You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Frivilligt arbejde på Humanitære projekter i Etiopien

Oversigt
Projektoversigt
  • Placering: Addis Ababa
  • projekttype Børnehaver og dagcentre
  • Rolle: Du arbejder sammen med lokale medarbejdere om at styrke børns udvikling og nå vores fælles mål i Care Management Plan ved hjælp af forskellige læringsaktiviteter
  • Aldersgruppe 0-18 år år
  • Antal 15+
  • Indkvartering: Værtsfamilie
  • Priser: Fra 12.900 kr
  • projektlængde: Fra 2 uger
  • Startdato: Fleksibel

Frivillig leger med etiopiske børn

Projects Abroad samarbejder med en række børnehaver, daginstitutioner og centre for gadebørn i Addis Ababa. Behovet for frivillige er markant, for disse børn har i høj grad brug for støtte, uddannelse, og viden om hvordan man begår sig i livet.

Alle frivillige uanset baggrund kan arbejde på disse projekter, uanset om du rejser i forbindelse med sabbatår, kvote 2, praktikophold i udlandet, en grupperejse, som voksenfrivillig, som professionel, sammen med din familie eller hvad du nu har i tankerne.

I 1980’erne var Etiopien hårdt ramt af udbredt hungersnød og voldelige konflikter, som efterlod mange tusinde børn forældreløse.

I dag plages Etiopien af udbredt HIV/AIDS smitte og ekstrem fattigdom, og landet er i konstant risiko for hungersnød, hvilket blev meget klart under tørken på Afrikas Horn i 2011. Børn bliver forældreløse ved at forældrene dør eller ved at de simpelthen bliver efterladt af deres familier, fordi der ikke er penge og ressourcer nok til alle.

De mest brugte sprog i Etiopien er amharic og engelsk, men amharic er klart mest dominerende i lokalsamfundet. Du kan med fordel supplere dit arbejde med et sprogkursus og derved få en dybere forståelse for lokalsamfundet.

Frivilligt arbejde med børn i Etiopien

Børnehaverne har børn i alderen 3-6 år. Her yder du støtte til det overbebyrdede personale, og du vil være til stor hjælp, når du organiserer lærerige aktiviteter igennem sang, leg og kreative aktiviteter. Børnehaven er for barnet et frirum fra familiens daglige stress og jag med at få en hverdag til at hænge sammen.

I daginstitutionerne og centrene for gadebørn arbejder du med børn og unge i alderen 4-18 år. Børnene kommer fra dårligt stillede familier og betragtes som havende risiko for at ende på gaden. Nogle børn er kommet til centret fra gaden. Børnene kommer for at lære, lege, spise og socialisere sig med andre børn og unge. Arbejdet på centret er en kombination af omsorgsarbejde og uformel undervisning.

Fælles for alle projekter inden for humanitært arbejde i Etiopien er, at basal og uformel engelskundervisning vil blive værdsat højt. Etiopien oplever en voksende turismesektor, og engelskkundskaber er en vigtig kompetence at have i jobsøgning. Frivillige kan også deltage i forskellige fundraisingaktiviteter.

Hvad der først var ønsket om at lære de etiopiske børn en helt masse, blev barberet ned til at lære dem de forskellige farver samt at nyde at lege med dem. Det var skønt!
Vibe, frivillig

Bæredygtige projekter

Det er vigtigt, at din indsats har en effekt. Derfor sikrer vi, at frivillige får god støtte fra den lokale koordinator fra Projects Abroad, som arrangerer workshops med jævne mellemrum.

Sammen med de humanitære projekter i Etiopien har vi udviklet en Care Management Plan, som er en langsigtet strategi for vores frivilliges indsats på projekterne.

Vi bruger også en sikker og anonym database til at dokumentere udviklingen i vores frivilliges arbejde på de humanitære projekter. Igennem databasen kan vi følge hvert enkelt barns udvikling og behov for støtte. Det betyder også, at du som frivillig kan se hvilke fremskridt tidligere frivillige har lavet, og det gør det nemmere for dig at starte på dit arbejde.

Ved hjælp af databasen kan du, se hvilket niveau et barn er på i forhold til dets generelle udvikling, læring og hygiejne. For dig betyder det, at du får en mere struktureret tilgang til dit arbejde fordi du kan se hvor du skal starte og hvad du skal fokusere på i løbet af dit projekt. Det gavner både projektet og dig selv. 

Frivilligt arbejde på børnehjem

Vores frivillige har igennem årene arbejdet med børn på børnehjem i Etiopien. De frivillige har gjort en stor indsats, og deres arbejde har haft en stor indflydelse for disse børns levevilkår. Men vi har de sidste mange år langsomt arbejdet på at skifte vores fokus fra arbejde med børnehjem til helhedsorienteret arbejde med børn på vores Humanitære Projekter. Dette skift skyldes at vi mener, at en helhedsorienteret tilgang til arbejde med børn er mere bæredygtigt. Find ud af mere omkring Projects Abroads nuværende holdning til frivilligt arbejde på børnehjem.

Dette betyder at i stedet for at arbejde på børnehjem i Etiopien, vil frivillige arbejde i dagcentre, børnehaver, skoler eller støttegrupper for ældre og mødre med babyer.

Ethiopia Care Management Plan Børnebeskyttelsespolitik
Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20
Tilbage til toppen ▲