You are from: United States, Go to our American website.

Projects AbroadProjects Abroad

Frivilligt arbejde med Natur & Miljø i Peru

Oversigt
Projektoversigt
  • Placering: Taricaya Ecological Reserve, Amazonas regnskov
  • Rolle: At hjælpe med research af dyrelivet og rehabilitering af skadede dyr
  • Research: Biodiversitet og rehabilitering
  • Miljø: Amazonas regnskov
  • Indkvartering: Bungalows i reservatet
  • Priser: Fra Loading...
  • Projektlængde: Fra 1 uge
  • Startdato: Fleksibel

I den peruvianske regnskov har Projects Abroad et naturreservat, Reserva Ecologica Taricaya. Reservatet er et uspoleret 476 hektar stort stykke land og ligger i hjertet af Amazonasregnskoven.

Vores frivillige er bosat i en lejr i reservatet og den eneste måde at komme til lejren på er via en times sejltur på floden. Med pattedyr, fugle og regnskov som naboer oplever frivillige på dette projekt regnskoven på nærmeste hold.

Alle frivillige uanset baggrund kan arbejde på disse projekter, uanset om du rejser i forbindelse med sabbatår, kvote 2, praktikophold, en grupperejse, som voksenfrivillig, med din familie, som professionel eller hvad du nu har i tankerne. Vi garanterer store naturoplevelser imens du yder en vigtig indsats for miljøet.

Projects Abroad blev officielt tildelt reservatet i 2004. Vi er ansvarlige for udarbejdelsen af årlige tekniske rapporter om biodiversiteten for at dokumentere indsatsen af vores arbejde. Konklusionerne på disse rapporter beviser, at områdets økosystemer har nydt godt af vores omfattende indsats.

Som researchcenter oplever Taricaya stadigt stigende international anerkendelse. Centeret har bidraget med betydningsfuld research, især inden for ornitologi. Projektet er omfattende, og vi er stolte af det.

Vi arbejder også med at hjælpe lokalbefolkningen med at undgå at gøre skade på miljøet. Vi hjælper til med at forbedre landbruget og lokalbefolkningen hjælper os på regnskovsprojektet. Vi håber på at bedre vilkår for de lokale bønder kan hjælpe dem med at øge deres indkomst og generere økonomisk vækst.

Aldrig i mit liv har jeg været så handlingslammet som i det sekund hvor der kommer en jaguar luntende rundt et sving lige i mod mig. En uhyggelig oplevelse, men også den absolut fedeste oplevelse jeg havde på egen hånd i min tid i junglen.
Frederik, frivillig

Du behøver ingen erfaring eller uddannelse for at arbejde på regnskovsprojektet. Dog er det en stor fordel, hvis du elsker at arbejde i naturen, og hvis du interesserer dig for frivilligt arbejde med dyr. Er du uddannet inden for biologi, miljø eller har du en anden relevant uddannelse, er du velkommen til at arbejde sammen med vores erfarne personale på research og videreudvikling af reservatet. Du vil blive opfordret til at udveksle dine idéer med dem.

Frivillig på naturbevaringsprojekt i Perus regnskov

Frivilligt arbejde med Natur & Miljø

Du bor og arbejder i naturreservatet. Din arbejdsdag er typisk 6 timer med en pause midt på dagen. Noget af arbejdet varierer i forhold til årstiden, men der vil være rigeligt at se til alligevel.

Du kommer til arbejde med følgende områder:

  • Studier og observationer af biodiversitet og dyreliv,
  • Genudsætning af dyr i naturen,
  • Dyrkning af oprindelige planter og plantning,
  • Avl af sommerfugle til lokalt brug,
  • Vedligeholdelse af stier,
  • fodring af dyrene i redningscentret,

Vi har nogle miniprojekter som foregår løbende henover året:

Frivillige på naturbevaringsprojekt i Perus regnskov

  • Capture & Release. Under dette program tager vores frivillige sig af sjældne dyr, der har været i fangenskab eller er kommet til skade, og derefter er blevet bragt til vores reservat. Vi har faciliteter til pleje af dyrene, indtil de kan sættes fri i deres rette omgivelser.
  • Skildpaddeprojekt. Et af vores vigtige længerevarende projekter foregår på en kunstig strand vi har konstrueret. Her forsøger vi at genoprette bestanden af en bestemt skildpadde, Podocnemsis unifilis. Æggene fra denne skildpadde er i høj kurs og artens antal svinder. I samarbejde med lokale myndigheder og den indfødte stamme, Ese’ja folket, indsamler Projects Abroads frivillige skildpaddernes æg og betaler Ese’ja folket det samme for æggene, som de kunne få på markedet. På den måde hjælper denne lokale stamme med at sikre bestanden og undgå at skildpaddernes æg bliver spist af mennesker. Indtil nu har vi genudsat over 6000 unge skildpadder i naturen. Vi markerer de små skildpadder med en kode på deres skjold, således at vi i fremtiden kan associere gamle skildpadder med vores projekt. Arbejdet med dette projekt foregår mellem juli og september, og vi genudsætter skildpadderne i december.
  • Dokumentation af biodiversiteten. En af vores fornemste opgaver er at studere og dokumentere biodiversiteten i vores reservat. Data fra denne forskning sikrer den fortsatte eksistens og udbredelse af projektet. Vores frivillige indsamler data via observationer fra Sydamerikas højeste gangbro i regnskoven (som vi selv har konstrueret), via kamerainstallationer i regnskoven og ved at tage på ekspeditioner ud i reservatet.
  • Demonstrationsfarm. Traditionelt set har der kun været få stammer i området som har levet af landbrug. Nu bliver flere og flere nødsaget til enten at være krybskytter, indsamle sjældne dyr og planter eller være landmænd. Projects Abroad søger at forbedre disse landmænds evner, således at de kan sikres et eksistensgrundlag uden at det går udover regnskoven og dens sjældne dyreliv. Derfor har vi en demonstrationsfarm på vores camp, som søger at vise de lokale mulighederne for bæredygtigt landbrug. I vores reservat har vi viden og ressourcer til at teste forskellige afgrøder; et arbejde som de lokale landmænd ikke selv har ressourcer til at udføre.
  • Generel vedligeholdelse. For at modvirke krybskytteri er vi nødsaget til at patruljere i reservatet. Gennem årene har vores frivillige opbygget et net af junglestier – over 50 kilometer i alt. En del af de fremtidige opgaver for vores frivillige består i at videreføre dette store arbejde ved at vedligeholde stierne. Udover muligheden for at patruljere i reservatet, giver stierne også mulighed for nogle imponerende naturoplevelser.

I vores camp i Taricaya arbejder de frivillige også på en lang række mindre projekter og med mange forskellige dyr, for eksempel fugle, sommerfugle og reptiler. I disse projekter kan der også indgå sjældne planter med medicinske egenskaber.

Du kan lære mere om naturbevaring ved at arbejde en uge på vores Natur & Miljøprojekt.

Natur og miljøprojektet i Perus regnskov

Indkvartering og faciliteter på Natur & Miljøprojektet

Du bor i en bungalow sammen med tre andre frivillige, og I har eget badeværelse med toilet og koldt vand. Boligområdet har et stort køkken- og spiseområde, fællesrum og meget mere. Den nærmeste by er Puerto Maldonado, som ligger en times sejltur væk. Frivillige sejler ofte til Puerto Maldonado i weekenden for at shoppe, vaske tøj, bruge internettet, og hvad de nu ellers har lyst til.

Det er også muligt at besøge en eco-lodge, Amazon Planet, 15 minutters gang fra Taricaya, hvor du kan hygge dig med et spil pool, en kold cola eller lignende.

Bæredygtige projekter

Det er essentielt, at dit hårde arbejde har en reel effekt. På vores Natur & Miljøprojekter har vi sammen med vores lokale partnere udviklet en langsigtet handlingsplan, en management plan, som forklarer formålet med projektet, arbejdsopgaverne og hvordan du som frivillig er vigtig for projektet.

Vores lokale personale på projekterne er uddannet og særdeles kvalificeret inden for naturbevaring og de sørger for, at du som frivillig får en grundig oplæring på projektet og dermed kan bidrage bedst muligt.

Hvis du vælger at deltage i frivilligt arbejde i Peru, er du sikret imponerende naturoplevelser via dette unikke samarbejde mellem frivillige, myndigheder og et reservat i regnskoven.

Månedsrapport
Kontakt os på:
(+45)­­ 42 40 90 20
Back to top ▲