You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Iben og hajerne

Iben Grundtvig, Natur & Miljø i FijiEfter at have ventet spændt i flere måneder, tog jeg en tidlig kold januar morgen afsked med min familie i Københavns lufthavn. Da jeg gik op ad trapperne mod security checket vidste jeg, at jeg sagde farvel til den danske sikkerhed, min familie, venner og det kolde danske vejr for de næste fire måneder. Men hvad jeg var på vej til at opleve, havde jeg ingen fantasi til at forestille mig.

Bula!

Efter en 30 timers rejse, to mellemlandinger og tre fly landede jeg på fijiansk jord. Varmen og den høje luftfugtighed ramte så snart jeg stod ud af flyet. Her blev man som turist modtaget med sang fra lokale og efter at have fået min baggage blev jeg hentet af en Projects Abroad ansat i lufthavnen, som bød mig og tre andre nyankomne frivillige velkommen med et stort BULA. Herfra gik turen med bus i tre timer mod Pacific Harbour. Mit største eventyr, indtil videre, var startet.

En verden under vand

Iben Grundtvig, Natur & Miljø i FijiAllerede næste dag stod dagens skema på dykning. Padi Open Water certifikatet skulle i hus. De næste tre dage bød på dykning og på mit sidste dyk i kurset, oplevede jeg allerede at se en af Fijis mange forskellige hajarter; nurse-hajen. Jeg havde ikke selv set dem til at starte med, men min dykkerinstruktør tog mig i hånden, svømmede langsommere nærmere klippesprækken og satte mig ned på havbunden.

Langsomt begyndte mine øjne at fokusere og foran mig så jeg skikkelsen af to tre meter lange nursehajer, der hvilede på havbunden. Mit hjerte sprang et slag over. Kun nogle sekunder efter kom en tredje svømmende forbi og de to på bunden fulgte elegant og roligt med den tredje videre ud i det store fijianske hav. Mit første møde med hajerne bød på ærefrygt, fascination og blev startskuddet til en spirende kærlighed for disse fantastiske dyr.

Efter bare tre dage på Fiji havde jeg bestået mit første dykkercertifikat, og kunne nu med rette kalde mig selv for dykker.

Den fijianske virkelighed

Iben Grundtvig, Natur & Miljø i FijiKridhvide sandstrande, palmer, azurblåt hav og solen, der skinner fra en klar himmel. Dette er det typiske postkortbillede af Fiji. Men Fiji er meget mere end turisternes paradis. Bevæger du dig væk fra øgrupperne Yasawas og Mamanucas og væk fra de utallige hotelressorts, har du muligheden for at opleve det ægte Fiji. Og det er midt i dette at Projects Abroads Hajbevarings Projekt befinder sig.

På hovedøen Viti Levu i byen Pacific Harbour boede jeg og de andre frivillige fordelt i tre huse i gåafstand fra hinanden. I dette område ligger der adskillige landsbyer, hvor de oprindelige fijianere bor. I min tid på projektet arbejdede vi særligt sammen med Galoa landsby, hvor vi fortalte om hvorfor hajer er vigtige i et marineøkosystem og den økonomiske fordel, de kan have som turistattraktion.

Men før alt dette kunne ske, skulle vi først accepteres af landsbyen og bydes velkommen. Som en af de første frivillige, var jeg så heldig at være en del af at opleve en så traditionel en proces som denne. Da vi ankom for første gang i landsbyen, iført vores Projects Abroad t-shirts og zuluer (traditionelle nederdele både mænd og kvinder bærer for at dække knæene), blev vi budt velkommen med sang, dans og blomsterkæder. Vi blev ført ind i deres fælleshus og deltog i en traditionel kavaceremoni. Kava er en lokal lidt mudret drik, der også har en mild euforiserende effekt. For mit vedkommende, og langt de flestes, gør den simpelthen bare en træt.

Iben Grundtvig, Natur & Miljø i FijiEfter at have overholdt alle de fijianske traditioner, som at huske at klappe tre gange, når du modtager kokosnødden med kava, sige BULA højt og dermed hilse på alle tilstedeværende og huske at gå en anelse foroverbøjet i respekt, mens du befinder dig indenfor, blev vi indviet i Galoa og blev fortalt at vi altid fra nu af ville være velkomne i landsbyen.

Det blev starten på et fantastisk samarbejde om oplysningsarbejde og hajlege med landsbyens børn og ikke mindst et enormt plastikgenbrugsprojekt.

Livet i mangroverne – og plastikken

En dag om ugen er sat af til mangrove arbejde. Mangrover er en hel særlig slags træer, der tåler høje koncentrationer af salt, og derfor er placeret ud til havet. De tjener blandt andet som en barriere mellem kyst og land ved kraftige storme og beskytter dermed landsbysamfundene. Derudover er de utrolig vigtige i kampen om at nedsætte CO2 i atmosfæren.

Selvom det selvfølgelig er dykningen, der er det allermest spændende ved dette projekt, er det også rart at være med til at bygge mangroveplantager i landsbyerne og hjælpe dem med at plante disse. Det er et projekt, hvor man virkelig kan se at ens arbejde betyder noget. I min tid fik vi designet og bygget tre mangroveplantager og flere er kommet til siden. I alt nåede jeg at være med til at plante 6000 mangrovefrø. Samtidig fandt vi ud af at kombinere mangroveprojektet med et genbrugsprojekt, da det gik op for alle frivillige, hvor meget skrald herunder plastikflasker, der blev smidt i naturen inklusiv mangroveskovene. Derfor bad vi landsbyboerne om at indsamle disse, og vi gav dem et lille beløb for hver flaske. Flaskerne brugte vi så til at plante mangroverne i. Indtil videre er der indsamlet over 30.000 flasker. 30.000 plastikflasker som havet og dets mange dyr er blevet skånet for.

Hajdykket

Iben Grundtvig, Natur & Miljø i FijiMangroveprojektet er en hel essentiel del af beskyttelsen af hajer, da flere hajarter, blandt andet citronhajen, starter sit liv i vandet omkring mangroveskovene. Og som frivillig er det selvfølgelig netop hajerne, det drejer sig allermest om. Derfor er det første hajdyk på Shark Reef også projektets absolutte højdepunkt for mange frivillige. Kun to uger efter at have fået mit dykkercertifikat, skulle jeg ud på hajdykket, hvor jeg fik fortalt at der kunne være 40 tyrehajer eller mere. Tyrehajer er kendt for at have en stor mængde testosteron i kroppen, og derfor være anset som en af de mest aggressive hajarter. Derfor var det bestemt heller ikke med hel ro i maven, at jeg bevægede mig nærmere Shark Reef.

Jeg husker tydeligt at sidde på båden, fuldt iklædt mit dykkerudstyr og tænke: ”Hvad er det egentlig, at du har gang i?”. Men i vandet det kom jeg, og efter at have sunket til en dybde på 30 meter, mødtes jeg af et syn, jeg aldrig vil glemme. 20 massive tyrehajer svømmede rundt foran mig, og flere kom til. De blev tiltrukket af de fiskehoveder og det blod som Benqa Adventure Divers smed i vandet over dykkerne. Endnu en gang blev jeg bjergtaget af disse store dyr, og den frygt og usikkerhed jeg havde følt på dykkerbåden, forsvandt øjeblikket.

Det må være svært at forstå, hvis man ikke har prøvet det, men hajdykket er en af de mest rolige, smukke og fantastiske oplevelser man kan forestille sig. Tyrehajerne har en evne til at gøre en fuldstændig forblændet og rolig, til trods for at de ofte kommer så tæt på, at man, hvis man ville, kunne række armen ud og røre dem. Hajdykkene blev kun bedre derfra, og jeg endte med at se 60 tyrehajer på en gang.

Forskning

Iben Grundtvig, Natur & Miljø i FijiDet rigtig gode ved det her projekt er, at man kan se at ens arbejde er utrolig vigtigt. Survey-dyk og videooptagelser under vand er en del af en større forskning af hajers levesteder og overfisknings betydning for deres tilstedeværelse i området, samt virkningen af at beskytte små revområder. For mig var det super fedt at være en del af et så seriøst arbejde og dermed være en reel del af forskning, der er med til at redde og bevare vores hajer.

Jeg havde blandt andet fornøjelsen af at møde Mark Bond, som er manden bag de BRUVS (videokameraer tilknyttet et jernstativ med madding, som f.eks. tunhoveder, der tiltrækker hajerne i området), og dermed den forsker, vi arbejder for på projektet. Mærkning af babyhajerne er også en vigtig del af forskningen og feltarbejdet på Fiji. Her tilbringer man som frivillig mange timer på floden Navua, hvor man sætter langliner ud, og så ellers venter på at en haj bider på krogen.

Dette projekt bød på lange varme timer på floden, hvor der spændt blev ventet, opfundet spil og lege for at få tiden gå, og hvor vi spiste vandmeloner som de lokale fiskere havde været ude at hente til os. Det viste sig at være utrolig svært at fange de små hajer, men i min tid lykkedes det at fange og mærke tre små tyrehajer med en chip. Siden er flere blevet mærket, og hjælper os til at forstå tyrehajernes bevægelse fra de er små og lever i floderne til de bliver større og bevæger sig ud i havet. 

Fritid på Fiji

Iben Grundtvig, Natur & Miljø i FijiNår man bor mere en 20 frivillige sammen sker der masser af sjove ting i fritiden. Og det fede er at på det her projekt har man som frivillig rigtig meget kontakt med hinanden. Da jeg var på Fiji, lavede alle frivillige stort set alt sammen. Vi tog på stranden, stod på jetski, riverraftede, surfede og tog til Suva i weekenden, hvor vi festede og overnattede på et hostel. Fiji har masser at byde på! 

Moce, vinaka vaka levu!

Min tid som frivillig på Fiji har givet mig så mange ubeskrivelige og fantastiske oplevelser. Fijianernes varme velkomst gjorde, at jeg følte mig som en del af landet mens jeg var der. Projektets frivillige og ansattes engagement gjorde mit ophold uforglemmeligt, og selvom jeg nu har sagt moce til Fiji og arbejdet som frivillig, har jeg taget kærligheden til hajerne med mig hjem i baggagen. Og den vil altid blive hos mig.

Vinaka vaka levu til Fiji,  Projects Abroad’s ansatte, alle de frivillige jeg har mødt og Benqa Adventure Divers for at have åbnet mine øjne for en ny verden; havet og hajerne.

Iben Grundtvig , Natur & Miljø i Fiji

Tilbage til nyhedslisten

Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20

Abonnér via RSS

Nyheder Feed
Tilbage til toppen ▲