You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Frivilligt arbejde med Alle Landbrugsprojekter i Togo

Oversigt

Landbrugsprojektet i Togo

Interesserer du dig landbrug og dyrkelse af afgrøder eller har du bare ”grønne fingre” kan du på vores landbrugsprojekt i Togo få jord under neglene.

Landbrugsprojektet foregår på en lille økologisk gård cirka 25 km fra hovedstaden, Lomé. Projektet blev startet op af en lokal gruppe som havde til hensigt at udvikle og støtte lokalsamfundet. Gruppen har pt 13 medlemmer, og kaldes GADUS (Group Aggropastorale pour le Developpment Universel et Social).

Du behøver ingen uddannelse eller kvalifikationer inden for landbrug for at deltage på projektet. Du kan derfor bruge noget tid af dit sabbatår, orlov eller ferie på at hjælpe lokale indbyggere med at opbygge et økologisk landbrugsprojekt.

Det er ikke et krav at kunne tale fransk eller ewe for at arbejde som ulandsfrivillig i Togo, men det er klart en fordel at kende nogle gloser. Du kan derfor overveje at supplere dit frivillige arbejde med et sprogkursus i fransk eller ewe.

Din rolle som frivillig

Du kommer til at arbejde med forskellige opgaver såsom dyrepasning, du hjælper med at fodre ænder, får, geder, høns og grise på gården. Du er også med til at plante og pleje afgrøder, vande marker og høste – alt afhængigt af årstiden, naturligvis.

Frivillige hjælper også til med jordbrugsplanlægning og pakning af afgrøder til videresalg til markeder og kunder. Du kommer derfor til at arbejde med en række forskellige økonomiske produkter såsom ingefær, teaktræ, palmenødder og vine.

Du vil bo hos en lokal værtsfamilie i Lomé. De frivillige kører med taxa til og fra projektet hver dag, og det tager typisk omkring 25 minutter hver vej. Du vil således have mulighed for at mødes med de andre frivillige i Togo efter arbejde, så I kan hygge jer sammen og vedligeholde det gode sammenhold.

Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20
Tilbage til toppen ▲