You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Frivilligt arbejde eller praktikophold inden for Sygepleje i Kenya

Oversigt
Projektoversigt

Vores medicinske projekter foregår i og omkring byen Nanyuki som ligger 200 km nordøst for Nairobi. Faciliteterne er meget basale, og du kan ikke forvente samme standarder som vi ser i vestlige lande. Som ulandsfrivillig på et projekt inden for Medicin & Sundhed i Kenya kan du arbejde på mindre sundhedsklinikker, offentlige hospitaler og plejehjem.

Du skal være opmærksom på, at du som frivillig skal have en arbejdstilladelse for at arbejde på projekter i Kenya. Arbejdstilladelsen koster 145 USD pr. måned og skal forlænges løbende.

Din rolle som frivillig/studerende

Frivillige på projekt inden for sygepleje i Kenya

Du får god mulighed for at opleve mange forskellige aspekter inden for faget imens du arbejder sammen med lokale læger og sygeplejersker. Du kommer til at stifte bekendtskab med en bred vifte af forskellige lidelser og du kan arbejde på forskellige afdelinger.

Du kan selv vælge om du vil fokusere på et enkelt område eller om du vil prøve flere områder. Din arbejdstid fastlægges fra uge til uge, men de fleste frivillige arbejder mandag-fredag og holder fri i weekenden. Du bør være forberedt på at opleve anderledes sygdomstilfælde og du bør undgå blive følelsesmæssigt involveret.

Vi afholder regelmæssige workshops for vores frivillige på medicinske projekter. Disse workshops ledes af vores medicinske koordinator. Her får du mulighed for at spørge ind til og diskutere forskellige tilfælde og arbejdsgange. Du kan også lære mere om forskellige teknikker, som du kan bruge i praksis på dit projekt. Du kan deltage i såkaldte Medical Outreach, hvor du sammen med det lokale personale rejser ud til omkringliggende landsbyer for at tilse patienter og tage på sygebesøg.

På alle vores medicin- og sundhedsprojekter er det vigtigt at være opmærksom på, at for frivillige uden forudgående erfaring vil arbejdsdagen primært bestå i at observere og lære af det lokale personale. Til tider vil der også være mulighed for at deltage mere aktivt i arbejdet på hospitalet eller klinikken.

Uden en medicinsk uddannelse, vil der være nogle naturlige grænser for, hvor meget af det praktiske arbejde man kan deltage i. Derfor er et medicin- og sundhedsprojekt i meget høj grad et læringsprojekt, som kan give unik indsigt i den medicinske verden og vilkårene for læger og sygeplejersker i et udviklingsland.

Det er helt op til de lokale læger og sygeplejersker at vurdere, hvor meget ansvar der kan gives til den enkelte frivillige. Det er derfor vigtigt, at man selv viser interesse for arbejdet, og er initiativrig og engageret. Vi anbefaler, at man deltager i et medicin- og sundhedsprojekt i 4 uger eller mere.

Hvis du er studerende har du mulighed for et praktikophold i udlandet. Er du færdiguddannet kan du arbejde på vores projekter for professionelle.

Kenya Medicine & Healthcare Management Plan
Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20
Back to top ▲