You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Projects Abroad hjælper med forebyggelsen af Denguefeberens udbredelse i Filippinerne

Dengue feber er en tropisk sygdom som spredes via myg og er et velkendt problem, som rammer både voksne og børn i Filippinerne.

Hæmoragisk Dengue Feber (DHF) er en alvorlig videreudviklet tilstand af Dengue-virussen, som spredes via insektbid fra smittebærende myg og kan i værste tilfælde være dødelig. I de seneste år har den lokale regering og forskellige NGO’er i Filippinerne gjort flere forsøg på at komme sygdomsspredningen til livs.

Til trods for dette viser en rapport udgivet af WHO i 2015, at der på landsplan er konstateret over 100.000 sygdomstilfælde i 2015 heriblandt 317 dødsfald. Dette er en stigning på 31,9 % i forhold til 2014.

Projects Abroads frivillige uddeler kasser med larvicider til de locale under en kampagne for at forebygge spredning af Dengue-feber I Filippinerne. 16. oktober 2015 samledes Projects Abroads frivillige fra de forskellige projekter for at gennemføre en omfattende kampagne i samarbejde med den lokale Rotary Club i Cebu og Bogo Citys lokale myndigheder. Næsten 1200 lokale fra Bogos 29 Barangays (kvarterer) deltog i kampagnen.

Maita Manglapus fra den lokale Rotary afdeling i Cebu gav en præsentation, hvori hun understregede vigtigheden af at forebygge Dengue-feber. Hun forklarede også, at et larvicid (en form for pesticid som bekæmper insekternes udvikling på larvestadiet) kan være et meget effektivt middel mod virussens spredning.

Hvis myggelarverne kan blive udryddet før de fuldt udvikler sig til virusbærende insekter, så vil vi se langt færre Dengue-myg i området og derfor begrænse virussens evne til at sprede sig.

Selvom der i forvejen var en del initiativer for at begrænse antallet af Dengue-myg, er det blevet klart at det er nødvendigt at involvere lokalsamfundene mere i processen. For at støtte op omkring indsatsen vil Projects Abroads frivillige levere larvicider til de lokale repræsentanter for de 29 Barangays i Bogo City til videre uddeling i lokalsamfundene.

Ved at give de lokale familie adgang til disse midler, hjælper vi dem til egenhændigt at tage hånd om deres lokalmiljø og blive en aktiv del af indsatsen for at beskytte deres eget helbred og velbefindende.

Projects Abroads frivillige demonstrerer overfor lokale familier hvordan man anvender larviciderne i hjemmet for at undgå spredning af Dengue-feber.Efter dagens kampagne besøgte de frivillige 18 værtsfamilier og udførte kontroltjek af hjemmene for omstændigheder, der kan være optimale ynglesteder for Dengue-myg. De viste også, hvordan man anvendte larviciderne på disse områder, sådan at man kan sikre at myggelarverne ikke kan udvikle sig.

Det var en særdeles produktiv dag for Projects Abroads frivillige og ansatte og vi er stolte af at kunne bidrage til Dengue-feberens forebyggelse i Filippinerne. Projects Abroad har til hensigt at fortsætte disse aktiviteter og kører endnu en larvicid-kampagne i januar 2016 for Bogo og nabobyernes befolkning.

Du kan læse mere om vores projekter i Filippinerne her.

Tilbage til nyhedslisten

Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20

Abonnér via RSS

Nyheder Feed
Tilbage til toppen ▲