You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Dyrepasning i Mexico - Sofie Bang

MINE 4 UGER I GUADALAJARA

Sofie Bang

Efter at have arbejdet i 3 år med afvekslende jobs, og set nye ting næsten hverdag, vendte jeg tilbage til skolebænken og stak næsen i bøgerne. Jeg begyndte at kede mig og blev enig med mig selv om at starte en intensiv søgning om frivilligt arbejde i udlandet på min computer. Ønsket var at komme så langt væk som muligt og opleve noget helt andet – noget som jeg nok aldrig ville komme til, hvis jeg ikke gjorde det nu.

Turen gik til Mexico, hvor jeg skulle hjælpe til ved et dyrepasningscenter i 4 uger. Det var hvad der var plads til i sommerferien, fordi en tur til Mallorca lige inden var obligatorisk. Rejsen til Mallorca var min første flyvetur og besøg i en lufthavn overhovedet. Så jeg så frem til, at to dage efter hjemrejsen fra Mallorcas varme, at komme tilbage til lufthavnen igen og sige `vi ses til mine kære´.

Flyveturen gik ikke som forventet. Dette skyldtes, at der var en storm over Atlanta lufthavn, så ankomsten i Guadalajara blev ændret fra kl. 20:00 til kl. 3:00. Jeg var træt og udmattet efter de mange timers rejsen. En nervøsitet bredte sig; hvad nu hvis Rosio – min værtfamilies datter – havde opgivet og taget hjem efter den lange ventetid? Som den eneste i hele lufthavnen kom jeg ud til ankomsthallen og mødte en storsmilende Rosio med et skilt med mit navn – hvor blev jeg lykkelig! Jeg blev taget rigtig godt imod af min værtsfamilie og kunne ikke have ønsket mig en bedre værtsfamilie.

Min første dag i Guadalajara tog Rosio mig under armen og viste mig rundt i byen, hvor hun både viste mig livet i bymidten, samt den utrolig flotte katolske kirke. Minderne fra den kirke står stadig skarpt i min erindring; det storeSofie Bang udsmykkede rum, de fantastiske malerier på væggene, den hyggelige og fredfyldte stemning og den stille musik i kirken.

Den første dag på dyrecenteret blev jeg vist rundt i det lille hus og de store udendørs arealer, hvor der rendte legende hunde rundt og fuglene kvidrede.

Efter et par timers snak med de andre frivillige kom Tania ud. Tania er bestyreren på dyrecenteret og kommer fra Tyskland. Hun tog os med til Santinella, hvor næsebjørnene boede. En af de mexicanske gutter kørte, og havde vist et snert af Tom Christensen i sig. Det gik stærkt! Trætte og smurt ind fra top til tå sad Stacy, min værelseskammerat og jeg i bussen i en halv time på vej hjem og gik trætte i seng.

Sofie Bang

Den næste dag tog jeg selv bussen, men jeg kunne ikke finde dyrecenteret. Jeg vadede rundt i kvarteret i timer og prøvede at finde centeret, men uden held. Til sidst mødte jeg nogle mekanikere og spurgte om de vidste hvor jeg skulle gå hen og de hjalp mig. Et par gader længere henne kom den ene mekaniker kørende. Han havde snakket med Rosio. Da centeret var meget længere væk end de havde regnet med tilbød han mig at køre mig derhen. Det kunne jeg ikke sige nej til.

Noget af mit arbejde bestod i at vaske babypapegøjen. Den var utrolig sød. Derudover oplevede jeg atSofie Bang babyvildsvinet var tosset med at komme ind og være sammen med skildpadderne. Udover at vaske og fodre dyrene ordnede vi også deres hegn. Her fandt vi materialerne i et storcenter. Rosengårdscenteret i Odense er vand ved siden af; tingene var fede og kostede det halve af hvad det ville i Danmark.

En ordentlig gang maveinfektion ramte mig et par dage senere, hvilket medførte at Stacy, min værelseskammerat, og jeg levede af morgenmadsprodukter. Carmen, min værtsmor, lavede ellers god mad, det skal ingen være i tvivl om, menSofie Bang danske og skotske maver er ikke lige så godt rustet til de mexicanske retter, som de mexicanske maver.

Arbejdet var hyggeligt og afslappet, og vi var tit ude og hjælpe til udenfor dyrecenteret, når vi var færdige med dagens gøremål på dyrecenteret. Her tog vi blandt andet på biblioteket og holdt foredrag for en masse børn, som skulle lære om de forskellige dyr på dyrecenteret, og hvordan man skulle håndtere dem.

Jeg blev hurtigt den eneste frivillige på dyrecentret og fik derfor mere at lave. Falkene skulle trænes og fuglene skulle fodres og have nyt læsestof af skide på. Der var også nogle små ekstra arbejdsopgaver, såsom at lege med hundene og holde øje med den lille næsebjørn.

Efter en regnfuld dag tog vi til Santinella. Her gjorde Tania og jeg rent ved næsebjørnene. De er godt nok nogle langfingrede og nysgerrige dyr. Mine hvide sko, var ikke særlig hvide da vi var færdige og Tania og jeg blev enige om at de måtte lade livet hernede.

I mellemtiden kom Stacy hjem fra skildpaddeprojektet, hvor hun havde været en uge. Vi havde skrevet sammen mens vi var væk fra hinanden, og savnet var stort, selvom vi kun havde kendt hinanden i kort tid. En morgen blev vi vækket med morgenmad og fik en besked om, at vi kunne tage til en nærliggende by og hygge os. DagenSofie Bang blev brugt på sightseeing i den hyggelige by samt shopping og spisning.

På min sidste dag på dyrecenteret udførte jeg mit sædvanlige arbejde ; fodring og rengøring af dyrene. Derefter tog vi på museet, Modern Art, hvor vi skulle holde et foredrag. Vi kom til et byhus. Indenfor var byhuset fyldt med børn. Her fik vi et godt indblik i den mexicanske kultur og holdte derefter et foredrag for børnene. Jeg havde købt en kage, da det jo var min sidste dag, og vi fik alle en hyggelig snak på kontoret. Pludselig kom en af de mindre drenge og spurgte om jeg ikke ville hjælpe ham. Jeg fulgte naturligvis efter ham. Men da jeg drejede om hjørnet stod to af gutterne fra dyrecenteret med en stor spand vand, som jeg fik ud over mig. Vi havde længe haft en vandkamp kørende ogSofie Bang de mente, at da det var min sidste dag, skulle jeg have vand nok til resten af året. Og det fik jeg!

Derudover fik hundene og den lille næsebjørn også lidt kage, da de jo også havde været med til at gøre mine oplevelser i Mexico helt specielle. Den lille næsebjørn blev utrolig glad for kagen og sprang over på mig og stjal mit andet stykke kage. Vi lo meget af den lille søde næsebjørn, som sad med kage i hele hovedet.

Næste morgen kom taxaen og hentede mig, og kørte mig tilbage til lufthavnen. Turen gik hjem til Danmark med en proppet kuffert og et hoved fyldt med gode minder fra en helt fantastisk oplevelse.

Mine hvide Hummel-sko, som desværre måtte lade livet, blev der taget billeder af. De hænger nu på min væg til evigt minde om en uforglemmelig tur.

Tilbage til nyhedslisten

Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20

Abonnér via RSS

Nyheder Feed
Tilbage til toppen ▲