You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Mange smil på læberne

Frivillig på børnehjem i TanzaniaMin drøm har altid været at komme til Afrika og arbejde på et børnehjem, og den drøm er i høj grad gået i opfyldelse. Sammen med min efterskoleveninde, Pernille, fløj jeg til Tanzania d. 3 januar, hvor vi 7 uger skulle arbejde frivilligt og derefter have 2 ugers ferie på Zanzibar.

Jeg havde forberedt mig godt på, at Tanzania ikke var som Danmark, men et kulturchok var svært at undgå. Synet i Tanzania var støvede veje med en masse skrald, og overalt var der Dala-dala’er (busser) og bajaj (en slags tuc-tuc) proppet med mange mennesker.

Samtidig var lokalbefolkningen meget nærgående. Alle råbte Mzungu efter en, som betyder ”den hvide”, dog kunne man heldigvis mærke, at det i langt de fleste tilfælde kun var positive hilsener. Den første dag oplevede vi også, at biler stoppede op, for at kigge på os, og man skulle lige vænne sig til at være i fokus hele tiden. Flere gange blev jeg også spurgt, om jeg ville gifte mig med nogle af de afrikanske mænd, og man kunne ikke andet end at grine af dem.

Sjov leg i TanzaniaVores hjem var et yndigt lille lyserødt hus, bestående af en mor, sønnen Junior, og tjenestepigen Eliza. Vi fik en dejlig velkomst, og familien var venlige, selvom vi desværre ikke så meget til moren, fordi hun arbejdede så meget. Den første tid var lidt hård, men heldigvis hjalp det meget, at jeg havde Pernille, og man lærte hurtigt at vende sig til alle de nye ting. I weekenderne blev der i vores område slukket for vandet, så man kunne ikke skylle ud i toilettet, man skulle bade med en kop, og når strømmen så samtidig gik, så var det virkelig hårdt. 1 minut uden en propel på værelset føltes som et helvede, fordi det var så varmt, men alt dette blev hurtig til almindelige ting i hverdagen, som man egentligt ikke tænkte særlig meget over, fordi der var så mange andre ting, der fyldte ens tanker.

Vi skulle arbejde i Samaria Kindergarten, en børnehave med 2-7 årige, dog var det ikke en børnehave, som vi havde forventet. Jeg underviste de 2-4 årige i 4 timer om dagen, hvor de skulle lære at tælle og skrive alfabetet, men 2-årige har altså ikke tålmodighed nok til at sidde stille i 4 timer, og det endte altid med, at de fleste børn faldt i søvn.

Søde lokale børn på børnehjemBørnene var så dejlige, men Pernille og jeg blev hurtigt enige om, at dette ikke var vores drøm. Vi ville hen på et børnehjem, hvor vi kunne lege mere med børnene og have anden kontakt end bare at undervise dem. De ansatte på Project Abroad kontoret var meget forståelige, og i samme uge blev vi flyttet til Green Pastures Orphanage, og dette var intet mindre end fantastisk.

Børnehjemmet var styret af Pastor Douglas og teacher Naomi, og på børnehjemmet boede cirka 30 børn i alderen 2-19 år. Her kunne man virkelig mærke, at vi gjorde en forskel og hver dag var fyldt med kram, leg og grin. Sammen med teacher Naomi underviste vi de små børn, mens de større børn var i skole.

Frivillige på børnehjem i TanzaniaDagene gik utroligt stærkt, og hver dag var fyldt med nye oplevelser og indtryk. Mange af dagene gik med at lege med Lego, som vi havde med os hjemmefra, og det var dejligt at se, at børnene havde masser af fantasi. En dag var børnene ved af fange en løssluppen hane, hvilket var sjov underholdning for os, og en helt anden dag dansede vi alle i rundskreds, mens vi sang afrikanske børnesange. Det skønneste ved børnene var, at man virkelig kunne mærke et sammenhold mellem dem. Så snart de små behøvede hjælp, var det de store børn som hjalp dem, og at jeg blev en del af børnenes sammenhold, er jeg virkelig taknemlig for, fordi det har givet mig så mange små fantastiske øjeblikke.

Anne Sofie og Pernille sammen med lokale kollegaerHver uge var der et social event arrangeret af kontoret. F.eks. havde vi en swahili-lektion, hvor vi lærte små ord til at komme i kontakt med lokalbefolkningen, og ellers var der tit social dinner, hvor vi alle spiste ude. Dette blev ofte et højdepunkt, da man så sit snit til at få andet end ris og bønner, som hos vores familie blev serveret mindst 3 gange on ugen. Kontoret arrangerede også sommetider en outreach, hvor man kom ud og oplevede andre børnehjem f.eks. besøgte vi handicappede børn, hvilket var meget spændende. En anden dag var der dirty-day, hvor alle frivillige malede klasseværelser på en skole.

I weekenderne var vi meget sammen med de andre frivillige, og oftest dasede vi ved en pool og slikkede sol, men vi var også på safari, og som dyreelsker var dette virkelig en oplevelse for livet, så var vi også i et kæmpe badeland, og en anden dag sejlede vi ud til en smuk ø med krystalklart vand.

Fritidshygge i TanzaniaPludselig var 7 uger gået, og vi skulle sige farvel til børnehjemmet og de dejlige børn. Det var en hård afsked, men alligevel glædede jeg mig til at komme til Zanzibar. Dette var paradis og virkelig en stor kontrast til fastlandet. Her var så smukke strande og flot natur. De første par dage var vi på en masse ture, blandt andet svømmede vi med delfiner i åbent hav, hvilket er noget af det vildeste, jeg nogensinde har prøvet, og udover det snorklede vi ved et sindssygt koralrev, rørte kæmpe skildpadder på Prison Island, og så fik vi slikket en masse sol inden turen gik hjem til kolde Danmark.

Jeg kunne blive ved med at fortælle om denne fantastiske oplevelse, da der hver dag skete ting, som ligger så fjernt fra min normale hverdag i Danmark. Nu sidder jeg tilbage og er glad for, at jeg hele tiden har vand og strøm, men alligevel savner jeg Tanzania og især børnene på børnehjemmet, da de har givet mig så mange smil på læberne. De 2 måneder sammen med Pernille er en oplevelse, jeg aldrig vil glemme, og dette har givet mig blod på tanden for at komme ud og opsøge nye eventyr og kulturer i vores store verden.  

Anne Sofie Hundebøll, Humanitært Arbejde i Tanzania

Tilbage til nyhedslisten

Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20

Abonnér via RSS

Nyheder Feed
Back to top ▲