lidt ind i kulturen. Det var meget festligt, vi dansede rundt og alle hilste på hinanden. Min familie var meget film glade, så vi så også en del film om aftenen.

Uheldigvis fik jeg malaria og blev indlagt på et lokalt hospital, så der kom jeg endnu tættere på kulturen om man så må sige. Men Min familie, de andre frivillige og Projects Abroard medarbejdere var meget flittige til at ringe til mig besøge mig dagligt så det gik fint.

En måned var hurtigt gået og jeg havde fået et eventyr for livet. Mødt så mange spændende mennesker og set de flotteste steder. Men jeg vil sige at man skal være forberedt på lidt af hvert, der kommer gode oplevelser og oplevelser der kan være lidt hårde, selvfølgelig alt efter menneske type. Det var ret sørgeligt at sige farvel, fordi de mennesker og de steder man så, vil aldrig komme igen, det var unikt. På vej hjem kunne jeg sagtens se mit liv i et større perspektiv. Det har helt sikkert været en oplevelse for livet. Jeg kan varmet anbefale det, hvis man vil have et eventyr, lære sig selv bedre og kende og afprøve grænser.

Læs mere om projektet her

Se videoer om Humanitært arbejde her

Karina H. Andreassen

Tilbage til Frivilliges beretninger

Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20

Abonnér via RSS

Frivilliges Beretninger Feed
Back to top ▲